Fortsæt til indhold
Mellemøsten

Amerikanske tropper i Israel skal lette trykket i konflikten med Iran

Joe Bidens beslutning om at sende et amerikansk forsvarssystem og 100 mand til Israel udstiller svagheder i Israels missilskjold.

Mere end 50.000 tons våben og ammunition har USA leveret til Israel, siden Gazakrigen begyndte for et år siden.

Losning af amerikanske transportfly er hverdag i israelske lufthavne, og flere gange om ugen lægger skibe til kaj for at aflevere mere militært isenkram fra landets vigtigste allierede.

Men det er langtfra rutine, at seks specialkøretøjer med et af USA’s mest effektive missilforsvarssystemer til mere end 7 mia. kr. sætter hjulene på israelsk asfalt.