YouTube har fjernet 70.000 videoer siden invasionen af Ukraine

YouTube er, i modsætning til eksempelvis Facebook og Instagram, ikke blevet lukket i Rusland.

Mere end 70.000 videoer og 9000 kanaler, der relaterer sig til Ruslands invasion af Ukraine og bryder platformens retningslinjer, er blevet fjernet fra videoplatformen YouTube.

Det skriver The Guardian.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har YouTube blandt andet lukket den prorussiske journalist Vladimir Solovjovs kanal.

Kanaler, der er relateret til det russiske forsvarsministerium og udenrigsministerium er desuden midlertidigt blevet udelukket fra at kunne publicere videoer på YouTube, fordi de beskrev krigen som en ”befrielsesmission”.

- Vi har en politik om større voldelige hændelser, der finder anvendelse, når der sker benægtelse af større voldelige hændelser - det kan være alt fra Holocaust til Sandy Hook (et skoleskyderi i USA i 2012, red.).

- Selvfølgelig er det, der sker i Ukraine, en større voldelig hændelse. Derfor har vi brugt den politik til at skride til handling på en hidtil uset måde, siger Neal Mohan, der er produktchef hos YouTube til The Guardian.

YouTube er meget populært i Rusland, og det er en af få platforme, der ikke er blevet lukket i landet.

Det estimeres, at der er omkring 90 millioner russiske brugere på YouTube.

Videoplatformen oplyser ikke, hvilke videoer og kanaler der er blevet fjernet, men Neal Mohan siger, at meget af indholdet repræsenterer den russiske regerings holdninger til invasionen og desuden kommer derfra.

Både Facebook og Instagram er blevet blokeret i Rusland, mens adgangen til Twitter er begrænset.

Den russiske minister for digital udvikling, Maksut Sjadajev, siger, at YouTube ikke kommer til at blive blokeret i landet.

Ministeren siger, at det vil påvirke brugerne, hvis YouTube bliver lukket.

- Når vi indfører restriktioner på noget, skal vi klart forstå, at brugerne ikke må lide, sagde han i sidste uge ifølge The Guardian.

YouTube har desuden indført en verdensomspændende udelukkelse af russiske statsmedier - heriblandt Russia Today og Sputnik.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.