»Det er frustrerende, fordi vi hele tiden venter på garantistiller«

Medierne udråbte det til lidt af en sensation, og Aarhus Kommune kaldte det en milepæl for energibesparelse og bæredygtighed, da den flaskegrønne kontorbygning på Grøndalsvej 1 i 2012 stod klar til at huse omkring 220 kommunale medarbejdere.

Kravet til byggeriet var, at energiforbruget skulle ligge 50 pct. under den bedste energiklasse. Men E. Pihl & Søn formåede i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects at skabe en af landets første store kontorbygninger, der selv kunne producere den energi, som blev brugt i huset – et såkaldt 0-energihus – via bl.a. solfangere, naturlig ventilation og opsamling af regnvand til toiletskyl og havevanding.

Men kort tid efter at medarbejdere fra Sociale Forhold og Beskæftigelse og Teknik og Miljø flyttede ind, måtte Aarhus Kommune konstatere, at et dyrt og ambitiøst byggeri med uafprøvede materialer kan give bagslag.

Spande blev sat op på øverste etage for at indsamle regnvand, der brød gennem taget, og den let genkendelige grønne facade af genbrugsglas fra bl.a. flasker begyndte at flække og falde til jorden.

Kommunen afviser ansvar

Aarhus Kommune har undersøgt og fundet forklaringen på, hvorfor glaspladerne ikke kan holde.

»Pladerne slår revner, fordi de udvider sig i varme, og ophængningssystemet ikke er lavet til at følge med. Revnerne er især kommet, hvor der er meget solpåvirkning, og det er ikke godt, når de falder ned,« fastslår Karen Margrethe Høj Madsen, leder for Projekter og Bæredygtighed, Teknik og Miljø.

I dag er hele facaden mod syd pillet ned, og snart vil bygningen stå helt afskallet, når samtlige glaspartier er taget ned.

Aarhus Kommune har fået testet glaspladerne hos Teknologisk Institut. På den baggrund har Bente D. Sejersen, projektleder i kommunens bygningsafdeling, tidligere udtalt, at Aarhus Kommune har gjort alt, man kunne for at sikre sig, at facadeglas og ophængningsmetoden kunne holde. Det samme mener Karen Margrethe Høj Madsen.

»Vi har ikke noget ansvar for fejlene. Vi har entreret med en totalentreprenør, Teknologisk Institut har sagt god for pladerne, og solcellerne er fejlmonteret af en underleverandør til selvsamme totalentreprenør,« siger afdelingslederen med henvisning til, at utæthederne i taget er opstået, fordi solcellerne på taget ved en fejl er monteret, så metallet ikke har haft mulighed for at udvide sig i varme uden at rive tagpappet i stykker.

Glas, metal og solceller

Hos Teknologisk Institut har centerchef for glas og vinduer, Allan K. Poulsen, tidligere afvist at diskutere konkrete sager, men han sagde i juni:

»Når vi tester, er det i henhold til alle de standarder, der er på området. Men hvordan byggematerialer, som er testet på instituttet, anvendes, er helt op til bygherrer og arkitekter. Det er ude af vores hænder.«

Fremover vil bygningen på Grøndalsvej højst sandsynlig ikke have sin grønne farve, men hvad, der skal erstatte glasfacaden, er endnu uafklaret. Kommunen overvejer i øjeblikket facader af bl.a. glas, metalplader og solceller.

»Bygningen kan godt stå uden plader, men helst ikke i for lang tid. Så vi skal relativt hurtigt finde ud af, hvad vi gør,« siger Karen Margrethe Høj Madsen og understreger, at bygningen i al fald kommer til at stå uden facadeplader i et halvt år.

Prisen for at udbedre skaderne på bygningen forventes afklaret i 2018. Men kommunen kan hverken sende en regning til sin totalentreprenør E. Pihl & Søn, som gik konkurs i 2013, eller til firmaet, som har fejlmonteret de omkring 1.100 kvm solceller på taget. Bente D. Sejersen har tidligere forklaret, at solcellerne er blevet sat op af et anerkendt solcellefirma, som også er gået konkurs.

Fortsat et prestigebyggeri

I stedet forsøger Aarhus Kommune at få udbetalt en erstatning af selskabet Atradius, som stillede en garanti på knap 12 mio. kr. på byggeriet efter totalentreprenørens konkurs.

Men selv om Atradius ifølge Karen Margrethe Høj Madsen blev oplyst om bygningens skader umiddelbart efter E. Pihl & Søns konkurs, er der fortsat ingen afklaring om garantien. Aarhus Kommune kan ikke begynde at udbedre skaderne fra det utætte tag, inden en aftale om garantien er på plads.

»Imens regner det stadig ind i bygningen. Jeg tør simpelthen ikke svare på, hvornår vi er afklarede med forsikringsstiller. Jeg ville ønske og havde håbet på en afklaring i sommer, men det havde vi overhovedet ikke. Det er frustrerende, fordi vi hele tiden venter på garantistiller og ikke kan komme videre,« siger Karen Margrethe Høj Madsen, der ikke vurderer, at garantien på knap 12 mio. kr. kan dække udgifterne til at udbedre skaderne på det bæredygtige byggeri.

Det var et prestigebyggeri. Kan man stadig kalde det dét?

»Det mener jeg, fordi der er så mange gode løsninger i den bygning. To er fejlet, men resten er rigtig fornuftige,« siger Karen Margrethe Høj Madsen.

Aarhus Kommunes eventuelle udgifter i sagen skal findes inden for Teknik og Miljøs budget.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Atradius inden redaktionens deadline.