Theresa May kritiseres for at »halte efter USA«

LONDON

Premierminister Theresa May kritiseres på hjemmefronten for at lade britiske militær deltage i strafaktionen mod det syriske styre i nat uden at få en godkendelse i parlamentet.

»Theresa May skulle have bedt om parlamentarisk godkendelse, ikke haltet efter Donald Trump,« lyder det fra Labour-leder Jeremy Corbyn i en udtalelse.

Han omtaler også aktionen som ”juridisk tvivlsom” og mener, at den risikerer at ”eskalere en allerede ødelæggende konflikt yderligere”.

Corbyn er mangeårig krigsmodstander og tror generelt ikke meget på anvendelse af militære redskaber.

»Bomber redder ikke liv og bringer ikke fred,« siger Corbyn, der mener, at man i stedet skulle have lagt pres på USA og Rusland, så de kunne enes om en uafhængig, FN-ledet undersøgelse af det kemiske angreb i Douma sidste weekend, som er årsag til angrebene mod det syriske styre.

May forklarede på et pressemøde lørdag formiddag, at hun torsdag fik opbakning i regeringskabinettet (der består af alle hovedministrene), og at hun desuden vil komme med en udtalelse i parlamentet mandag, når det er tilbage fra påskeferie. Her vil parlamentet kunne diskutere sagen, men May lovede ikke en afstemning.

Og hun ville heller ikke direkte love en afstemning, hvis der skulle blive tale om flere militære indgreb.

Britiske premierministre har traditionelt ikke lige så store friheder som franske og amerikanske præsidenter i krigsspørgsmål, men mange har forud for nattens angreb mod Syrien sagt, at May formodentlig godt kunne gå med i et kort, koncentreret angreb uden at skulle i parlamentet først. Parlamentet er desuden indtil mandag stadig på påskeferie.

May understregede på pressemødet, at Storbritannien ikke som sådan går ind i den syriske borgerkrig.

Nattens aktion handlede udelukkende om at skade Assad-styrets kapacitet til at bruge kemiske våben:

»Det var ikke om at blande sig i en borgerkrig. Det var ikke om en ændring af regimet,« lød det fra May, som også sagde, at man har forsøgt at stoppe Syriens brug af kemiske våben via alle mulige diplomatiske kanaler, men at det ikke havde virket.

I 2013, da Assad i stod bag et angreb med sarin i Ghouta, førte beslutninger i det britiske parlament til, at der aldrig blev grebet ind overfor Assad, selvom han havde overtrådt Vestens ”røde linje” ved at anvende kemiske våben.

Daværende premierminister David Cameron gik i parlamentet og bad om godkendelse af en militær aktion, men for første gang siden 1700-tallet blev en britisk premierminister stemt ned i den type af spørgsmål. Derefter endte det med, at heller ikke USA eller Frankrig ville gribe ind.