Ambassadør træder på kanslers ømme tå: Send os 12.000 panserværnsraketter
Selv om den tyske regering har afvist at sende våben til Ukraine under den igangværende krise, er ukrainerne kommet med et nyt ønske.
Den tyske regering har afvist det igen og igen. Men i Ukraine tager de tilsyneladende ikke et nej for et nej, og timingen er da heller ikke til at tage fejl af.
Mandag er den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, rejst til Kiev for at drøfte Ukraine-krisen med landets præsident, Volodimir Zelenskij. Søndag aften - altså få timer før at Scholz satte sig på flyet - stod så Ukraines ambassadør i Tyskland frem med et opsigtsvækkende ønske til tyskerne.
På Bild TV kunne ambassadøren, Andrij Melnyk, ifølge en lang række tyske medier fortælle, at hans hjemland ønsker at modtage 12.000 panserværnsraketter fra tyskerne - og det kan nærmest ikke gå hurtigt nok, fornemmede man.
»Situationen er allerede dramatisk. Vi må forberede os på det værste scenarie,« sagde ambassadøren til Bild TV.
Ønsket om de tusindvis af panserværnsraketter vækker opsigt, fordi Scholz og den tyske regering adskillige gange har afvist at sende våben til Ukraine. Imens har blandt andet amerikanerne og briterne sendt tonsvis af våben og ammunition til det ukrainske forsvar, efter at Rusland har opmarcheret langt over 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine. USA mener, at en russisk invasion kan være nært forestående.
De tre partier i den tyske regering er i deres regeringsgrundlag blevet enige om en mindre lempelig våbeneksport end forgængerne, og partierne har besluttet, at der ikke skal leveres våben til såkaldte kriseområder. Samtidig er der et historisk perspektiv, der handler om arven efter Anden Verdenskrig, hvor det nazistiske regime blandt andet invaderede det daværende Sovjetunionen.
»Idéen om at Tyskland leverer våben, der efterfølgende kan bruges til at dræbe russere, vil være meget svær at kapere for mange tyskere,« har Marcel Dirsus, der er fellow ved Intitut for Sikkerhedspolitik ved universitetet i Kiel, tidligere forklaret til mediet Deutsche Welle.
Mens Scholz og co. benytter historien som en undskyldning for ikke at sende våben til Ukraine, bruger ambassadør Andrij Melnyk arven fra Anden Verdenskrig til at argumentere helt omvendt:
»Dette ansvar bør ligge hos det ukrainske folk, hvoraf mindst otte millioner døde under den nazistiske besættelse af Ukraine,« siger Andrij Melnyk til dpa, et tysk nyhedsbureau.
Andre af Tysklands Nato-allierede har allerede fløjet tonsvis af udstyr og ammunition til Kiev. Søndag oplyste den ukrainske forsvarsminister, at amerikanerne har sendt i alt 1.500 ton ammunition til landet. Samme dag landede adskillige Stinger-missiler fra Litauen på ukrainsk jord.
Herhjemme meldte forsvarsminister Morten Bødskov tidligere på ugen, at 400 Stinger-missiler, der ikke længere benyttes af det danske forsvar, ikke ville blive sendt til Ukraine, da missilerne er for gamle og blot venter på at blive bortskaffet.
Heller ikke andre våben sendes umiddelbart fra Danmark til Ukraine. I stedet vil regeringen nu undersøge, om man kan hjælpe med at styrke den ukrainske cybersikkerhed.