Molslinjen og 1,5 mio. biler har flytning i sigte

Molslinjen glæder sig til at flytte på Østhavnen med en ny terminal, kortere sejltid og bedre trafikafvikling. Men hvad sker der, når man flytter 1,5 mio. biler til nye veje? Og hvad med Marselistunnelen?

Artiklens øverste billede
Østhavnen og Molslinjens nye terminal, som den tager ud i øjeblikket. Om fire måneder er anlægget klar til brug. Foto: Casper Dalhoff.

Er det Aarhus’ bedste cykel-lige-ud-strækning?

Måske – der er i hvert fald en fin 4-5 km lang cykeltur ud ad Østhavnsvej stort set uden afbrydelser, og enkelte cykelryttere har da også opdaget fornøjelsen denne onsdag middag i solen.

Til højre vandet, lystfiskerne og grøn udsigt til Marselisborgskovene - til venstre containerterminaler, kraner og øvrig havneindustri.

Ude for enden af det hele står Molslinjens nye havneanlæg efter planen klar om fire måneder, og Carsten Jensen, adm. direktør for Molslinjen, glæder sig i den grad:

»Vi får mange fordele ved flytningen, så vi vil naturligvis gerne flytte så hurtigt som muligt, når vi er klar. Vi har bygget havnen optimalt til os, så det bliver nemmere at få færgerne ind, og vi får fem minutters kortere sejltid. For kunderne bliver der langt nemmere til- og frakørsel med dobbeltsporede veje i begge retninger til færgeterminalen,« siger direktøren.

Carsten Jensen, adm. direktør for Molslinjen, ser mange fordele ved at flytte til Østhavnen. Pr-foto.

Administrationsbygningen er på plads, og vejene er også ved at blive anlagt, men forude venter arbejdet med at få ramper og lejer gjort klar til færger og passagerer. Når de er på plads og testet, vil Molslinjen melde en åbningsdato ud for den nye havn, men allerede om få dage vil en første test af de nye færgelejer blive udført med en af rederiets færger, hvis vejret tillader det.

Men hvad med trafikken - de 1,5 mio. biler?

Trafikalt bliver Østhavnsvej udstyret med to spor i hver retning, som skal sikre, at færgekunderne ikke ”drukner” i lastbiler, for vejen er i forvejen godt fyldt op af tunge lastbiler til og fra containerterminalen og den øvrige havneindustri.

»Det er en af årsagerne til, at der bliver anlagt dobbelt sporføring, så der er kapacitet til både lastbiler og personbiler,« siger Carsten Jensen, der ser frem til en langt bedre trafikafvikling:

»Med dobbeltsporet vej til og fra terminalen bliver det nemt og elegant i forhold til det, vi har nu ved Aarhus Ø, hvor der er mindre plads. Oveni må vi konstatere, at Marselis Boulevard med Åhavevej har et langt bedre træk end Randersvej og letbanen,« siger han.

Op mod 1,5 mio. biler årligt, lyder vurderingen på den samlede trafikmængde fra Molslinjen, og det dækker over et gennemsnitstal på ca. 200-300 biler på hver færge, og der er 12 ankomster og 12 afgange hver dag.

Dagligt giver det ca. 6.000 biler, som primært skal køre til og fra færgerne via Marselis Boulevard, som på et tidspunkt skal ombygges med en tunnel, der kan tage trafikken.

De seneste målinger af trafikken viser en døgntrafik på ca. 16.000 biler på Marselis Boulevard, hvor de mest belastede strækninger på ringvejen til sammenligning når op over 30.000 biler i døgnet.

I øjeblikket er der ca. 16.000 biler i døgnet på Marselis Boulevard, og det tal stiger med 6.000, når Molslinjen flytter til Østhavnen til oktober. Foto: Casper Dalhoff.

I runde tal skal der altså lægges ca. 6.000 biler til de 16.000 biler i døgnet på Marselis Boulevard, og selv om den tunge trafik buldrer løs på strækningen, er der ifølge en ny belastnings-vurdering i 2019 fra Teknik og Miljø fortsat god plads på vejen.

På en 4-trins skala fra ”let” til ”kritisk” lander strækningen under ”let”, hvilket betyder en god fremkommelighed i modsætning til veje som Randersvej , Ringvejen og Ringgaden, der alle havde et ”kritisk” niveau i 2018.

Trafikbelastningen på Marselis Boulevard. Grafik: Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Med en lav belastning af Marselis Boulevard er der også plads til Molslinjens 6.000 biler, lyder det fra Aarhus Kommune.

»Det er kommunens vurdering, at trafikken til og fra færgen godt kan afvikles på en fornuftigt måde, når Molslinjen flytter til Østhavnen. Dette er også underbygget i VVM-vurderingen, som ligger til grund for godkendelse af flytning af færgen,« siger Trine Buus Karlsen, mobilitets- og anlægschef i Aarhus Kommune og fortsætter:

»Hovedparten af trafikken til færgen vil komme via Marselis Boulevard enten fra motorvejen eller ringvejen. Vi er i øjeblikket ved at opdatere teknikken i signalanlæggene på både Marselis Boulevard og på havnens veje, så hele strækningen er klar til at tage imod den ekstra trafik. Samtidig vil vi i dagene op til flytning af færgen ændre skiltningen til færgen på de kommunale vej og selvfølgelig følge trafikudviklingen løbende via kommunens trængselskort,« siger mobilitets- og anlægschefen.

Sejltiden bliver fem minutter kortere, når Molslinjen skal lægge til ved Østhavnen. Foto: Casper Dalhoff.

Den lave trafikbelastning på Marselis Boulevard blev senest brugt af SF i byrådet i marts som argument for at droppe hele Marselistunnel-projektet, men teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) er uenig:

»Tunnelen handler ikke om den aktuelle trafik, men om fremtidens udfordringer, når der kommer en større trafikbelastning. Derudover handler det om at fredeliggøre området og få den tunge trafik ned i en tunnel og få fjernet en boulevard, der deler vores by, så overfladen bliver mere egnet til mennesker og liv,« siger rådmanden.

Han vil gøre, hvad han kan for at sikre, at arbejdet med anlæg af tunnelen ikke vil skabe voldsomme trafikproblemer for Molslinjen og havnens øvrige virksomheder og brugere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.