JP i Tyskland: »Merkel har ført valgkamp på cruise control«

Da stemmerne efter det tyske valg søndag aften var talt op, havde Angela Merkel endnu en gang sikret sig nøglerne til en ny periode i Kanzleramt.

Det var dog ikke en udpræget feststemt forsamling, der sammen med forbundskansleren indtog podiet, da Angela Merkel holdte sin sejrstale.

For selvom hendes kristendemokratiske parti CDU igen kan danne regering, så har de haft det dårligste resultat i flere valgrunder.

Den socialdemokratiske partiformand, Martin Schulz, langede søndag aften i en tv-debat ud efter Angela Merkels valgkampagne, som han bl.a. kaldte »skandaløs.«

Martin Schulz slog fast, at Merkel havde afvist at debattere flere emner, hvilket skabte et »vakuum«, der førte til regeringspartiernes tilbagegang, og som det stærkt indvandrerkritiske Alternative für Deutschlands (AfD) udnyttede til at skaffe sig stemmer.

Jyllands-Postens korrespondent i Tyskland, Solveig Gram Jensen, fortæller, at det bl.a. bunder i, at Angela Merkel har været for passiv i sin valgkampagne. Og at hun ikke har været god nok til at adressere nogle af de vigtige problemstillinger, som berører den tyske befolkning.

»Angela Merkel har kørt valgkampagne på cruise control. Hun har ikke holdt tempoet højt. Hun har været meget tilbagelænet, og det kan godt virke arrogant, selvom jeg ikke tror, det skal opfattes sådan,« siger Solveig Gram Jensen.

Solveig Gram Jensen forklarer, at Angela Merkel generelt fører en ret tilbagelænet politisk linje, som til tider godt kan føre problemer med sig.

»Hun går efter at løse problemerne og ikke efter at debattere dem. Det betyder bare, at befolkningen ikke ved, om hun overhovedet arbejder på at løse de her problemer. Det er et spørgsmål om manglende gennemsigtighed og manglende debat. For der er ingen tvivl om, at hun er en meget dygtig politisk håndværker.«

Ved valget i 2013 fik CDU og søsterpartiet CSU 41,5 pct. af stemmerne, efter søndagens valg står de med omtrent 33 pct. Ifølge Detlef Siegfried, professor i tysk historie på Københavns Universitet, skyldes det, at mange vælgere i stedet har sat krydset ved henholdsvis FDP og AfD.

»Hvis man kigger på vælgervandringen, så er der en stor strøm på over en million stemmer, som går fra CDU til det liberale FDP. Og så er der næsten en ligeså stor strøm, der går fra CDU til AfD, det nye højreradikale parti,« siger han til Ritzau.

At Merkel ikke har været god nok til at italesætte nogle af de vigtige problematikker, som optager dele af den tyske befolkning, betyder, ifølge Solveig Gram Jensen, at nogle af dem, der normalt stemmer CDU, har set sig sure på Merkel. Dels fordi CDU har bevæget sig mod midten af det politiske spektrum, og dels fordi Merkel har været for tilbageholden i debatten om bl.a. social ulighed og flygtningekrisen.

»Befolkningen føler sig overhørt og overset. De føler sig ikke repræsenteret. De er simpelthen så sure over det, hun gør. Og så stemmer de på et parti, der også er sur på Merkel og som siger det modsatte af det, hun gør. Og nu har de så fået - som navnet også siger det - et alternativ, der siger nej på de punkter, hvor de er uenige med Merkel.«