USA skruer bissen på og truer med at ramme Israel dér, hvor det bliver alvor

Med en sjælden kontant trussel skruer USA nu bissen på over for den israelske regering med et brev, som dårligt kan læses som andet end et ultimatum.

»Det er en klar skærpelse af retorikken fra USA,« siger lektor i international politik ved Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen.

USA’s budskab til Israel kan koges ned til dette: Skru op for hjælpen til de nødlidende palæstinensere i Gazastriben, eller I risikerer, at vi skruer ned for våbenstøtten til jer.

Brevet er underskrevet af udenrigsminister Antony Blinken og forsvarsminister Lloyd Austin og er blevet gengivet i flere amerikanske medier.

Det kommer på et tidspunkt, hvor forsyningerne til Gazastriben er mere end halveret siden foråret. I september var mængden af nødhjælp, der kom ind i den krigshærgede enklave, den laveste på noget tidspunkt i løbet af Israels et år lange krig mod terrororganisationen Hamas, fremgår det.

»Vi skriver nu for at understrege den amerikanske regerings dybe bekymring over den forværrede humanitære situation i Gaza og søger hurtige og vedvarende handlinger fra jeres regering denne måned for at vende udviklingen,« står der i brevet, som er dateret den 13. oktober.

Ministrene skriver videre:

»For at vende den nedadgående humanitære hjælp i overensstemmelse med dets forsikringer til os skal Israel fra nu af og inden for 30 dage handle på følgende konkrete foranstaltninger«.

Slet skjult trussel

USA kræver blandt andet, at Israel tillader mindst 350 lastvogne med nødhjælp adgang til Gazastriben om dagen, og at der bliver åbnet en femte grænseovergang for at sikre mere stabile forsyninger.

Desuden skal Israels militær holde humanitære pauser i kamphandlingerne og skærpe sikkerheden omkring fødevarekonvojer for at give civilbefolkningen mulighed for at få fat i forsyningerne og få leveret anden humanitær hjælp såsom vaccinationer.

USA vurderer løbende, om Israel lever op til tidligere garantier om at lade nødhjælp komme frem, skriver Blinken og Austrin i brevet. Lever Israel ikke op til disse garantier, kan det være i strid med amerikanske love at fortsætte den militære bistand, lyder det.

Rasmus Brun Pedersen tolker meldingen som, at »USA nu sætter tommeskruerne på«.

»Våbenstøtten er stort set det eneste, som USA kan presse Israel med i øjeblikket. De har forsøgt på alle mulige måder at bløde de israelske positioner op, men det har ikke haft nogen effekt, så nu prøver man altså at gå hårdere til værks,« siger han.

Ikke optimistisk

Han er dog ikke voldsomt optimistisk i forhold til den humanitære krise i Gazastriben. Jo, det er sandsynligt, at Israel på den korte bane vil tillade mere nødhjælp i at nå frem til de sulte civile, men:

Dels udløber den amerikanske tidsfrist først efter præsidentvalget den 5. november, hvorefter situationen kan være en helt anden.

Dels tror lektoren ikke på, at USA vil gøre alvor af truslen om at skære i våbenleverancerne.

»USA’s hovedlinje over for Israel kommer ikke til at ændre sig, for hvis USA trækker våbenstøtten, så er det Israels overlevelse, der er på spil, og det vil USA ikke risikere,« siger han.

Brevet kommer dog på et tidspunkt, hvor Israel er under stigende international kritik på grund af de store civile tab i Gazastriben. Alene den seneste uge er adskillige palæstinensere blevet meldt dræbt i israelske angreb, som har ramt både et hospital, et FN-distributionscenter for nødhjælp og en skole, som angiveligt husede palæstinensiske flygtninge.

USA kan derfor have en interesse i at vise de arabiske lande, at man ikke bare lader Israel gøre hvad som helst, påpeger Rasmus Brun Pedersen.

Sender stadig våben

På trods af den skærpede retorik fortsætter USA dog med at levere militær hjælp til Israel. Senest har Biden-administrationen sendt det avancerede Thaad-luftforsvarssystem til landet sammen med 100 amerikanske soldater.

Forstærkningen skal styrke Israels evne til at forsvare sig mod missilangreb fra eksempelvis Iran, som nu to gange på et halvt år har sendt store bølger af missiler mod landet som gengældelse for israelske angreb mod iranske eller libanesiske fjender.