Historien, der splitter Ungarn

Arven: Miklos Horthy, der herskede over Ungarn indtil 1944, lurer i baggrunden ved søndagens valg.

Artiklens øverste billede
En højreorienteret vagt ved busten af admiral Miklos Horthy, Ungarns regent under krigen, i Csokako. Den liberale del af samfundet har kritiseret opstillingen af busten. Foto: Bela Szandelszky/AP

BUDAPEST

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at Miklos Horthy, Ungarns såkaldte rigsforstander 1920-1944, i grunden var en flink mand. I hvert fald når man besøger nationalmuseet i Budapest. Man vandrer gennem de nydelige udstillingsrum og står pludselig foran et billede af Horthy på en hvid hest. Det ligner Christian X’s ridt over den gamle grænse i Sønderjylland ved genforeningen. Nogle meter derfra er anbragt Horthys admiralsuniform samt lorgnet, hvide handsker og pistol.

En dansk skoleklasse er ved at blive trukket gennem museet, den ungarske rundviser forklarer sit lands historie i alle enkeltheder, men da man kommer hen til maleriet af Horthy, siger han, at det godt nok ser nydeligt ud, men »situationen er ikke så enkel«.

Busten

Man kan kalde det en genial formulering, for dermed har han ikke sagt noget forkert, men han har heller ikke rodet sig ind i en forklaring, som kunne føre til problemer. Ungarn har i mindst en halv snes år været hærget af et slagsmål om fortid og nutid, der får den såkaldte kulturkamp i Danmark til at ligne en hyggelig samtale ved en familiefrokost. Horthy, som ledte nationen gennem det meste af Anden Verdenskrig, er en af de centrale figurer i fejden, som, siger iagttagere, i hvert fald indirekte spiller en rolle ved parlamentsvalget søndag.

Horthys navn holdes i hævd af mange nationalkonservative, hvis politiske anfører er premierminister Viktor Orban fra partiet Fidesz.

Et andet parti, Jobbik, der ligger til højre for Fidesz og beskyldes for at være halvnazistisk, opstillede for nogle måneder siden en buste af Horthy midt i Budapest. Andre mindesmærker er anbragt rundt om i landet. En forfatter, kendt for sin tilbedelse af Horthy og den nazistiske pilekorsbevægelse i slutningen af krigen, blev for et par år siden mindet af koryfæer fra såvel Fidesz som Jobbik.

Holocaust

»Ungarns nationalkonservative har et virkeligt problem med Horthy,« siger historikeren Andras Mink.

»På den ene side er han landets sidste, succesfulde leder, der rettede op på nogle af de ting, som skete i forbindelse med Trianon-traktaten efter Første Verdenskrig, hvor Ungarn skrumpede med to tredjedele. På den anden side førte han an i jødeudryddelserne, som var et moralsk sammenbrud.«

Netop Ungarns rolle i Holocaust er omstridt. Regeringen indviede sidste måned et monument, der fremstiller landet som et offer for Nazityskland under Anden Verdenskrig. Det markerer den tyske indmarch i 1944, men, siger kritikere, Horthy havde flere år forinden været Det Tredje Riges allierede og sendt mere end 435.000 jøder i døden. Først i juli 1944, da alle kunne se, at Tyskland ville tabe krigen, standsede han deportationen af yderligere 200.000 jøder, hedder det. Den jødiske menighed i Ungarn boykottede indvielsen i marts.

Litteraten og filmmanden Andras Nagy, der beskæftiger sig indgående med landets nære fortid, kalder Horthy en »middelmådig politiker, som var svag og lovede ungarerne alt muligt. Han var med til at indføre de første racelove i Europa, som i 1920 satte begrænsninger for jøders adgang til højere uddannelser. Personligt hadede han jøder.«

Da SS-manden Adolf Eichmann i foråret 1944 opslog kvarter i Budapest, krævede Hitlers håndlanger, at der dagligt blev sendt et tog med 3.000 jøder til koncentrationslejrene, siger Nagy.

»Men Ungarn sendte tre-fire tog, altså op til 12.000 jøder om dagen, herunder børn, gamle og kvinder. Horthy var indblandet, og han har et ansvar for ikke at have standset det,« mener Nagy.

Jøder i bøn ved et mindesmærke med tomme jernsko, der symboliserer ofrene for Holocaust på Donaus bred i Budapest. Foto: Szilard Koszticsak/AP

Kataloget

Deportationerne er omtalt i nationalmuseets udstilling. Der vises fotografier og fangedragter, og der redegøres for bl.a. det svenske gesandtskabs indsats for at redde mange af de forfulgte. Men der trækkes ikke en direkte linje mellem Holocaust og Horthy, selv om temaerne behandles i samme sal, og undertiden i samme montre. Horthys skabskuffert, med et udsnit af rigsforstanderens elegante garderobe, står op ad effekter fra deportationerne.

I et andet hjørne antydes, at Horthy ikke var fuldstændig pletfri.

»Hans ry gjorde ham velegnet til embedet, men han kunne ikke håndtere Anden Verdenskrigs kritiske periode,« hedder det.

I museets katalog hedder det, at Horthy »ikke var en glødende tilhænger af demokratiet«. Men Ungarn fremhæves også som »et slags fristed for flygtninge fra besatte lande« indtil 1944. Det nævnes dog, at vestmagternes fremskridt på slagmarken »gjorde den hidtil passive Miklos Horthy mere sikker, da det den 6. juli endeligt lykkedes ham at forhindre deporteringen af Budapests jøder«.

Her kan man altså få indtryk af, at Horthy ikke havde gjort alverden for at redde jøderne indtil da.

En EU-diplomat gør opmærksom på, at Ungarn sidste år »for første gang tog et medansvar for jødeudryddelserne. Men nu er man langsomt tilbage til en form for forherligelse af landets rolle«.

Horthy er også egnet til at splitte ungarerne, fordi han og hans tilhængere blev fordømt og bekæmpet af det kommunistiske regime efter krigen, siger historikeren Mink.

»Kommunistpartiet optrådte meget aggressivt, og folk blev udråbt som fjender, selv om de egentlig ikke havde gjort noget forkert.«

Ved demokratiets indførelse i 1990 var det igen tilladt at mindes Horthy og dvæle ved Trianon-traktaten, som især den nuværende regering fremstiller som en uretfærdighed.

Da Ungarn overtog EU-formandskabet for første gang i 2011 rullede man i Bruxelles et tæppe ud, der viste nationens grænser inden Første Verdenskrig. Mange af områderne hører i dag til lande som Slovakiet og Rumænien, der protesterede voldsomt. Regeringen sagde, at den ikke kunne forstå postyret.

Korruptionen

Liberale og venstrefløjspartier udtaler sig jævnligt imod denne historieskrivning, men de har ingen vægt i parlamentet, hvor Orban har to tredjedeles flertal. Desuden er deres eget omdømme anløbent på grund af talrige korruptionsaffærer.

Selv ubelastede oppositionspolitikere har det vanskeligt, fordi fordi de ikke har Orbans karisma og er trængt ud på sidelinjen af en lovgivning, som entydigt gavner regeringen, siger EU-diplomaten.

»I fjernsynet latterliggøres oppositionen helt åbent, og det er jo skatteyderbetalt,« siger han med henvisning til den offentlige tv-station.

Ifølge Mink skyldes den hårde tone i det politiske liv, at man aldrig har haft et virkeligt opgør med fortiden. »Vesttyskland har bearbejdet Anden Verdenskrig, så man kunne komme videre. I Ungarn fik vi aldrig den chance,« siger han om den kommunistiske periode.

»Efter 1990 har vi været af den opfattelse, at vi ikke har noget ansvar for krigen, og at det var tyskerne, som var skyld i det hele. I den forbindelse er Horthy vigtig for de nationalkonservative. Hans navn blev renset for 20 år siden. Og at sige, at han ikke var en demokrat, kan måske være ødelæggende i Vesten, men det er ikke vigtigt i Ungarn. Folk siger: Og hvad så?«

Elefantordenen

Ungarske politikere og embedsmænd kan være følsomme omkring den slags tolkninger. Da statuen af Horthy blev afsløret i Budapest i 2013, blev det kritiseret af Fidesz’ gruppeformand i parlamentet. Derved ville venstreorienterede medier i Vesteuropa få en mulighed for »på ny at sætte Ungarn i et dårligt lys«, mente han.

Ungarns ambassadør i Danmark, Laszlo Hellebrandt, har for nylig i et indlæg i Jyllands-Posten kaldt påstanden om, at hans land ikke har bearbejdet historien, »absurd«. Hellebrandt gjorde også opmærksom på, at Miklos Horthy er blevet hædret af det danske kongehus. Han blev slået til ridder af Elefantordenen i 1940, og våbenskjoldet, der fulgte med, hænger stadig på Frederiksborg Slot.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen