Kühnau beder minister om retningslinjer

Der er brug for en hurtig afklaring af, hvordan patienter med mistanke om lungekræft helt konkret skal undersøges.

Det mener regionsrådsformand Anders Kühnau (S), Region Midtjylland. Han tilslutter sig dermed opfordringen fra bl.a. de praktiserende læger og Kræftens Bekæmpelse, som også har bedt Sundhedsstyrelsen om at melde klart ud.

Anders Kühnau har henvendt sig direkte til sundhedsminister Magnus Heunicke for at få ham til at rette op på den nuværende situation, hvor både patienter og de praktiserende læger ifølge regionsrådsformanden kan føle sige utrygge.

»Vi har brug for at få helt klare retningslinjer på området. Lige nu er der faglig uenighed, og den skal Sundhedsstyrelsen afklare,« siger Anders Kühnau.

Den faglige uenighed handler om undersøgelse af patienter med mistanke om lungekræft. Sundhedsstyrelsen, som er den øverste sundhedsfaglige myndighed, meddelte i februar i år, at en mistanke om lungekræft ikke kan gradbøjes. Sundhedsstyrelsen har også peget på, at hverken røntgen eller lavdosis ct-scanning af brystkassen er god nok til udredning, når der er en klinisk mistanke om lungekræft.

På den baggrund stoppede hospitalsledelsen på Hospitalsenhed Midt den 4. marts 2020 tilbuddet om lavdosis-ct-scanning til patienter, som var formuleret som »Patienter med mistanke om lungekræft på grund af ikke-specifikke vage symptomer, rygning mv., hvor lungekræftpakken ikke er opfyldt« på Regionshospitalet Silkeborg.

Heftig strid

Efterfølgende har anvendelsen af lavdosis ct-scanning ved mistanke om lungekræft udviklet sig til en heftig faglig strid. Den vil Anders Kühnau have Sundhedsstyrelsen til at afklare.

»Vi kan ikke leve med, at den debat fortsætter. Især de praktiserende læger har et stort behov for yderligere afklaring i forhold til råderummet for det lægefaglige skøn på området, og det er utilfredsstillende, hvis en diskrepans mellem praksissektorens og offentlige myndigheders opfattelse af begrebet »mistanke« giver sig udslag i usikkerhed hos de praktiserende læger om, hvad der er den rette undersøgelsesmetode,« siger Anders Kühnau, der bl.a. beder myndighederne om at udarbejde en samlet vejledning, der præciserer, hvornår de forskellige billeddiagnostiske undersøgelser kan anvendes ved undersøgelse af lunger og brystkassen.

I sidste uge fastslog Bolette Friderichsen, praktiserende læge i Hobro og næstformand i praktiserende lægers videnskabelige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, i Dagens Medicin, at de praktiserende læger ender med at »sidde tilbage med aben, så længe de kliniske retningslinjer for henvisning til udredning af lungekræft ikke matcher virkeligheden«. Bolette Friderichsen opfordrede også Sundhedsstyrelsen til at gå ind i sagen.