Kennedy-kender og forfatter om JFK-dokumenter: »Lidt en fuser«

Spændingen var stor, da historikere, journalister, JFK-kendere og konspirationsteortikere verden over sad klar natten til fredag amerikansk tid, fordi flere tusinde nye dokumenter om efterretningstjenesterne CIA og FBI's arbejde i forholdt til mordet på John F. Kennedy skulle offentliggøres.

Men de kom til at vente og vente. For i 11. time blev det besluttet, at man ikke ville offentliggøre flere hundrede dokumenter, og derfor blev kun 2.800 dokumenter frigivet til offentligheden. De kan nu ses på USA's Nationalarkivs hjemmeside.

Tilbageholdelsen skete som et resultat af et pres fra de amerikanske efterretningstjenester, selv om den amerikanske præsident, Donald Trump, sidste lørdag selv havde meldt ud på twitter, at: »Jeg vil tillade - som præsident - at lade de hemmeligholdte og klassificerede JFK-filer blive offentliggjort.«

Men nu vil disse særlige dokumenter forblive hemmelige indtil videre.

Netop at man vælger at tilbageholde de resterende dokumenter, møder kritik fra JFK-kender, journalist og forfatter til flere bøger om John F. Kennedy, Anders Agner Pedersen.

Hans bog: "JFK100 - bogen om John F. Kennedy 1917-1963" udkom i maj i år, og han fulgt den amerikanske præsidents liv tættere end de fleste.

Anders Agner Pedersen mener ikke, at dokumenterne kommer med banebrydende nyt i sagen om mordet på præsidenten.

»Det er lidt af en fuser. De nye dokumenter viser mest af alt et detaljekendskab til efterretningsarbejdet, men der rykkes ikke noget ved de store konklusioner,« fortæller Anders Agner Pedersen til Jyllands-Posten fredag.

»Historien, som den så ud i går og i forgårs og har set ud i mange år, den står sådan set uændret i dag, bortset fra at vi nu har en række nye dokumenter, som giver os nogle indblik og nogle nye detaljer i forhold til efterretningsarbejdet,« lyder det.

Han lægger vægt på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, netop ved stadig at hemmeligholde en række af dokumenterne, blæser nyt liv i de utallige konspirationsteorier, der har gennem tiden er floreret om mordet på John F. Kennedy den 22. november 1963 i Dallas, Texas.

»Nu har konspirationsteoretikerne fået en ny omgang benzin til deres konspirationsbål, fordi man endnu engang vælger at udskyde offentliggørelsen af nogle af dokumenterne,« fortæller Anders Agner Pedersen.

Men man kan undre sig over, hvad der er så vigtigt ved de gamle dokumenter, at de ikke kan blive læst af offentligheden flere årtier senere.

»Er det fordi, efterretningstjenesterne FBI og CIA ikke vil have, at efterretningsprocesserne bliver offentligt kendte? Eller er det fordi, nogle af de ting de lavede dengang, stadig er så pinlige for efterretningstjenesterne, fordi de viser, hvor meget de sov i timen, at de helst ikke vil gå ind i en principiel diskussion om metoder i dag?« spørger Anders Agner Pedersen.

Lige meget hvad, tror han, vil den usikkerhed, de manglende dokumenter har skabt, sætte flere konspirationsteorier igang.

Betyder det, at der reelt ikke er noget nyt i denne her offentliggørelse? Er der ikke noget, der har overrasket dig?

»Ikke meget. Det var heller ikke min forventning, inden de blev offentliggjort. Hovedlinjerne af det, der kommer frem nu, vidste vi i forvejen – at Lee Harvey Oswald skød og dræbte John F. Kennedy, at han stod bag mordet alene og at han efterfølgende blev skudt af Jack Ruby, mens han var i politiets varetægt i en politikælder i forbindelse med en overførelse,« siger han og fortsætter:

»Og at der efterfølgende blev lavet et makværk af et sjuskearbejde af Warren-kommissionen i forhold til den rapport, der én gang for alle skulle gøre klart, hvem der stod bag. Det vidste vi allerede,« lyder det.

Noget af det nye, der er kommet frem i dag er, at han mødtes med en KGB-agent to måneder før mordet. Kan det sige noget om, at han måske ikke har arbejdet alene?

»Det er klart, at det er en ny og ikke uvæsentlig oplysning. Men det er derfor, beslutningen om alligevel at hemmeligholde dele af de her dokumenter, er relativt fatal. Okay, så har Oswald haft et møde med en KGB-agent kort før mordet. Hm. Men hvad så? Kunne der tænkes at stå noget mere om det her i nogle af de her dokumenter, vi ikke har fået endnu?,« spørger han.

Men det kommer han altså til at vente lidt med at få svar på.

Anders Agner Pedersen lægger vægt på, at efterretningstjenesterne ikke levede op til deres arbejde, da skulle beskytte præsidenten.

»Tvivlen har ikke været, om efterretningstjenesterne sov i timen i forhold til Oswald. Det er dokumenteret. Spørgsmålet er, på hvilken måde de sov i timen. Sov de i timen ved ikke at være tilstrækkeligt opmærksomme på, at han udgjorde en trussel? Eller var de opmærksomme på ham, men tog alligevel ikke truslen alvorligt?,« spørger Anders Agner Pedersen.

Fem fremragende film om John F. Kennedy

Hvis dokumenterne virkelig skulle have ændret på noget, så skulle der have været mere væsentlige nye oplysninger. Det kunne for eksempel være, hvis der var dokumentation for, at Lee Harvey Oswald ikke arbejdede alene.

»Hvis man kunne få bekræftet "Den anden mand"-teorien – altså, hvis der nu var dokumentation for, at der var flere, der skød den dag. Så havde det givet anledning til breaking hos medier i hele verden,« konstaterer forfatteren.

»Men den dokumentation er der ikke. Så generelt har vi mest fået nye detaljer, der er blevet tilført et i forvejen kendt hovedbillede, men hovedkonklusionerne står stadig uændrede,« lyder det fra Anders Agner Pedersen.

Mange af teorierne omkring mordet blev fremhævet i Oliver Stones film ”JFK ”fra 1991, hvilket året efter fik Kongressen til at beslutte, at dokumenterne omkring efterforskningen skulle åbnes senest 25 år senere, med mindre den siddende præsident blokerede for dette af nationale sikkerhedshensyn.