Mays regering insisterer: Angreb i Syrien er lovligt
Betingelserne for en såkaldt humanitær intervention er opfyldt, mener den britiske regering, der mødes med både kritik og demonstranter på hjemmefronten.
LONDON
Fra både midten og venstrefløjen kritiseres premierminister Theresa May for at gå med i den militære aktion i Syrien uden at spørge parlamentet først, og for at angrebet måske ikke er i orden juridisk set.
Mays regering har nu fremlagt de juridiske argumenter for, at den militære mission regeringen holder vand.
Theresa May gav selv tilladelse til, at jagerfly fra Royal Air Force sammen med fransk og amerikansk militær kunne deltage i aktionen mod Assad-regimet og dets kapacitet til at fremstille og anvende kemiske våben.
Og det er ikke blevet modtaget lige positivt i alle kredse.
Mandag afholder organisationen Stop The War en demonstration foran parlamentet i London cirka samtidig med, at May inde i Underhuset skal tale om weekendens angreb. Stop The War stod i 00’erne bag de enorme demonstrationer mod Irak-krigen og daværende premierminister, Tony Blair.
Lederen af den britiske opposition, Labour-formand Jeremy Corbyn, kaldte allerede lørdag formiddag angrebet for »juridisk tvivlsomt« og kritiserede, at May løb efter Donald Trump fremfor at inddrage parlamentet i beslutningen.
Nu har han også offentliggjort et brev, som han har sendt til Theresa May.
Heri kritiserer han hende endnu engang og tilføjer, at angrebet i Syrien blev gennemført, før hverken FN eller OPCW (organisationen mod kemiske våben, red.) havde undersøgt det giftangreb sidste weekend, som var årsag til nattens angreb.
»Det er tydeligt, at de diplomatiske og ikke-militære midler ikke er blevet fuldt udtømt,« skriver Corbyn.
Lederen af Liberaldemokraterne, Vince Cable, er også stærkt kritisk.
»Premierministeren kunne og skulle have indkaldt parlamentet i denne uge og søgt parlamentsmedlemmernes godkendelse,« siger Cable, som tilføjer:
»Regeringens beslutning underminerer fatalt missionens integritet.«
Om hele forløbet udtaler han:
»Det viser, at regeringen sætter kortsigtet politisk formålstjenlighed før demokratiet.«
Theresa May har på et pressemøde sagt, at det er tydeligt, at diplomatiske midler ikke virker mod den syriske hersker, Bashar al-Assad.
Desuden mener den britiske regering, at Rusland med sine vetoer i FN’s sikkerhedsråd har bremset mulighederne for at holde Assad til ansvar via FN-systemet.
Regeringen har offentliggjort sine juridiske argumenter for at gå med i missionen. Her forklares det bl.a., at der er tale om en ”humanitær intervention”, som international lov giver ret til i ekstraordinære tilfælde.
De er tre betingelser for en sådan intervention, og de opfyldes ifølge den britiske regering som følger:
- Der er overbevisende beviser for menneskelig lidelse og behovet for en hurtig indgriben. Det opfyldes bl.a., fordi Assad-styret gentagende gange har brugt kemiske våben mod sin egen befolkning, og der er risiko for, at det sker igen.
- Der er ingen praktisk mulige alternative til den militære intervention. Det opfyldes bl.a., fordi Syriens allierede har blokeret for at bruge FN-systemet. Så sent som i sidste uge nedlagde Rusland i FN’s sikkerhedsråd veto mod en undersøgelse.
- Den militære kraft, der bruges, skal være fokuseret og må ikke tjene andre formål. Det opfyldes, fordi bombardamenterne har været koncenteret mod faciliteter til brug for fremstilling, lagring, anvendelse og udvikling af kemiske våben.
Theresa May har lovet, at Underhuset får lov at "diskutere" spørgsmålet på mandag, når hun har holdt en tale om angrebet. Men hun har ikke lovet en afstemning.
Det er muligt, at oppositionen vil bruge nogle parlamentariske værktøjer til at få en afstemning igennem alligevel.