Dommer freder foreløbigt argentinsk præsident i sag om død anklager
Cristina Fernandez de Kirchner vandt første runde i kampen mod konspirationsanklager.
Los Angeles
Presset på den argentinske præsident Cristina Fernández de Kirchner har været voldsomt, siden anklageren Alberto Nisman blev fundet død i sin lejlighed i januar.
Nisman efterforskede således Kirchner for at have deltaget i en konspiration, der skulle dække over Irans involvering i et uopklaret bombeangreb mod et jødisk center fra 1994, hvor 85 personer mistede livet og flere hundrede blev såret.
I modgift for at dække over styret i Teherans indblanding skulle argentinerne modtage hårdt tiltrængt olie.
Få dage inden sin død havde Alberto Nisman offentliggjort en næsten 300 sider lang rapport om sin efterforskning, der rettede anklagerne mod præsidenten, udenrigsminister Héctor Timmerman og flere andre i toppen af det argentinske samfund. Men torsdag vurderede en føderal domstol, at der ikke var grundlag for at åbne en egentlig undersøgelse af Nismans påstande. Det skriver den argentinske avis Buenos Aires Herald.
Det er dog ikke det samme, som at sagen er overstået for den hårdt pressede argentinske regering. Det ventes, ifølge den argentinske avis, således, at Alberto Nismans efterfølger som anklager i sagen om bombeangrebet, Gerardo Pollicita, vil anke domstolens beslutning.
Sagen om Alberto Nisman har ført til en anseelig politisk krise i det sydamerikanske land. Den 51-årige anklagers død blev i første omgang stemplet som et selvmord af de argentinske myndigheder, men den forklaring blev umuliggjort af obduktionsrapporten.
Det fik Cristina Fernández de Kirchner til at kalde Nismans dødsfald for et drab. Ifølge nyhedsbureauet AP har flere meningsmålinger lige siden, nyheden om anklagerens død kom frem, vist, at et flertal af argentinerne mente, at myndighederne forsøgte at dække over de egentlige årsager til Nismans død.
Præsident Kirchner har i stedet anklaget den tidligere spionchef Antonio ”Jaime” Stiuso for at orkestrere drabet. Stiuso har været en særdeles magtfuld skikkelse i den argentinske efterretningstjeneste, siden han blev ansat i 1970’erne under den berygtede militærjunta.
Angiveligt skulle motivet til den tidligere spionchefs indblanding være, at han forsøgte at destabilisere Kirchners regering. Stiuso blev fjernet fra den argentinske efterretningstjeneste i december.
Den argentinske præsident har tidligere fremlagt et lovforslag, der skulle opløse den argentinske efterretningstjeneste og i stedet danne en styrelse, der refererede direkte til den argentinske kongres.
Det forslag blev torsdag vedtaget af det argentinske underhus efter en maratondebat, der strakte sig over seks timer, skriver BBC. Forslaget er derfor nu en realitet.
Onsdag i sidste uge viste flere tusinde argentinere deres utilfredshed med sagens udvikling, da de gik på gaden i en stor demonstration i Buenos Aires. Det var dagen efter, at USA havde tilbudt sin assistance i efterforskningen af Nismans død, ligesom også Israel har tilbudt sin.
De tilbud blev dog prompte afvist af udenrigsminister Timmerman.
Demonstrationen var arrangeret af advokater, der krævede svar i den spegede sag, og alle de store, argentinske oppositionspartier deltog også i marchen.
Det fik kabinetschefen i den argentinske regering, Jorge Capitanich, til at lange ud efter landets justitsministerium.
”Justitsministeriet arbejder med en strategi, der tenderer i retning af politisk destabilisering,” lød det fra Capitanich.
Kabinetschefen gjorde sig uheldigt bemærket, da han tidligere i forløbet rev en udgave af den argentinske Clarín i stykker. Avisen havde i en søndagsudgave hævdet, at der blev fundet udkast til arrestordrer på Cristina Fernández de Kirchner og Héctor Timmerman i Nismans lejlighed.
Med sin demonstrative handling viste Capitanich, hvad han mente om troværdigheden af den historie, men i stedet var det kabinetschefens egen troværdighed, der led et knæk, da Clarín dagen efter Jorge Capitanichs stunt kunne offentliggøre dele af arrestordrerne.
Gerardo Pollicita sagde, da han formelt overtog sagen fra den afdøde Alberto Nisman, at han ville forfølge de anklager, som han rettede imod de argentinske toppolitikere.
Såvel Cristina Fernández de Kirchner som Héctor Timmerman har hele tiden bedyret deres uskyld i anklagerne.