Fordrevne borgere sætter ild til deres huse i protest mod fredsaftale, mens russiske kampvogne indtager byerne
Lørdag kom det desuden frem, at Armeniens sikkerhedstjeneste havde afværget et attentat og kupforsøg mod landets premierminister.
Armenske borgere i den konflikthærgede region Nagorno-Karabakh har sat ild til deres egne huse, inden de flygtede fra regionen, efter at landets premierminister Nikol Pasjinian tidligere på ugen indvilligede i at indgå en fredsaftale med Aserbajdsjan og Rusland. Det skriver Reuters.
Aftalen, som Armeniens Nikol Pasjinian beskrev som »ubeskriveligt pinefuld«, betyder bl.a., at Aserbajdsjan kan bevare kontrollen med de områder, som de under den seks uger lange væbnede konflikt har erobret, mens armenske styrker skal have forladt området senest første december.
Området er beliggende i Aserbajdsjan, men regionen løsrev sig i 1991 som en selvstændig enklave. I praksis har regionen dog været styret af armeniere, og størstedelen af befolkningen i regionen udgøres da også af armenere. Siden løsrivelsen har regionen dog været præget af store konflikter og krige.
I slutningen af september eskalerede konflikten på ny, og styrker fra Aserbajdsjan erobrede flere områder, mens der udbrød kampe mellem de to landes styrker.
Aftalen, der reelt set markerer Armeniens overgivelse og fordrivelse fra Nagorno-Karabakh-regionen, har ifølge Reuters fået flere indbyggere til at brænde deres huse ned, så aserbajdsjanske borgere ikke kan bosætte sig i dem. Samtidig frygter lokalbefolkningen, at de nye indbyggere vil tage deres ejendele.
Journalister fra Reuters er til stede i området, hvor de har talt med en lokal, armensk mand, der de seneste uger har kæmpet for de armenske styrker. Video viser manden sætte ild til et klæde i sit søsters hus og lade huset brænde ned. Det samme har han gjort ved sit eget hus.
»De kommer i morgen tidlig, aserbajdsjanerne. Til helvede med dem. Lad dem leve her, hvis de kan,« fortæller manden til Reuters.
Fredsaftalen blev indgået med hjælp fra Rusland. Derfor er det også en del af aftalen, at hvad der betegnes som fredsbevarende, russiske styrker de næste fem år skal kontrollere, at parterne overholder aftalen.
Billeder fra området viser, hvordan russiske styrker kører forbi ligene af soldater, der er faldet i de heftige kampe, som har præget området de seneste seks uger.
Selvom der altså er indgået, hvad der officielt kaldes en form for fredsaftale, er særlig Armenien fortsat præget af uroligheder.
Lørdag kom det frem, at en gruppe bestående af bl.a. en tidligere armensk sikkerhedschef og en ekspolitiker havde planlagt et attentat mod premierminister Nikol Pasjinian som en del af et kupforsøg.
Det oplyste det Armeniens nationale sikkerhedstjeneste.
»De mistænkte planlagde på ulovlig vis at tage magten ved at dræbe premierministeren,« lød det i meddelelsen.
Kupforsøget kommer samtidig som en stigende utilfredshed i befolkningen med Pasjinian, der er opstået som konsekvens af, at han indgik fredsaftalen. Ifølge Ritzau udtalte premierministeren i ugens løb, at han følte, at han ikke havde andet valg end at underskrive aftalen for at forhindre, at flere armenere blev dræbt i krigen.