Sammenstød får fredshåb til at svinde i Mellemøsten

Men den israelske premierminister, Ehud Barak, og den palæstinensiske præsident, Yasser Arafat, har fortsat med at tale under kampene, hvilket tyder på, at der stadig er en lille mulighed for, at fredsforhandlingerne vil blive genoptaget.

- Fredsdrøftelserne, som nu befinder sig i den sidste fase, er stadig vort store og centrale mål, sagde den fungerende israelske udenrigsminister, Shlomo Ben-Ami, søndag på en pressekonference.

- Vi bør ikke tillade, at de tragiske sammenstød de seneste dage afsporer processen, og vi bør heller ikke lade ekstremister have vetoret i forhold til fredsprocessen - især på et så skrøbeligt tidspunkt.

Volden blussede op igen torsdag, efter at den højreorienterede leder Ariel Sharon, der er modstander af Baraks fredsinitiativer og en høg, som mange arabere afskyr, besøgte en helligdom i Jerusalem, der er hellig for muslimer og jøder.

- Det offentlige formål med dette farlige besøg er at ødelægge fredsprocessen og udløse vold i de palæstinensiske områder, sagde Latif Douri, som er medlem af en komité for israelsk-palæstinensisk dialog, som er oprettet af israelerne.

Sharon har afvist den slags beskyldninger, men det er ikke muligt at benægte volden, som er fulgt efter hans besøg, og det tilbageslag, den har betydet for fredsprocessen.

Den højtstående palæstinensiske forhandler Saeb Erekat sagde til det britiske nyhedsbureau Reuter, at han ikke er sikker på, at fredsdrøftelserne vil blive genoptaget i den kommende uge som planlagt.

Men Barak og Arafat har talt i telefon mindst to gange, siden kampene begyndte, og de to sider er blevet enige om at forsøge at mindske spændingerne og nedtrappe kampene.

Det er længe gået frem og tilbage for fredsprocessen i Mellemøsten, der ofte er blevet afbrudt af vold, inden den er kommet videre igen, når spændingerne er lettet.

Det specifikke problem denne gang er, at Barak og den amerikanske præsident, Bill Clinton, som forsøger at mægle mellem de to parter, begge ønsker en aftale i løbet af de næste få uger.

Dette mål synes det stadigt sværere at nå for hver dag, der går - især fordi de to parter har forværret atmosfæren yderligere ved at give hinanden skylden for sammenstødene og beskylde hinanden for ikke at gøre tilstrækkeligt for at standse dem.

Barak ser gerne en aftale, fordi det måske kan hjælpe ham til at overleve kritiske parlamentsmedlemmers gentagne forsøg på at afsætte ham. Modstanden ledes af Sharon, og koalitionsregeringen har mistet sit flertal.

Clinton ønsker en aftale, fordi den kan indgå som endnu en udenrigspolitisk succes, inden han forlader embedet i januar, og den må gerne komme inden præsidentvalget om en måned.

Der er også kommet andre tidsfaktorer ind i billedet.

Det palæstinensiske miniparlament har sagt, at det mødes senest den 15. november for at overveje, hvornår det skal udråbe en selvstændig palæstinensisk stat - et skridt, der ifølge begge parter kan udløse ny uro, medmindre der forinden er indgået en fredsaftale.

Forhandlingerne har været fastlåst, siden det mislykkedes for Arafat og Barak at indgå en aftale på et topmøde med Clinton i Camp David-ferieboligen nær Washington i juli.

Der er også den trussel, der kommer fra modstandere af fredsprocessen, der måske vil forsøge at udnytte eventuelle voldsepisoder til at blokere for forhandlingerne.

- Der er en mulighed for, at yderliggående vil træde på ligtornene, sagde forskeren i politik Gerald Steinberg til Reuter.

- De vil besværliggøre forhandlingerne, og de var i forvejen yderst vanskelige.

Israelske og palæstinensiske forhandlere afsluttede separate drøftelser med amerikanske regeringsembedsmænd nær Washington torsdag uden tegn på fremskridt.

Hvad der derpå sker, er et kæmpemæssigt spørgsmålstegn, men det er usandsynligt, at der kan gennemføres fredsforhandlingerne, mens der er sammenstød.

På et spørgsmål om, hvorvidt drøftelserne vil blive genoptaget i den kommende uge, svarede Erekat: - Jeg ved ikke, hvad der vil ske.

Hvis uroen hurtigt overstås, kan fredsdrøftelserne hurtigt genoptages. Men jo længere volden fortsætter, og jo værre den bliver, desto mindre bliver chancerne for en aftale.

Den dybere årsag til sammenstødene er det, der også har været det sværeste emne under fredsforhandlingerne - nemlig fremtiden for Jerusalem og byens helligdomme.

Israel erobrede det arabiske Østjerusalem i Seksdageskrigen i 1967 og annekterede det, hvilket aldrig er blevet internationalt anerkendt.

Israel betragter Jerusalem som sin "udelelige og evige" hovedstad, men palæstinenserne ønsker, at Østjerusalem bliver hovedstad i deres planlagte uafhængige stat.

Alle forsøg på at løse problemet er slået fejl. Arafat afviste et forslag i Camp David om en aftale, som ville betyde en udsættelse af spørgsmålet om Jerusalem, men Barak sagde i sidste uge, at han mener, at der stadig er mulighed for en "delvis aftale".

/ritzau/Reuter