Høeg-Hansen formede byen, men missede kronen på værket

Du kender uden tvivl flere af hans bygninger; det tidligere Aarhus Amtssygehus ved Ringgaden, som pt. er ved at blive byudviklet, de imposante gule murstensejendomme, der strækker sig langs Park Allé og Banegårdspladsen og ikke mindst den ikoniske røde bygning, der også i fremtiden kommer til at udgøre hjertet af Aarhus Stadion.

Manden bag bygningerne er arkitekt Axel Høeg-Hansen, der havde en imponerende karriere i Aarhus, indtil han pakkede sit gode tøj og forlod byen.

Kronen på værket kom aldrig

Arkitekt Axel Høeg-Hansen kunne veltilfreds trave rundt i området omkring Banegårdspladsen og Park Allé i 1937. Han havde over en længere årrække fra 1923-1937 haft stor indvirkning på udformningen af området gennem sit arkitektoniske arbejde med bl.a. bygningerne på Park Allé 1-15 og på Banegårdspladsen 6-10. Det eneste området manglede var et nyt rådhus, der skulle erstatte det gamle, der lå på hjørnet af Mejlgade og Domkirkepladsen.

En opgave, der ville blive kronen på værket i Høeg-Hansens succesfulde arkitektkarriere. Han var også forberedt på det, da byrådet allerede i 1919-1920 havde fået ham til at udarbejde planer til projektet. Derfor var Høeg-Hansen ikke tilfreds, da Aarhus Byråd i 1937 udskrev en arkitektkonkurrence om et nyt rådhus. Han havde jo allerede planlagt udformningen, så hvorfor søge efter andre forslag?

Man kunne godt have en forestilling om, at forbigåelsen ville få Høeg-Hansen til at gå til byens aviser for at udtrykke sin personlige utilfredshed, men i stedet valgte han en anden strategi. Han undlod at sende sit forslag ind til konkurrencen, overdrog tegnestuen til sin kompagnon arkitekt Harald Salling-Mortensen og forlod byen efter næsten 30 år.

En arkitekt kommer til byen

I 1908 stod byen på den anden ende. Der skulle være landsudstilling i Aarhus året efter, og byen skulle vise sig fra sin bedste side. Udstillingen var en industriudstilling, der skulle illustrere en by i rivende udvikling. Det var på det tidspunkt, at Høeg-Hansen kom til byen. Han var ikke fra Aarhus, men fra Frederiksberg, hvor han blev født i 1877. Han fik opgaven som konduktør, hvor han skulle føre tilsyn med opførelsen af bygningerne til udstillingen. Med sig i bagagen havde han en uddannelse som arkitekt, og han stod på tærsklen til at blive en af Aarhus’ mest betydningsfulde arkitekter. Landsudstillingen i 1909 skulle have været endnu en succeshistorie for byen, men det viste sig at blive en af de mest kolde og regnfulde somre i mands minde, og landsudstillingen kom ud med glødende røde tal på bundlinjen.

Bedre gik det for Høeg-Hansen, der i 1909 både åbnede en tegnestue i byen og blev gift med norske Inga Pauline, der i forvejen havde døtrene Liv og Lisa. Med en ægteskabelig lykke og egen virksomhed på plads var jorden gødet til en spændende fremtid. Der gik dog lidt tid, før der kom vind i sejlene, da en byggekrise samt de økonomiske følger fra Landsudstillingen lagde en dæmper på det aarhusianske byggeri. Det ændrede sig sidenhen, og da 1. Verdenskrig lakkede mod enden, var Høeg-Hansens tegnestue en anerkendt virksomhed i fremgang. En af Høeg-Hansens store samarbejdspartnere var arkitekt Harald Salling-Mortensen, der blandt andet er kendt for det tidligere hovedbibliotek i Mølleparken og Skovvangskolen. De to indgik kompagniskab i 1935.

Med kunsten for øje

Axel Høeg-Hansen nåede både at sætte aftryk på byen gennem arkitekturen og gennem sit personlige engagement inden for blandt andet kunsten. Han blev blandt andet valgt ind i bestyrelsen for foreningen Aarhus Kunstforening af 1847 i 1914 og fik få år senere til opgave at tegne en kunstbygning på Bispetoften (i dag Kunsthal Aarhus), der blev indviet i 1917. Sidenhen var han også med til at danne foreningen Moderne Kunst. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at facaden foran Aarhus Stadion blev udsmykket med seks bronzestatuer, der blev flot forenet med den nyklassicistiske bygning. Derudover blev der placeret tre statuer omkring nuværende John Stampes Plads, der tilsammen udgjorde et friluftsmuseum.

I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege.

Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen, men en anden dansk arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år.

Inspirationens Mand

Efter at have forladt Aarhus i 1937 flyttede Høeg-Hansen og hustruen til Frederiksværk, hvor han samme år tegnede deres hus Haukeli (Høgely), der lå i en bakke med en smuk udsigt. Tiden i Frederiksværk blev blandt andet brugt i Haukelis have, hvor Høeg-Hansen dyrkede både køkken- og blomsterhave, ligesom han forsat dyrkede sin kreative åre med malerier og skulpturer. Høeg-Hansen døde i 1947, og i Aarhus var byens aviser ved hans død ikke sene til at hylde ham. Århus Stiftstidendes nekrolog skrev blandt andet: ”Siden Hack Kampmanns Tid har ingen enkelt Arkitekt betydet saa meget for Aarhus” og ”I Kraft af sit rige Talent, sit oprindelige og ægte artistiske Gemyt var han i Ordets bedste Forstand en Inspirationens Mand”.

Nekrologernes ord var ikke blot samtidens høflige hyldest til en afdød arkitekt. De pegede på en realitet, som stadig er synlig i bybilledet i dag. Få arkitekter har som Høeg-Hansen sat et så omfattende og varigt aftryk på Aarhus, og hans bygninger udgør fortsat en væsentlig del af byens arkitektoniske identitet og kulturarv.