Se billederne af villa til 32,5 mio. kr.: Her får du »en af de absolut bedste placeringer i første række«
»Beliggenheden er noget helt særligt. I får ro og privatliv lidt tilbagetrukket fra livet langs stranden, men stadig en imponerende panoramaudsigt over hele Aarhus Bugten,« skriver ejendomsmægleren.
EDC har netop fået en villa lidt ud over det sædvanlige til salg – beliggenheden er i hvert fald spektakulær.
Ejendomsmægleren kalder det da også »en af de absolut bedste placeringer i første række.«
Villaen ligger for enden af Solmarksvej i Risskov. Den ligger lige ud til det, mægleren beskriver som »et af områdets bedste strandstykker.«
»Beliggenheden er noget helt særligt. I får ro og privatliv lidt tilbagetrukket fra livet langs stranden, men stadig en imponerende panoramaudsigt over hele Aarhus Bugten med kig til både Aarhus Ø og det bakkede Mols,« lyder det videre i boligannoncen, der også bruger vendinger som »ganske enkelt fantastisk« og »spektakulær« om udsigten fra huset.
Boligarealet er på 257 kvadratmeter. Grunden er på 1.000 kvadratmeter.
Villaen er fra 1973, men er ombygget i 2012.