Ecuador sætter Julian Assange fri efter særligt løfte fra briterne
Storbritannien har forsikret Ecuadors præsident, Lenin Moreno, om, at WikiLeaks-stifter Julian Assange ikke vil blive sendt til et land med dødsstraf. USA har allerede bedt om at få ham udleveret.
I årevis har Ecuador ladet WikiLeaks-stifteren Julian Assange gemme sig på landets ambassade i London.
Men torsdag var det slut.
Ecuadors præsident, Lenin Moreno, forklarer i en over tre minutter lang video, som er blevet lagt på hans Twitter-profil, hvorfor landet har valgt at ophæve Assanges asyl og lade britisk politi anholde ham.
»I seks år og ti måneder har den ecuadorianske regering beskyttet hr. Assanges menneskerettigheder og hjulpet ham med sine daglige behov på ambassaden i London. Ecuador har fuldført sin opgave i forhold til den internationale lovgivning,« lyder det indledningsvis.
Se talen fra Ecuadors præsident her:
Præsidenten forklarer herefter, at den vedvarende mistanke om, at Julian Assange stadig er involveret i WikiLeaks og fortsat blander sig i andre staters interne affærer, har været dråben, der fik landet til at ophæve Assanges diplomatiske asyl.
»Hr. Julian Assanges uhøflige og aggressive opførsel, samt fjendtlige og truende udmeldinger fra hans organisation (WikiLeaks, red.) mod Ecuador, har ført til en situation, hvor hr. Assanges asyl er uholdbart og ikke længere tilgængelig,« siger præsidenten.
Han understreger samtidig, at det særligt har været vigtigt for Ecuador at få et løfte fra Storbritannien om, at WikiLeaks-stifteren ikke vil blive sendt til et land med dødsstraf.
»I tråd med vores stærke støtte til international lovgivning og menneskerettigheder har jeg bedt Storbritannien om en garanti for, at hr. Assange ikke vil blive udleveret til et land, hvor han vil risikere at blive udsat for tortur eller dødsstraf,« siger Lenin Moreno.
USA vil have ham udleveret
Ifølge The Guardian har Scotland Yard torsdag bekræftet, at det britiske politi har arresteret Assange på vegne af USA, der ønsker ham sendt over Atlanten til retsforfølgelse.
Netop Julian Assanges største frygt har været en udlevering til USA, hvor der venter alvorlige anklager, efter at Wikileaks lækkede hundredtusinder af hemmelige dokumenter bl.a. om den amerikanske krigsindsats i Irak og Afghanistan.
Hovedparten af dokumenterne blev ulovligt downloadet af Bradley Manning, som i august 2013 fik 35 års fængsel for bl.a. spionage. Den tidligere amerikanske efterretningsanalytiker i Irak korresponderede dagligt med Julian Assange og blev hans ven.
Blandt de over 700.000 dokumenter leveret af Manning var videoer af kampscener, hvor to Apache-helikoptere ved en fejl dræbte mindst 11 mænd, heriblandt to Reuters-journalister, på en gade i Bagdad i 2007.
Soldaten lækkede også titusinder af telegrammer med hemmeligheder fra USA’s udenrigsministerium.
Under retssagen undskyldte Manning for at have skadet sit fædreland. Hans forsvarer portrætterede ham som en naiv idealist, der troede, at hans handlinger ville ændre USA’s krigsførelse i Irak.
Samtidig forklarede de, at Manning var mentalt uligevægtig efter en hård opvækst præget af mobning på grund af kønsforvirring og homoseksuelle tilbøjeligheder.
Ud over 35 års fængsel blev Manning smidt ud af den amerikanske hær i vanære.
Dagen efter dommen skiftede Bradley Manning officielt køn og fornavn, så det nu er Chelsea.
Manning blev løsladt i 2017.