Annonce
International

Fremmedlegionen: Optagelse i Helvede

Når man lader sig indrullere i den franske fremmedlegion, sælger man sin sjæl. Det er ønsketilværelsen for flere tusinde mænd, hvoraf mange helst ikke taler om deres fortid. Men legionen kender deres generalieblad, og i hvert fald mordere og voldtægtsforbrydere bliver ikke længere lukket ind.

Aubagne

Jeg er rejst hjemmefra for at få min drøm opfyldt,« siger den 18-årige Mark Petersen, som indtil for nylig arbejdede som pædagogmedhjælper hjemme i Danmark. Hans drøm er at blive legionær. Fremmedlegionær.

Det er en drøm, som deles af tusindvis af unge mænd rundt omkring i verden, for den franske fremmedlegion bliver for tiden oversvømmet af ansøgere. Mens det tidligere blot var et spørgsmål om at sætte sit navn på et stykke papir, stilles der nu skrappe krav til dem, der ønsker at blive optaget i verdens mest berygtede hær. Fremmedlegionen på sin side ser gerne flere skandinaver i sin tjeneste.

Nej til mordere

I evalueringsperioden får de, der ønsker at lade sig hverve, deres baggrund grundigt undersøgt. Den tid er forbi, da Fremmedlegionen var en frizone for kriminelle.

»Hver syvende slipper gennem nåleøjet,« forklarer rekrutteringslederen. Med sine store briller og behagelige stemme virker adjudant Starr mere som en skolelærer. I 20 år har han arbejdet i Fremmedlegionen og set desperate mænd fra alle nationer komme til hovedkvarteret i Aubagne for at blive hærdede mænd.

»Vi finder som regel ud af det meste af det, der står på ansøgernes generalieblad, gennem vort samarbejde med Interpol og andre organisationer,« siger adjudanten. »Mordere og voldtægtsforbrydere bliver straks afvist. Men vi betragter det ikke som noget problem, hvis en ansøger har gjort sig skyldig i en mindre forbrydelse, f.eks. stjålet en bil eller lignende. Oplysninger om ansøgerne er fortrolige. Ingen andre får noget at vide om deres generalieblad. Legionærer ynder ikke at blive udspurgt om deres baggrund.«

Sydfransk idyl

Det er torsdag, og et nyt hold aspiranter er netop ankommet. Légion Étrangère har sit hovedkvarter ved den undselige by Aubagne 15 kilometer fra Marseille i Sydfrankrig. Lejren er et lille stykke paradis krydret med velholdte bede og nydelige parkområder, som ville få en hvilken som helst gartner til at nikke fornøjet. Det er rart at tænke på, at verdens skrappeste hær har sit hovedkvarter her blandt tulipaner, rhododendronbuske og studsede egetræer. Men en anselig appelplads og et imposant monument udført i bronze med inskriptionen LEGIO PATRIA NOSTRA giver et vist fingerpeg. Det betyder, at Fremmedlegionen er mit fædreland, og det er Fremmedlegionens kendteste motto.

Klokken er syv, og der er morgenparade. Mens 150 legionærer står i retstilling, får de nyankomne udleveret udstyr til aspirantperioden i en mørk kælder lidt derfra. Det drejer sig ikke om epokegørende ting: Blå arbejdsuniform, sokker, tandbørste, barbergrej, håndklæde, toiletrulle og to par sko.

»Orden i geledderne!« bjæffer en slank sergent i camouflageskjorte med opsmøgede ærmer. De 15 aspiranter beordres op ad trapperne til prøver og undersøgelser.

Sagnomspunden

Ingen hær er så omgærdet af myter og antagelser som den franske fremmedlegion. Nogle er klart overdrevne skrækhistorier, som at ansøgere i 1950'erne skulle kvæle en negerbaby for at blive optaget. Eller at Fremmedlegionen udgøres af en bande opportunistiske lejesoldater. Andre rygter vil vide, at Fremmedlegionen må have til huse på Korsika for at undgå fransk lov (de fleste af lejrene ligger på det franske fastland, og i øvrigt gælder de samme love på Korsika som i resten af Frankrig). En hel del stemmer dog. Som at Fremmedlegionen længe havde et bordel midt i lejren. Helt op i midten af 1970'erne kan en af officererne bekræfte. Det havde naturligvis sine praktiske årsager. På den måde kunne ledelsen forhindre spredning af kønssygdomme samt begrænse desertering og ulovligt fravær fra tjenesten. En anden myte, som også er god nok, er, at sammenholdet og kammeratskabet i Fremmedlegionen er uden sidestykke.

Esprit de corps

Legionærerne selv kalder det esprit de corps, korpsånd, og det er selve fundamentet i Fremmedlegionen.

Når patriotisme ikke er motivation for soldaterne, må de havde noget andet at slås for.

Esprit de corps er slet og ret de usynlige bånd mellem legionærerne. Det er esprit de corps, som har fået legionærer til at komme medlegionærer til undsætning, selv når de ved, at slaget er tabt og situationen fuldstændigt håbløs. Det er esprit de corps, som er forklaringen på, at jøder og tidligere SS-soldater kunne samarbejde i samme afdelinger umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Esprit de corps er også årsagen til, at de fleste legionærer foretrækker at være menige legionærtiden igennem og gøre tjeneste sammen med deres våbenbrødre i stedet for at gå officersvejen. Og det er esprit de corps, der er årsag til, at mange tidligere legionærer hævder, at tiden i Fremmedlegionen var den bedste i deres liv.

»Det tager uger og måneder at forstå det,« forklarer major Rascle. »For udenforstående er det næsten umuligt.«

Rundt omkring i Frankrig har Fremmedlegionen 18 hvervningskontorer, hvortil mænd fra hele verden kommer døgnet rundt for at blive en del af verdens skrappeste hær. Alle føres videre til lejren i Aubagne, hvor de må gennem 20 dages omfattende evaluering, før de underskriver kontrakten og sendes til fire måneders rekrutskole i Castelnaudary.

»Med kontrakten binder de sig til fem år i Fremmedlegionen. Kontrakten kan ikke brydes,« siger adjudanten og lader det svæve i luften, hvad der sker, hvis den brydes alligevel. »Den tid er forbi, da vi skød desertører. Hvis en legionær bliver væk ud over orloven, river vi simpelthen kontrakten itu. Vi havde en episode i Brasilien for nogle år siden. En soldat var stukket af med en pige. Efter en tid kom han tilbage til lejren og ville være legionær igen. Svaret var, at vi ikke kendte ham. Det er hårdt at klare sig uden pas og identifikationspapirer i udlandet.«

De, der underskriver kontrakten, bliver indkvarteret med nye franske navne i Castelnaudary (senere er det muligt at få sin egen identitet tilbage). Menigmand ville næppe tøve med at betegne den fire måneder lange rekrutoplæring i Castelnaudary som ren hjernevask. Alle ordrer og alle informationer gives på fransk. De, der er langsomme i opfattelsen, får det at føle, så det kan mærkes. Fremmedlegionens rekrutskole er formentlig det mest effektive sprogkursus i verden. Løbetræningen og marchøvelserne er imidlertid det værste. Det får let en dansk rekruts øvelser i felten til at fortone sig som søndagsudflugter.

Képi Blanc

Noget af det skrappeste er Képi Blanc-marchen på ca. 100 kilometer med fuld oppakning. Den skal gennemføres på et par dage. Navnet har marchen fået, fordi rekrutterne først efter at have klaret denne styrkeprøve har gjort sig fortjent til at gå med kepi blanc, den karakteristiske hvide hovedbeklædning, som for mange er selve symbolet på Fremmedlegionen. Castelnaudary er ensbetydende med ikke så lidt blod, sved og tårer, men efter endt rekrutskole skal legionærerne også kunne gå i krig hvor som helst i verden.

Efter rekruttiden bliver legionærerne udstationeret i et af Fremmedlegionens 10 regimenter. De bedste får lov til at vælge først. Faldskærmsregimentet på Korsika er mest eftertragtet, mens Fransk Guyana i Sydamerika er den mindst attraktive udpost.

Broget blanding

De blåklædte aspiranter vises ind i et klasselokale, hvor de skal igennem nogle teoretiske prøver. Den enkeltes evner kortlægges - både for at undersøge, om vedkommende er egnet som legionær, og for at finde ud af hvilken tjeneste han kan placeres i. Nogle af aspiranterne ser ud, som om de næsten lige er gået ud af skolen; andre er gamle nok til at have stiftet både familie og prioritetslån. Der er de, der er rejst hjemmefra, og de, som aldrig har oplevet at være en del af en familie og håber at finde en sådan i Fremmedlegionen.

Rekrutter kan være så unge som 17 år, men skal i så fald have en underskrift med hjemmefra fra forældrene. 40 år er overgrænsen. Der er de, der er kommet for blot at få et arbejde. Eventyrlyst er en konstant motivation. Den store gulerod for mange er imidlertid at kunne begynde forfra som fransk statsborger. Efter den første kontrakt er det muligt.

Fra leg til manddomsprøve

Desperate mænd er der mange af, men der er også de, som træffer et velovervejet valg. Mark Petersen tilhører denne kategori. Den 18-årige dansker kom til Paris tidligere i år og opsøgte et af Fremmedlegionens mange rekrutteringskontorer. Mark er nået halvvejs i evalueringsperioden. Han virker lidt nervøs, men ved, hvad han vil.

»Der er mest ventetid nu,« forklarer han, mens han står uden for kasernen og venter på at gennemføre en ny prøve. Han misser op mod den stærke sol.

»Vi har været gennem evaluering af alt muligt, lige fra en intelligensprøve til en Cooper-test (hvormed man kan finde sit kondital, red.). Jeg klarede mig godt i den sidste,« smiler Mark optimistisk.

»Det er hårdt, at vi ikke får at vide, hvordan vi ligger i forhold til de andre, men jeg tror, jeg kommer ind,« siger Mark, som håber at kunne blive i Fremmedlegionen i mindst 10 år.

Hans forældre er ikke specielt begejstrede over hans valg.

»Jeg kunne ikke sige farvel, men gav en af mine venner en seddel med en besked,« forklarer den unge dansker, som har en noget atypisk baggrund for en legionær. Indtil for et par måneder siden arbejdede han som pædagogmedhjælper i en børnehave. Han smiler selv lidt ved tanken, men præciserer så, at han altid har dyrket idræt, og desuden har han set "Legionnaire" med Jean-Claude Van Damme flere gange.

Lighed i legionen

Racisme og forskelsbehandling eksisterer ikke i Fremmedlegionen, hævder major Rascle. Rekrutterne kommer fra de fleste af verdens lande. I øjeblikket har Fremmedlegionen 7.662 mand fordelt på 10 regimenter, fra 130 lande. I Fremmedlegionen er de alle soldater for Frankrig.

Et kvindeløst samfund

På andre områder er Fremmedlegionen liberal. Religionsfrihed har der altid været. Legionærerne kan tilbede den Gud, de måtte ønske, så længe det ikke kolliderer med deres daglige pligter. Men kvinder er forment adgang.

»Det er der to grunde til,« forklarer rekrutteringschefen. »Den første er, at Fremmedlegionen ikke har støtte-enheder, hvor kvinder i andre hære traditionelt bliver placeret. Den anden er, at et kvindeligt islæt i Fremmedlegionen ville komme i konflikt med religionsfriheden. Muslimer vil ikke acceptere at gøre tjeneste sammen med kvinder og langt mindre at skulle parere ordrer fra en kvinde.«

Flest russere

Der er få skandinaver, som lader sig hverve. Det store flertal kommer fra Rusland og tidligere Sovjet-republikker. Siden Berlinmurens fald i november 1989 er mange fra Østeuropa søgt ind i Fremmedlegionen.

»Når et diktatur falder, får vi altid en strøm af rekrutter fra disse lande. Sådan var det med tyskerne og italienerne efter Anden Verdenskrig, og sådan var det med spanierne og portugiserne, da fasciststyrerne faldt på Den Ibiriske Halvø i slutningen af 1970'erne. Når et land har været i krig, er det ofte også sådan, at flere af soldaterne derfra kommer hertil for at gøre tjeneste. Efter Falklandskrigen kom mange englændere hertil,« forklarer major Rascle, som også tror, at årsagen hertil er, at når et land er i krig, er der mange soldater, som får smag for action og vil have mere af det.

Men Fremmedlegionen ser ikke ens på alle krige.

»Krigen i Tjetjenien er en dårlig krig. Vi har sagt nej til flere veteraner fra Tjetjenien, som vil gøre tjeneste her hos os.« Major Rascle er heller ikke synderligt i tvivl om, hvorfra de bedste soldater kommer: »Det er englænderne. Inden for murene opfører de sig som nogle svin, drikker og hærger, men i felten er de uvurderlige.«

Den svenske legionær

En 34-årig svensker tilhører det mindretal af skandinaver, som er blevet fremmedlegionærer.

»Det var en familietragedie i 1999, som gjorde, at jeg hoppede på det første fly til Frankrig,« fortæller han. »På forhånd vidste jeg ikke så meget om, hvad dette her indebar. I tv havde jeg set en dokumentarudsendelse om Fremmedlegionen, som jeg egentlig ikke tænkte så meget over. Ikke før tragedien indtraf, og jeg havde brug for et sted, jeg kunne tage til og begynde på en frisk,« forklarer den atletiske svensker, som ikke ønsker at uddybe, hvori familietragedien bestod, eller hvad hans rigtige navn er.

Nu er han sergent Dihlborg med fransk statsborgerskab. Han har gjort hurtig militærkarriere gennem sine fem år i Fremmedlegionen. Han taler fransk med en karakteristisk Marseille-accent, mens hans svenske modersmål begynder at blive lidt slidt. Han har også fået en fransk kæreste og en lejlighed i Marseille.

»Jeg har vist forandret mig lidt, siden jeg blev legionær,« indrømmer den 34-årige. »Efter rekrutskolen i Castelnaudary uddannede jeg mig som faldskærmsjæger i Calvi på Korsika. De seneste to år har jeg været med til forskellige opgaver i Afrika.«

Den svenske legionær vil ikke tale så meget om krig, men fortæller, at for en legionær går krig ud på at følge rutinen og ikke stille for mange spørgsmål. At dræbe folk betragter han heller ikke som afskyeligt. »Det gælder om ikke at tænke så meget over det, for så er det, at man får problemer,« mener svenskeren, som også har fået nok af al den skepsis, der bliver Fremmedlegionen til del.

»Folk forstår ikke, at vi gør et godt stykke arbejde. Når vi går ind i et land, møder vi ikke den store forståelse, men vi er der jo bare for at hjælpe. Jeg ville ønske, at folk var lidt mere taknemmelige. Desværre er der hverken tid til at snakke eller forklare, når vi er midt i en konflikt. Vi arbejder jo til menneskehedens bedste,« hævder han og tilføjer, at han håber at se flere skandinaver under Fremmedlegionens flag. Selv trives han med valget af arbejde, og han vil gerne blive i Fremmedlegionen, indtil han går af med pension. Hans håb er at komme til at gøre tjeneste i hver af Fremmedlegionens 10 regimenter. Han ved kun af, at ni svenskere, tre-fire danskere og en nordmand er legionærer. Til efteråret rejser han tilbage til Sverige for at forsøge at tale med familien igen.

»Det bliver hårdt,« erklærer den svenske faldskærmsjæger, som hævder ikke at være bange for så meget andet i denne verden.

udland@jp.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her