Borgmester om pengeproblemer: »Det er ikke en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn«

Timeglasset er ved at rinde ud for Aarhus Airport. I december gav byrådet den kommuneejede lufthavn frist til senest august til at finde en privat investor – sker det ikke, løber pengekassen tør i årets sidste tre måneder.

Men investorjagten »har vist sig vanskeligere, end vi havde forestillet os,« skriver lufthavnens bestyrelsesformand, Lars Dige Knudsen, i en kvartalsmeddelelse til ejerne, som avisen har fået aktindsigt i.

Ydermere meddeler han ejerne, at det er nødvendigt med en afklaring i løbet af indeværende kvartal – det vil sige inden juli.

»Så vi kan sikre den kapital, der kan skabe ro om lufthavnens fremtid,« skriver han og fortsætter:

»Lufthavnens kassebeholdning løber tør i 4. kvartal, hvis ikke der findes en løsning forinden, men antageligvis vil luftfartsmyndighederne allerede inden da kræve dokumentation for, at vi har tilstrækkelig kapital til at drive lufthavnen, hvilket er en forudsætning for, at vi kan opretholde vores certifikat.«

Således skal Aarhus Byråd, der ejer 90 pct. af lufthavnen og har sidste byrådsmøde 19. juni, snart til at rykke.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har hidtil nægtet at forholde sig til, hvad der skal ske, hvis investorjagten fejler, og det gør han sådan set stadigvæk. Men han forventer en afklaring inden sommer.

»Vores ambition er at gå på sommerferie med sikkerhed for, at man har den løsning, der skal til, for at lufthavnen kan gennemføre sin turnaround-plan. Det er ikke givet, at det vil være som en sag på byrådets dagsorden – der skal bare være en afklaring i forhold til, hvad vi kommer til at gøre,« siger han til avisen.

Jacob Bundsgaard fastholder kommunens forventning om, at lufthavnen får tiltrukket en investor i 11. time.

»Vi ønsker, at lufthavnen lykkes med den opgave, den er sat på – uagtet at den er vanskelig. Det er, hvad vi arbejder efter og støtter op om. Aarhus Lufthavn er et vigtigt stykke infrastruktur, og det er vigtigt, at vi har en lufthavn, men den skal klare sig på markedsvilkår, og derfor er det vigtigt, at vi får en endelig afklaring af, om vi kan få en privat investor med.«

Og hvis det ikke lykkes?

»Det er et hypotetisk spørgsmål indtil videre, som vi forholder os til, hvis vi når dertil. Men vi har jo tidligere bakket op om at stille likviditet til rådighed for lufthavnen. Den helt afgørende forudsætning er, at det sker på markedsvilkår.«

Skal bære sig selv

Da et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative i 2022 besluttede at støtte Aarhus Airport med 180 mio. kr., skete det med kort aftræk og uden megen offentlig debat. Det vakte stor kritik, og noget kunne tyde på, at historien risikerer at gentage sig to år senere.

Hvorfor er det, at du som borgmester ikke vil fortælle konkret, hvad der skal ske, hvis I ikke finder en investor? Har offentligheden ikke snart krav på at vide det?

»Jeg ønsker ikke at åbne hverken en diskussion eller spekulation om noget, som ikke er det scenarie, vi går efter. Vi går efter, at man kan løfte den opgave, man er sat på. Det bærer vi et fælles ansvar for at få til at lykkes. Det er klart, at er situationen en anden, så bliver der en drøftelse af det, hvor offentligheden selvfølgelig også vil blive præsenteret for de forskellige overvejelser. Men det er ikke der, vi er nu,« fastslår Jacob Bundsgaard.

Kan det overhovedet lade sig gøre for Aarhus Kommune at lave en ny kapitalindsprøjtning i denne økonomisk svære tid med besparelser på kernevelfærden?

»Vi har stadig en forventning om, at der findes en løsning, hvor lufthavnen kan gennemføre sin plan, uden at der kommer yderligere kommunalt tilskud. Ser verden så anderledes ud, end vi forventer og håber, så må vi forholde os til det.«

Har du en grænse for, hvornår du ikke længere vil poste skattekroner i lufthavnen?

»Det, der ligger på bordet nu, er jo noget, der skal ske på markedsvilkår. Det er ikke en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn. Det er et stykke infrastruktur, som skal kunne bære sig selv. Derfor er vores ønske, at vi får en lufthavn, der kan gennemføre turnarounden, så den bliver økonomisk bæredygtig på relativt kort sigt, og at man indfrier de forventninger, vi har til den.«

Vakler ikke

Da lufthavnen fik i alt 200 mio. kr. fra ejerkommunerne for to år siden, skete det bl.a. på baggrund af en forretningsplan, der slår fast, at Aarhus Airport skal tredoble sit passagergrundlag fra 500.000 til 1,5 mio. rejsende om året i 2029.

Lykkes det, er forventningen, at man for første gang i halvandet årti kan få sorte tal på bundlinjen i 2026, men planen er adskillige gange blevet kritiseret for at være urealistisk.

Det – eller det faktum, at man ikke har kunnet finde nogen, der vil smide penge i foretagendet – får dog ikke borgmester Bundsgaard til at revurdere, om forretningsplanen nu faktisk var så god, som man sagde.

»Hvis man kigger på tallene, så har lufthavnen realiseret den planlagte passagervækst indtil videre. Det er der grund til at kvittere for, for det har ikke været en nem opgave at sælge lufthavnen, der ikke har givet overskud i mange år, til en privat investor som en god investeringscase,« siger han og fortsætter:

»Der har været brug for konkrete resultater, og at man kan vise, at man faktisk er på sporet. Det er man, og derfor har vi også en forhåbning om at få en privat investor om bord, så man kan få lov at vise, at det her rent faktisk kan lade sig gøre. Jeg vurderer det som realistisk, selvom jeg ikke har den store indsigt i luftfart. Det er noget, der er udarbejdet af folk med dyb indsigt, og som har en overbevisende case. Men det er ikke mig, der skal overbevises – det er en privat investor.«