Fortsæt til indhold
Aarhus

»Vi kan alle blive udfordret af ressourcemæssige begrænsninger«

Uroen på Regionshospitalet Silkeborg handler også om definitionen af ”det optimale patientforløb”.

Kan man ændre på syv års arbejde med udviklingen af ”det optimale patientforløb”?

Ikke nødvendigvis uden skrammer i samarbejdet, viser de seneste ugers uro på Regionshospitalet Silkeborg, som de seneste syv år i træk er blevet kåret som Danmarks bedste mindste hospital af fagbladet Dagens Medicin.

Aarhus Universitet og Region Midtjylland udnævnte i 2013 Diagnostisk Center (DC) under ledelse af nu fratrådte ledende overlæge Ulrich Fredberg til ”Universitetsklinik for Innovative Patientforløb”. Det betød, at såvel patienter som behandlere derefter kunne forvente forskningsbaseret indsats inden for udvikling af gode og innovative patientforløb.

Både hospitalsledelsen i Hospitalsenhed Midt, der bl.a. omfatter Regionshospitalet Silkeborg, og medarbejdere på DC i Silkeborg anerkender, at en del af den nuværende uro mellem parterne ligger i fortolkningen af, hvad der er det bedste forløb for patienterne.

Forud for den planlagte afskedigelse af Ulrich Fredberg, som var den ene af to ledende overlæger i DC, påpegede 49 special- og overlæger ved den medicinske del af DC i et brev til hospitalsledelsen bl.a., at de er bekymrede for det ”optimale patientforløb” på hospitalet.

Lægerne er, som omtalt forleden i JP Aarhus, utilfredse med den anden ledende overlæge i afdelingen, Lasse Nørgaard. De 49 læger skriver bl.a, at Lasse Nørgaard siden sin tiltræden som ledende overlæge for det radiologiske området i DC i november 2019 har »praktiseret næsten systematisk viderehenvisning til anden radiologisk klinik, hvis patienten ikke er bosat i Silkeborgs eget område.« Det – vurderer de 49 læger – giver negativ konsekvens for såvel det gode patientforløb, som det tværfaglige samarbejde internt mellem de forskellige klinikker på hospitalet.

»Vi er kendt for rigtig gode patientforløb. Det har Lasse Nørgaard ændret på. Han begynder i stor stil at sende patienter til andre hospitaler for at få lavet røntgenundersøgelser, selv om patienterne er i udredningsforløb hos os. Det gør, at patientforløb bliver meget, meget dårligere. Det har vi kritiseret ham for. Han spænder ben for den måde, vi arbejder på,« siger Henning Glerup, som er leder af overlægegruppen på den medicinske del af DC.

Ifølge Henning Glerup har den hidtidige praksis været, at patienter i DC’s klinikker netop for at sikre det mest optimale patientforløb i vidt omfang har fået lavet billeddiagnostiske undersøgelser i DC.

Lasse Nørgaard ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen, Hospitalsenhed Midt, som ikke vil gå ind i detaljerne i kritikken.

»Der er flere nuancer i det. Vi skal altid være sikre på at gøre det bedst mulige for patienter. Sådan er det også nu på Regionshospitalet Silkeborg. Jeg er enig i, at en af de rigtig stærke kvaliteter i DC er evnen til at samarbejde på tværs af specialer og evnen til at sikre de gode patientforløb. Det er en kerneværdi, som vi skal fastholde. Det har jeg ikke grund til at tro, at der er nogle, der ikke er enige i. Men vi kan alle blive udfordret af ressourcemæssige begrænsninger. I konkrete sammenhænge kan der godt opstå forskellige perspektiver på, hvordan man løser opgaven med at spare ressourcer og samtidig holder fast i det gode patientforløb. Der kan godt være konkrete sammenhænge, hvor det ikke er lykkedes perfekt. Det skal der arbejdes på,« siger Thomas Balle Kristensen med henvisning til, at Hospitalsenhed Midt – og herunder sygehuset i Silkeborg – i 2019 var igennem en kontant sparerunde.

Læs alle artikler om kræftsagen i Silkeborg her.