Lidegaard: Britiske krav kan blive dansk fordel

RIGA - Storbritanniens krav om at genforhandle sit forhold til EU vil skabe en masse uro de næste mange måneder, men kan ende med at være en fordel for Danmark, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

»Det kan jo være, at der er nogle af de ting, som Storbritannien ønsker, som vi fra dansk side vil synes er en god ting. Jeg tænker især på hele debatten om velfærdsydelser. Sådan noget som at indeksere børnechecken for alle (i forhold til indkomstniveau i de forskellige EU-lande) kunne det være en idé at gå videre med,« siger udenrigsministeren fra et EU-topmøde med seks tidligere sovjetrepublikker i Riga.

Masser af støj

Kommentaren falder, netop som den genvalgte, britiske premierminister, David Cameron, fredag skød sin kampagne i gang og brugte margenen af topmødet i den lettiske hovedstad til at indlede diskussioner om sine krav med en række af de øvrige EU-lande, herunder Polen, Ungarn og Sverige.

Møderækken fortsætter i næste uge med Tyskland og Frankrig. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er mandag inviteret til Camerons landsted, Chequers, uden for London.

Den britiske regeringschef advarede om, at der vil blive masser af støj undervejs og erkendte, at der er en irritationsfaktor over ham i EU. Han er ikke blevet »mødt af en mur af kærlighed fra sine EU-kollegaer«, efter at han som en del af sit valgløfte har lovet britiske vælgere en afstemning i senest 2017 om en genforhandlet ramme for det britiske medlemskab af EU.

»Men hvis et land har et problem, så skal man være i stand til at lægge det på bordet og tale om det. Det er sådan, EU virker,« sagde han.

Cameron pegede specifikt på de problemer, som briterne mener er fulgt med den fri bevægelighed.

»Det er sammenblandingen med sociale ydelser og den generøse måde, som du får adgang til sociale ydelser næsten fra dag ét efter din ankomst til Storbritannien.«

»Sidste år alene var der 90.000, der kom for at søge arbejde. Det er sådan noget, som skal ændres.«

»Jeg tror ikke, at det var intentionen, at den fri bevægelighed skulle have den størrelse. Måske en tiendedel af alle litauere bor i Storbritannien,« fortsatte han.

Den britiske premierminister understregede, at det først og fremmest handler om sund fornuft.

»Man skal betale ind til et system, før man kan få noget udbetalt fra det. Hvis du kommer og arbejder i Storbritannien, og din familie bliver hjemme, skal du ikke have adgang til en stor britisk børnecheck, når din familie ikke har samme udgifter som familier i Storbritannien.«

Reaktionerne fra andre ledere understreger, at det er et arbejde op ad bakke for briterne.

»Det er klart, at diskussionerne om Storbritannien omhandler emner, der er følsomme for alle. Men den fri bevægelighed er en absolut kerneværdi for Den Europæiske Union,« lød det fra Litauens præsident, Dalia Grybauskaite, om Camerons krav om at begrænse indvandring og adgang til sociale ydelser for EU-arbejdere.

En god løsning

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde, inden hun fløj fra Riga og overlod scenen til Lidegaard, at hun håber på at »finde en god løsning fra Storbritannien«.

Flere – herunder topjuristen bag de danske EU-undtagelser, Jean-Claude Piris – har i Jyllands-Posten opfordret briterne til at lade sig inspirere af de danske undtagelser, men det advarer Lidegaard imod.

»Jeg ved ikke, om det er en vej, jeg har lyst til at anbefale. Jeg synes, at vi har haft meget bøvl med de forbehold,« siger han og advarer også London om, at der ikke er stemning for traktatændringer.