2.800 dokumenter om Kennedy-mordet er blevet offentliggjort - men nogle forbliver hemmelige
Pres fra USA's sikkerhedsmyndigheder har i 11. time fået Trump til modvilligt at tilbageholde hundreder af dokumenter.
San Francisco
USA’s præsident Donald Trump har i sidste øjeblik forsinket offentliggørelsen af hundreder af hemmeligstemplede dokumenter om mordet på USA’s præsident John F. Kennedy.
Den spektakulære kovending kommer efter pres fra amerikanske efterretningsmyndigheder, herunder FBI og CIA.,
Trump havde onsdag ellers tweetet, at de resterende dokumenter om mordet endelig ville se dagens lys.
»Den længe ventede frigivelse af #JFK-journalerne vil ske i morgen. Så interessant,« tweetede Trump.
Men selvom det har stået klart i 25 år, at dokumenterne senest torsdag den 26. oktober skulle fremlægges, kom amerikanske efterretningsmyndigheder med indsigelser i 11. time.
Det rejser nu nye spørgsmål om, hvad det er for informationer, som sikkerhedsmyndigheder ikke vil have frem.
Præsidenten gav dog grønt lys for offentliggørelsen af omkring 2.800 af de hidtil hemmeligstemplede JFK-journaler. De kan nu ses på USA's Nationalarkivs hjemmeside.
»Jeg beordrer i dag, at sløret endeligt bliver løftet,« sagde Trump i et memo fra Det Hvide Hus.
»Samtidig har selvstændige departementer og agenturer opfordret mig til, at bestemte informationer fortsat skal tilbageholdes af hensyn til retshåndhævelse, nationale sikkerhedshensyn og udenrigspolitiske hensyn. Jeg har intet andet valg – i dag, end at acceptere disse tilbageholder frem for at tillade mulig uoprettelig skade på vores nationale sikkerhed,« fortsatte memoet.
Disse dokumenter vil nu forblive hemmeligtstemplede i mindst et halvt år endnu.
Meddelelsen kom sidst på dagen torsdag, efter at hele verden havde ventet hele dagen i spænding på nye oplysninger.
Det var bl.a. håbet, at frigivelserne ville kaste nyt lys over, hvad efterretningstjenesterne viste om Lee Harvey Oswalds aktiviteter inden mordet.
Den 24-årige tidligere marineinfanterist og selverklærede marxist planlagde mordet på egen hånd og affyrede også selv de tre dræbende skud fra en nærliggende bygning, da Kennedy kørte igennem Dallas, Texas, i en åben bil, fastslog en rapport i 1964 fra Warren-kommissionen, der blev nedsat for at kulegrave detaljerne omkring mordet.
Dette er der dog kun én ud af tre amerikanere, der tror på, viste en Gallup-måling i 2013.
Derfor har der igennem årene også været mange andre teorier om det 20. århundredes største mordgåde, sådan som Kennedy-mordet er blevet kaldt.
Der har også været spekuleret i, om Cubas daværende leder, Fidel Castro, stod bag - som gengæld for USA’s forsøg på at invadere Cuba i 1961. Eller om at det var en hævnaktion fra mafiaen, et angreb fra den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB, eller et internt plot udtænkt af CIA eller Kennedys vicepræsident Lyndon Johnson.
Skeptikere har holdt fast i, at det var umuligt for Oswald at affyre de tre skud så hurtigt efter hinanden og både ramme Kennedy og Texas daværende guvernør, John Connally, som blev såret, men overlevede angrebet.
Dette har ført til teorier om en anden gerningsmand, som kunne have gemt sig i et græsbevokset område foran den præsidentielle bilkortege.
Der er også det faktum, at Oswald var på en seks dages rejse til Mexico i ugerne inden mordet, hvor han forsøgte at få et visum på den cubanske konsulat såvel som på den russiske ambassade. Dette havde mange også håbet, at få flere detaljer om ved offentliggørelsen af JFK-journalerne.
Oswald, som selv fastholdt, at han blev brugt som »syndebuk,« blev dræbt to dage efter sin anholdelse, hvilket betyder, at motivet for mordet aldrig er kommet frem.
Hans drabsmand var natklubejeren, Jack Ruby, som skød Oswald på tæt hold og for åbne kameraer, da han skulle overføres fra et arresthus til et fængsel.
Også her konkluderede Warren-kommissionen, at germingsmanden handlede på egen hånd.
Mange af teorierne omkring mordet blev fremhævet i Oliver Stones film ”JFK ”fra 1991, hvilket året efter fik Kongressen til at beslutte, at dokumenterne omkring efterforskningen skulle åbnes senest 25 år senere, med mindre den siddende præsident blokerede for dette af nationale sikkerhedshensyn.