Cypern: Blå baretter holder den grønne linie
Gennem næsten 40 år har FN haft soldater på Cypern. Trods nye tider med fredsforhandlinger og EU-ansøgning er der stadig behov for verdenssamfundets blå baretter til at holde tyrkere og grækere adskilt på den store ø i Middelhavet.
Nicosia
Kaptajn Gary Pugh standser op og retter på den blå barat. Han gør med tegnsprog den tyrkiske soldat i det nærliggende tårn opmærksom på, at han godt må tie stille - og i en fart.
Vi befinder os i den såkaldte bufferzone, som deler den cypriotiske hovedstad Nicosia på tværs. Faktisk er hele middelhavsøen splittet af et 180 kilometer langt såkaldt grønt bælte, der forhindrer græsk-cyprioterne mod syd og de tyrkiske soldater mod nord i at bevæge sig ind på forkert jord.
Siden 1964 har FN haft en fredsbevarende mission på Cypern, da der dengang blev lavet en aftale om, hvordan det tyrkiske mindretal samt det græsk-cypriotiske flertal skulle leve sammen i den tidligere britiske kronkoloni. Opgaven har siden 1974 været at opretholde status quo i delingen mellem de to parter. Det år invaderede tyrkiske soldater nemlig den nordlige del af Cypern. Situationen opstod, efter at græsk-cypriotiske oprørere med støtte fra militærjuntaen i Athen havde forsøgt at kuppe den valgte regering. Dermed faldt aftalerne fra begyndelsen af 1960'erne til jorden.
Begivenhederne i 1974 udløste hårde kampe med mange dræbte og betød, at grækerne i nord flygtede mod syd og tyrkerne den anden vej. Siden har FN's blå baretter fra forskellige lande i verden sørget for, at freden opretholdes i den såkaldte bufferzone, der blev skabt for at holde parterne fra hinanden. Danske soldater har også tidligere bidraget aktivt i fredsmissionen på Cypern.
Store styrker
På den græsk-cypriotiske side er 14.500 soldater klar samt 85.000 i de militære reserver. På den anden side står op mod 35.000 tyrkiske soldater i beredskab.
Mellem de to hære befinder der sig 1200 FN-soldater, som patruljerer i bufferzonen og sikrer, at aftalerne overholdes. I øjeblikket har det britiske 16. Regiment Royal Artillery opgaven med at sørge for FN's sektor 2, som dækker Nicosia - verdens eneste delte hovedstad.
Kaptajn Gary Pugh fra regimentet viser rundt på en såkaldt green line-tour. Allerede ved første stop på ruten, og i den østlige del af Nicosia, er det tydeligt at fornemme, at der trods de igangværende fredsforhandlinger mellem parterne fortsat hersker en anspændt stemning. I vagtskuret på den nordlige side står tre tyrkiske soldater med geværer lige under de to vajende flag - det tyrkiske samt symbolet for den tyrkisk-cypriotiske stat TRNC, som ikke er anerkendt af verdenssamfundet.
Straks der bliver liv i bufferzonen med FN-soldater og gæster indleder den ene tyrkiske soldat kraftige verbale angreb på de fjendtlige kolleger, der befinder sig på den anden side af linien i et vagttårn med blå og hvide striber. De tyrkiske soldater råber tydeligvis ukvemsord mod de græsk-cypriotiske soldater.
»Der er stadig episoder mellem de to parter. Men det er faldet meget til ro sammenlignet med for år tilbage. Dengang blev der skudt, kaster med sten og andre voldsomheder. Men der er fortsat, så længe politikerne ikke har fundet en løsning, brug for, at FN-tropperne sikrer, at den grønne linie overholdes,« vurderer kaptajn Pugh.
Gennem en tur i bufferzonen, hvor det er strengt forbudt at tage billeder, er det muligt at få en smule indblik i den komplekse strid, som har raset siden 1974. Under vandringen i bufferzonen og mellem vagtposter med soldater fra begge sider af Cypern, fortæller den britiske kaptajn en lang række historier om, hvordan selv små ting tidligere kunne udløse store kriser mellem de to parter på øen.
I bufferzonen, som her midt i Nicosia består af små gader, ses huse og bygninger, som hurtigt blev forladt tilbage i 1974. Derfor findes der her gadeskilte og meget andet, som vidner om, at dette var en aktiv by frem til kampene i 1974.
Midt i bufferzonen inde i den gamle hovedstadsby ligger således en bygning, der dengang var bilhandel. Op mod 50 biler, som var spritnye i 1974, er opmagasineret i bygningens kælder. Bilforhandleren måtte flygte fra bygningen, som derefter kom til at ligge lige midt i striden.
38 km på 28 år
Her står blandt andet en Toyota Corolla Deluxe, der er 28 år gammel, men kun har 38,6 kørte kilometer på speedometret. Den og de øvrige køretøjer er støvede og beskidte, men sæderne er som nye, da plastic'en stadig sidder på. Ingen har kunnet få bilerne ud af bufferzonen siden 1974.
Bredden på det FN-kontrollerede område mellem de to fronter på Cypern spænder fra 3,3 meter, som er det smalleste sted og findes inde midt i Nicosia, til en zone på hele fem kilometer ude i det åbne land.
Nicosias gamle lufthavn er et af de bredeste elementer i den 180 kilometer lange zone. Det store lufthavnsområde blev forladt for 28 år siden, og har siden ikke været benyttet til det oprindelige formål. En enkelt og nu miserabel passagerflyver står stadig opmagasineret i nærheden af den store lufthavnsterminal, der bærer præg af det tydelige forfald siden 1974. Samtidig står den store lufthavnsterminal ødelagt hen, som da den blev rømmet.
Vi kigger ind gennem terminalens vinduer til toiletterne og det store køkken. Det tykke lag af støv vidner om, at det er længe siden, at der er blevet lavet mad her. Også hangarerne står øde. Store græstuer vokser op fra landingsbanen, det er lang tid siden, at et fly har landet her. En gocart-bane og en golfbane for enden af landingsbanen viser dog, at FN-tropperne får lidt morskab ud af området.
Det store lufthavnsområde rummer nemlig også hovedkvarteret for den fredsbevarende FN-mission, som går under navnet UNFICYP. De 1200 soldater i styrken kommer udover Storbritannien primært fra Slovakiet, Argentina og Ungarn. Styrkerne ledes af den koreanske general Jin Ha Hwang.
I hovedkvarteret møder vi talsmanden for UNFICYP, Brian Kelly, der dog ikke er meget for at kommentere de forhandlinger, som netop nu foregår mellem de to dele af Cypern om fremtiden for øen. Faktisk er flere bygninger på området omgærdet af store sikkerhedsforanstaltninger, da det er her, at arbejdsgrupper fra de to cypriotiske regeringer mødes for at bane vejen for de reelle, igangværende forhandlinger mellem de to stærke mænd - Denktas fra den tyrkiske side samt Clerides fra den nordlige side.
Brian Kelly erkender, at opgaven på Cypern har ændret sig i gennem de seneste årtier - og antallet af FN-soldater er skåret betydeligt ned gennem årene til de nuværende 1200.
»En alvorlig opgave«
»Vi hører ofte, at det her er en turiststyrke, eller at det er som en charterferie for soldaterne at være her. Det er ikke sandt. Der er tale om en alvorlig opgave med at skulle sikre freden og opretholde den nuværende, aftale situation mellem de to parter. Så der er stadig, som tingene ser ud lige nu, behov for, at FN er her,« mener talsmand Kelly, der ikke ønsker at komme med eller blive citeret for personlige holdninger til den cypriotiske konflikt. FN-missionen alt for at have et godt forhold til folk og magthavere på begge sider af den grønne linie.
Så mens lederne fortsætter forhandlingerne, der skal sikre fred på Cypern og ø-statens optagelse i EU, står soldaterne med de lyseblå baretter stadig på vagt mellem tyrkiske soldater og deres fjender fra den græsk-cypriotiske hær.