Allierede har sendt tonsvis af våben og ammunition til Ukraine
Mens Rusland har opmarcheret langt over 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, så er arbejdet med at styrke det ukrainske forsvar i fuld gang. Alene søndag landede en stor amerikansk sending og et bidrag fra Litauen.
Der er usædvanlig aktivitet i Boryspil-lufthavnen i disse dage. Dagligt lander militære fragtfly i lufthavnen øst for Ukraines hovedstad, Kiev.
I lasten gemmer sig det, som der er en stigende frygt for, at det kan blive aktuelt at tage i brug, hvis det skulle komme til en konfrontation mellem Ukraine og Rusland: våben og ammunition i enorme mængder.
Alene søndag er der blevet fløjet hundredvis af ton ammunition ind til den ukrainske hær. Afsenderen var USA, fortæller den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, i et opslag på Twitter, hvor han oplyser, at der i to amerikanske fly var 180 ton ammunition. Dermed har amerikanerne i alt sendt 1.500 ton ammunition til Ukraine, lyder det fra forsvarsministeren, der kommer med en klar besked:
»Vores venner sover ikke!«
Fra den opdatering gik der ikke mange minutter, før forsvarsminister Oleksii Reznikov igen var ved tasterne. Denne gang for at takke Litauen, der søndag har sendt et ukendt antal Stinger-missiler til landet. Missilerne kan bruges til at nedskyde kampfly og helikoptere.
Ifølge The Guardian er det ukrainske forsvar blevet styrket i betydelig grad de seneste uger, efter at Rusland har opmarcheret op mod 150.000 soldater langs grænsen til Ukraine. Også Storbritannien er en stor bidragyder og har blandt andet sendt omkring 2.000 raketstyr, der kan nedkæmpe kampvogne. Samtidig kan kampdroner, der er produceret af Tyrkiet, komme til at spille en væsentlig rolle i en eventuel konflikt.
Ukraine har bedt sine allierede om hjælp til at skaffe materiel som led i krisen.
Herhjemme meldte forsvarsminister Morten Bødskov tidligere på ugen, at 400 Stinger-missiler, der ikke længere benyttes af det danske forsvar, ikke ville blive sendt til Ukraine, da missilerne er for gamle og blot venter på at blive bortskaffet.
Heller ikke andre våben sendes umiddelbart fra Danmark til Ukraine. I stedet vil regeringen nu undersøge, om man kan hjælpe med at styrke den ukrainske cybersikkerhed.