Tre danske kunstnere erkender inden koncert i festugen: »Vi ved ikke, hvad der skal ske«

Kigger man på listen over redskaber og udstyr alene, så er det nok de færreste, der kan gætte, hvad der skal ske. Der står: Kortbølgeradioer, en geigertæller, mobiltelefoner, røgalarmer, ultralydsmodtagere og en ventilator.

Dertil kommer elektromagnetiske modtagere, en krystal-radio, computere til at spille live-streams, herunder lyden af nordlys. Og desuden parabolmikrofoner, tonegeneratorer, coil-mikrofoner og metaldetektorer.

Sådan lyder den, indtil videre, komplette liste over instrumenter, som de tre kunstnere og komponister Jacob Kirkegaard, Tobias R. Kirstein og Niels Lyhne Løkkegaard skal bruge, når de skal genopføre og nyfortolke et af 60’ernes store eksperimenterende lydværker, ”Variations Vll” af den amerikanske komponist og musikalske pionér John Cage.

De tre danske kunstnere, der står bag det nyopstartede pladeselskab og, i mangel af en bedre betegnelse, kuratoriske platform Topos, er de første i verden, som har fået lov at udgive John Cages originalindspilning af ”Variations VII” på vinyl. Dét fejrer de med at opføre værket i en 2019-udgave i Den Rå Hal på Godsbanen i Aarhus den 3. september. Og det 80 minutter lange værk bliver uden tvivl en usædvanlig oplevelse, fortæller Jacob Kirkegaard.

»Vi kommer til at stå mellem to lange borde med alt det her udstyr, og så kommer vi bare til at tænde for det hele og derfra skrue og mixe. Langsomt. Alt efter, hvad der opstår,« siger han.

»Det er jo et improviseret værk, fordi det kommer til at lyde anderledes hver gang, så det handler meget om at lytte og turde mærke, hvornår der sker noget interessant. Og så også blive i det. Så det er lidt et tilstandsværk også,« siger Jacob Kirkegaard.

De tre kunstnere kommer til at dele scenen med den 80-årige amerikanske producent Julie Martin, som egentlig er hele årsagen til, at de tre danskere har fået mulighed for at udgive John Cages værk. Bag værket, der er fra 1966, ligger nemlig også lidt af en speciel historie.

Det kommer vi tilbage til om et øjeblik. Først er det måske en god idé at få på plads, hvem John Cage egentlig var. Han levede fra 1912 til 1992 og var en af 50’erne og 60’ernes vigtigste personer i fornyelsen af amerikansk kompositionsmusik.

»Han er jo meget kendt for et værk, som hedder ”4’33”,« siger Jacob Kirkegaard.

Værket blev opført i 1952 af pianisten David Tudor ved, at han intet spillede i de godt fire minutter. I den sammenhæng er ”Varations VII” lidt af en modsætning.

»Cage var jo meget zen-agtig og stillede alle mulige dogmer op for at skabe kompositioner. Meget af det, han har skabt, er meget stille med masser af plads mellem lydene. Det her er et radikalt anderledes værk. Det er et støjværk,« fortæller Jacob Kirkegaard, der alligevel synes, ”Varations VII” ligger i tråd med stilhedens værk ”4’33”.

»I ”Variations VII” tænder man for en radio. Man åbner for en telefonlinje. Og man ved ikke, hvad der opstår. Men det handler om at opfange og acceptere, hvad der er i nuet. Og ikke stoppe, hvis der lige kommer en ambulance eller en, der dytter - noget, der ikke lige lyder, som du havde forestillet dig. Det handler om at acceptere tingene, som de er,« siger han.

Og hvordan kan det så være, at tre danskere med et nyopstartet pladeselskab og udgivningsplatform får lov at udgive et værk af en kunstner, der hører amerikansk musikhistorie til? Her spiller Julie Martin en hovedrolle.

»Jeg lærte Julie Martin at kende i 2013, og hun har været gift med Billy Klüver, som var ingeniør på Bell Labs i New Jersey,« fortæller Jacob Kirkegaard.

Klüver var ikke bare ingeniør på Bell Labs, han var også overordentligt interesseret i at arbejde med kunst og kunstnere og etablerede i 1967, sammen med Robert Rauschenberg, Fred Waldhauer og Robert Whitman, en kunstinstitution kaldet ”Experiments in Art and Technology”, også forkortet ”E.A.T.”

»Ideen var at parre ingeniører med kunstnere. Det var sågar sådan, at hvis du var medlem, så fik du en liste med telefonnumre på ingeniører og teknikere, som ville kunne hjælpe dig som kunstner,« fortæller Jacob Kirkegaard.

Institutionen samlede flere af datidens største eksperimenterende kunstnere,

og et af de helt store events var ”9 Evenings” – ni aftener, hvor ni forskellige kunstnere, en pr. aften, udviklede kunst og teknologi og fremførte forskellige værker. Ét af værkerne var John Cages ”Variations VII”.

Billy Klüver arbejdede desuden sammen med kunstnere som Jean Tinguely, der skabte selvdestruktive skulpturer, og med den ikoniske popkunstner Andy Warhol.

Og det var på en visit hos Julie Martin, at Jacob Kirkegaard faldt over noget spændende.

»Jeg har været der flere gange, men i 2014 var jeg i hendes arkiv i to uger. Det var sådan et lille hus i haven, som var stoppet med arkivsager. Her åbnede jeg nogle skuffer og fandt en masse kassettebånd – der var både bånd med John Cage og Robert Rauschenberg og alle mulige vilde kunstnere,« fortæller Jacob Kirkegaard.

Båndene viste sig at være en del af et bogprojekt, som Julie Martin sammen med sin ægtemand havde arbejdet på inden hans død.

»De var ved at lave en bog om kunstnernes netværk, og optagelserne var aldrig blevet digitaliseret,« fortæller Jacob Kirkegaard.

Derfor tilbød han at gøre det.

»Og det gjorde jeg så uafbrudt i 14 dage – der var bare stemmerne af alle de her kunstnere i et lille havehus i to uger,« siger han.

Det blev startskuddet til at gøre endnu mere. Og i virkeligheden også startskuddet til Topos, som bygger på ideen om at udgive nogle af de ting, der ellers risikerer at blive gemt og glemt.

»Niels (Lyhne Løkkegaard, red.) og jeg havde snakket om, hvor mange værker vi egentlig færdiggør, som aldrig rigtig kommer ud. Og så fik vi lyst til at lave vores egen platform for vores egne udgivelser,« siger han.

Jacob Kirkegaard har ellers været udgivet på flere forskellige internationale pladeselskaber igennem flere år.

»Men det er ofte en større omgang venten og bureaukrati, og når der så endelig udkommer en plade, har jeg tit oplevet, at jeg faktisk er videre. Ikke, at det ikke er fantastisk at være på store pladeselskaber, men vi havde bare lyst til at lave en platform, hvor vi også kunne få mere flow i de små ting,« forklarer han.

Men det er ikke kun lyd, der skal udgives på Topos.

»Vi vil lave et sted, hvor ting kan ske. Hvor vi kan tænke, og hvor vi kan udgive ting. Hvor vi kan lave udstillinger og udgive andres ting også. Og publikationer. Og så de her arkivting,« siger han.

Jacob Kirkegaard tilbød nemlig også Julie Martin at bringe arkivoptagelserne videre, så de ikke skulle glemmes i skuffen. Efter lidt tøven var hun med på det.

»Jeg tror ikke, at hun var helt afklaret med, at den bog måske ikke ville blive til noget. Og jeg havde ikke lyst til bare at lægge det ud på min hjemmeside. I stedet blev det til en del af Topos, hvor vi starter det hele med at udgive denne her Cage-plade,« fortæller Jacob Kirkegaard.

Opførelsen af værket bliver dermed ikke bare en verdenspremiere på nyfortolkningen af ”Variations VII”, det bliver også lanceringen af Topos og første gang nogensinde, at værket udkommer på vinyl.

Og Julie Martin kommer til at være med på scenen.

»Egentlig var det bare Tobias, Niels og mig, men oprindeligt var der fire med under koncerten i ’66. Og det var jo kun mænd, som det var for det meste dengang. Men vi skulle fandeme ikke bare være fire mænd på scenen igen! Og så tænkte jeg: ”Julie!” Hun var lidt tøvende, men jeg fik hende overtalt,« fortæller Jacob Kirkegaard.

Og hvad kan publikum så forvente at opleve i Den Rå Hal?

»Jamen, det er et 80 minutter langt værk, som egentlig bare kommer til at brage løs derinde. Man kan forvente, at vi heller ikke ved, hvad der skal ske. Og at det hele handler om, hvad vi opfanger, og hvad der sker lige på det tidspunkt. Det er hele ideen,« siger Jacob Kirkegaard.