Aarhus Kommune fralægger sig ansvaret for kostbare problemer med byggeri

Den blev kaldt lidt af en sensation i medierne og en milepæl for energibesparelse og bæredygtighed i Aarhus Kommune, da den flaskegrønne kontorbygning på Grøndalsvej 1 i 2012 stod klar til at huse omkring 220 kommunale medarbejdere.

Kommunens krav til bygherren var, at energiforbruget skulle ligge 50 pct. under den bedste energiklasse. Men vinderholdet E. Pihl & Søn formåede i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects at skabe et af landets første store kontorbygninger, der via bl.a. solfangere, naturlig ventilation og opsamling af regnvand til toiletskyl og havevanding selv kunne producere den energi, som blev brugt i huset.

Men i dag, fem år efter at medarbejdere i teknisk forvaltning og socialforvaltningen flyttede ind, er der bogstavelig talt skår i den bæredygtige glæde.

Den karakteristiske grønne facade, lavet af genbrugsglas, så man kan skimte de grønne flaskebunde, der er smeltet om, slår revner, og flere glasplader er taget ned. Samtidig er omkring en tredjedel af bygningens solceller, der dækker 1.100 kvm af taget, pillet ned, da de er fejlmonterede og river tagpappet i stykker. Senest er den bæredygtige grønne bygning blevet hegnet ind, indtil man kender risikoen ved den revnede glasfacade.

»Øh, hvad skete der her?«

Selv om kommunen løbende har fulgt byggeriet af kontorbygningen på Grøndalsvej, afviser Bente D. Sejersen, projektleder i kommunens bygningsafdeling, et kommunalt medansvar for problemer.

»Vi har en rapport fra Teknologisk Institut, som har testet glaspladerne, inden de blev sat op, fordi vi bl.a. ville være sikre på, at de var holdbare, og at opklæbningsmetoden var i orden. Rapporten slår fast, at under de forudsætninger, de har testet, så er det et ganske fantastisk produkt. Da pladerne så begyndte at gå i stykker, kom vi jo bagefter og sagde ”øh, hvad skete der her?”, og så svarer instituttet, at det ikke kan teste for alle forhold. Det er jo rigtigt nok,« siger hun, og understreger, at Aarhus Kommune dermed gjorde alt, man kunne, for at sikre sig, at facadeglas og ophængningsmetoden kunne holde.

Bente D. Sejersens egen teori om de flækkede glasplader er, at de forskellige typer glas – fra bl.a. flasker, overskudsglas fra industrien og vinduesglas – som facadepladerne er lavet af, smelter ved forskellige temperaturer, og at der derfor er små usynlige luftbobler i glasset. Når solen varmer facaden op efter frostvejr, kan glasset risikere at splintre.

Hos Teknologisk Institut vil centerchef for glas og vinduer, Allan K. Poulsen, ikke diskutere konkrete sager, men siger generelt:

»Når vi tester, er det i henhold til alle de standarder, der er på området. Men hvordan byggematerialer, som er testet på instituttet, anvendes, er helt op til bygherrer og arkitekter. Det er ude af vores hænder,« siger centerchefen og understreger, at test af byggematerialer på instituttet udføres professionelt, og at de er uvildige, overvågede, og at alle instrumenter er nøje kalibrerede.

Møde med garantistiller

»Men vi tester kun for det, vi bliver bedt om,« siger Allan K. Poulsen.

Skaderne på taget af bygningen blev opdaget i 2012, og sidste forår blev det slået fast, at utæthederne er opstået, fordi solcellerne på taget ved en fejl er monteret, så metallet ikke har haft mulighed for at udvide sig i varme uden at rive tagpappet i stykker. Ifølge Bente D. Sejersen blev solcellerne sat op af et anerkendt solcellefirma, som nu er gået konkurs.

»Samlet set tror jeg ikke, at nogen, der fulgte byggeriet, havde forestillet sig, at disse glasfacader ville være en udfordring, fordi vi har undersøgt alt inden, og da det var et anerkendt firma, der stod for at montere solceller, var der ingen, der kunne forestille sig, at det ikke vidste, hvad det havde med at gøre,« siger hun.

Bente D. Sejersen forventer, at garantien på bygningen – en slags forsikring – på 12 mio. kr., som Aarhus Kommune har igennem selskabet Atradius, omtrent vil dække regningen for at udbedre skaderne. Men selv om utæthederne i taget har været kendt længe, er kommunen endnu ikke gået i gang med skadeudbedringen, da det ikke har været muligt at finde en løsning, hvor garantien hos Atradius dækker omkostningerne.

Den 8. juni skal kommunen mødes med garantistillerens advokater for at drøfte både utæthederne i taget og det revnede facadeglas.

Atradius har ikke ønsket at udtale sig om kundeforhold og enkeltstående sager.

Dokk1 og Navitas

Det er ikke første gang, at Aarhus Kommunes bygninger bliver ramt af skader kort efter opførelse. I juni sidste år kom det frem, at 6.400 kvm vindspærreplader i det 1,9 mia. kr. dyre prestigeprojekt Dokk1 skulle udskiftes, da pladerne sugede fugt og havde beskadiget dele af bygningen.

Pladerne var de såkaldte MgO-plader, som havde givet problemer i byggerier landet over – bl.a. Kolding Sygehus. Prisen for at udskifte pladerne var ca. 24 mio. kr., og affæren betød, at Dokk1 var delvist dækket af stillads under åbningen af kulturhovedstadsåret tidligere i år.

Aarhus Kommune har rejst erstatningskrav over for totalrådgiver Schmidt Hammer Lassen Architects og entreprenøren NCC, men der er endnu ikke nogen afgørelse.

I januar 2015 viste stormen Egon sig at være for meget for det stjerneformede kæmpebyggeri Navitas, som stod færdigt et halvt år forinden. Et undertag på 450 kvm blev flået af, men selv om forklaringen var byggesjusk, endte ejerne af Navitas med selv at hænge på regningen på små tre mio. kr., da tømrerfirmaet, der sjuskede med undertaget, i mellemtiden var gået fallit.