»XXL-forbundsdag«: Rekordmange parlamentarikere koster tyskerne millioner
Kringlet valgsystem betyder, at det tyske parlament nu er et af verdens største.
Når de nyvalgte, tyske parlamentarikere sætter sig på deres pladser i Forbundsdagen sidder de en smule trangt.
For mens der sad 630 folkevalgte i parlamentet indtil søndagens valg, er tallet nu oppe på 709. Det højeste antal i Tysklands historie.
Det har fået den tyske forening for skatteydere, Der Bund der Steuerzahler, til at kalde det en »XXL-forbundsdag« og kræve en ændring af valgsystemet.
»Udgifterne til et parlament hører til en del af driftsomkostningerne i en demokratisk grundordning, men her river Forbundsdagen vinduet op og skruer bogstaveligt talt op for varmen. Derfor må fraktionerne i den nyvalgte forbundsdag hurtigst muligt indføre en ny valglov og en øvre grænse for mandater i den tyske forbundsdag. 500 parlamentsmedlemmer er nok,« skriver formand for foreningen Reiner Holznagel i en pressemeddelelse.
Ifølge den tyske valglov har Forbundsdagen mindst 598 medlemmer, og tabloidavisen Bild har regnet sig frem til, at det vil koste 200 mio. euro ekstra over de næste fire år, at der nu er 79 flere politikere i parlamentet end før valget.
I det beløb ligger bl.a. merudgifter til diæter, ekstra medarbejdere, arbejdsredskaber og rejser.
At Tyskland nu har et af verdens mest politikerrige parlamenter - og også det dyreste i tysk historie - skyldes et indviklet valgsystem, som senest blev diskuteret af parlamentet i 2016.
Dengang understregede formanden for forbundsdagen Norbert Lammert, at parlamentet ikke kan klare et ubegrænset antal medlemmer.
»Et eller andet sted er der en grænse, hvor man får flere problemer end fordele,« sagde han ifølge Spiegel og foreslog et tal lige omkring de 630 folkevalgte, som parlamentet dengang bestod af.
Kritikere af en mandatgrænse mente dog, at det ville være både udemokratisk og stille mindre partier dårligere. Forslaget gik ikke igennem.
Ifølge det tyske valgsystem går halvdelen af de minimum 598 pladser i parlamentet til de kandidater, der har fået flest personlige stemmer. De såkaldte direkte mandater.
Den anden halvdel fordeles på en måde, så forbundsdagen afspejler fordelingen af partistemmer.
Men når et parti vinder flere direkte mandater, end det har krav på ifølge antallet af partistemmer, øges forbundsdagens medlemmer med det respektive antal ”overskydende” mandater.
Det medfører til gengæld, at de øvrige partier får tildelt udligningsmandater, for at sikre at parlamentet stadig afspejler valgresultatet proportionalt.