Fortsæt til indhold
Aarhus

Aarhus-byggeri kåret til årets værste: »Mange af stemmerne er afgivet i bitterhed«

Over 4.000 danskere har stemt til Arkitekturoprørets årlige afstemning, hvori både årets bedste og værste byggeri kåres. Denne gang løb Aarhus med begge titler. Se, hvilke bygninger der blev kåret.

To Aarhus-byggerier er løbet med førstepladserne i Arkitekturoprørets årlige afstemning.

Den ene er dog mere prangende end den anden.

For mens ét Aarhus-byggeri blev stemt til tops i kategorien ”Bedste byggeri 2023”, fik et andet tilsvarende flest stemmer i kategorien ”Værste byggeri 2023”.

Med hele 65 pct. af stemmerne vinder byggeriet på Rosenkrantzgade 24 ”Bedste byggeri 2023” over de øvrige nominerede: Lille Nyhavn i Skanderborg, der fik 27 pct. af stemmerne, og Vestergade 66 i Svendborg med otte pct. af stemmerne.

Stik modsat, men ikke så langt derfra, fik Europaplads 6 37 pct. af stemmerne i kategorien ”Værste byggeri 2023”, hvilket var nok til at nuppe førstepladsen fra de syv konkurrerende bygninger. Lige i hælene på kontorbygningen ved Aarhus’ havnefront var Sundkaj 165 i København Ø, der fik hele 30 pct. af stemmerne.

Udfaldet af afstemningen – med over 4.000 besvarelser – undrer ikke formand for foreningen Arkitekturoprøret, Jep Toft.

»Historieløst, usmageligt og værdiløst. Meget mere har jeg ikke at sige om Europaplads 6. Med andre ord er jeg meget enig med resultatet af afstemningen,« siger han.

Foto: Martin Thomas Ford.

Folkets talerør

Jep Loft har været formand for foreningen Arkitekturoprøret de sidste fem år. Her kæmper han sammen med de resterende medlemmer »imod de mange trusler mod vores gamle bykerner«.

Sådan skriver foreningen på sin hjemmeside.

Her kan man også dykke ned i dens manifest, hvori man blandt andet kan læse, at den ønsker, at nybyggeri i højere grad menneskeliggøres og tilrettes klassisk, dansk byggestil.

»Vi ser os selv som en folkebevægelse, et slags talerør for folk som du og jeg. Der er ikke nogen, der har spurgt os, hvad vi synes om, at Aarhus har revet 50 bevaringsværdige bygninger ned gennem de seneste 10 år. Det gør vi nu. Hos os får alle lov at komme til orde i en debat, som optager den brede befolkning i langt højere grad, end politikerne er klar over,« siger Jep Loft.

Han forklarer, hvordan de med folkets opbakning vil forsøge at råbe politikerne, bygherrerne og arkitekterne op.

»Vi vil simpelthen gøre dem opmærksomme på, at de ikke er de eneste, der har en mening om, hvordan vores byer og bygningsmasse skal udvikle sig,« siger han og supplerer:

»Det er meget mærkeligt, at man ikke spørger forbrugeren til råds, som der ellers er kutyme for i mange andre sammenhænge. Når man designer en bil, et stykke tøj eller et møbel, er det lige før, at forbrugeren har medbestemmelsesret, men når det handler om de fysiske rammer, i hvilke vi lever store dele af vores liv, er forbrugerens mening fuldstændig underordnet.«

Aarhus-byggeriet, der har hjemme på Rosenkrantzgade 24, fik flest stemmer i Arkitekturoprørets årlige afstemning i kateorien "Bedste byggeri 2023". Foto: Martin Thomas Ford

Stemt i bitterhed

Netop medbestemmelsen, eller manglen på samme, er – i følge formand Jep Loft – en del af forklaringen på, hvorfor Europaplads 6 blev kåret til ”Værste byggeri 2023”.

»Man rev jo bevaringsværdig kulturarv ned til fordel for et rodløst højhus. Man smed gammel historie på gaden – til stor frustration for mange. Derfor tror jeg, at mange er stemmerne er afgivet i bitterhed over den enorme ødelæggelse af et stykke kulturhistorie, der fik dødsstødet efter mange år,« siger han.

Og helt rigtigt var debatten om huset fra 1908, bedre kendt som Jomsborg, med til at sætte sindene i kog, da den glødede for fulde blus i 2021:

»Det er et forløb, der viser en totalt manglende forståelse for det arbejde, der gøres for at bevare byens kulturhistorie. Vi har netop udpeget de huse, der er bevaringsværdige, så vi ved, hvad vi skal passe på i Aarhus, og hvad der ikke er så vigtigt,« udtalte formand for Foreningen for bykultur i Aarhus, Bruno Viuf Larsen, til Jyllands-Posten.

Det gamle Jomsborg. Foto: Joachim Ladefoged

Dansk byggestil

Omvendt er ordlyden en anden, når snakken falder på Rosenkrantzgade 24. Her har man nemlig, i følge formanden, formået at bygge nyt med respekt for områdets historiske udtryk.

»Det er ikke en bygning, der får dig til at rynke på næsen. Det passer ind og er bygget i klassisk dansk byggestil modsat bygningen på Europaplads, som lige så vel kunne have ligget i Kina. Det er et traditionelt byggeri, og det kan folk godt lide,« siger Jep Loft og henviser blandt andet til en meningsmåling foretaget af det norske medie NRK i 2023 i forbindelse med en anden afstemning af Arkitekturoprøret, der også er en registreret forening i Norge.

Meningsmålingen viser, at 87 pct. af de over 84.000 stemmer foretrak traditionelt byggeri. 9 pct. foretrak moderne byggeri, mens 4 pct. svarede, at de ikke vidste, hvad de foretrak.

»Det er et overvældende flertal i et af de nabolande, vi plejer at være glade for at sammenligne os med. Det siger det hele,« siger Jep Loft.