Forligsmand, strejke og lockout: Det betyder overenskomstforhandlingernes mange termer

Der flyver mange termer gennem luften i de igangværende OK18-forhandlinger. Her kan du blive lidt klogere på de vigtigste af dem.

Artiklens øverste billede
Der er mange termer at holde styr på i overenskomstforhandlingerne. Foto: Liselotte Sabroe.

Forhandlingerne om en overenskomst for arbejdsmarkedets parter er brudt sammen. I en diskussion om blandt andet betalte spisepauser har der været varslet strejker og lockouts, som kun gælder for nogle, mens andre helt slipper.

Uoverskueligheden synes komplet.

Men hvad er egentlig forskellen på strejke og lockout? Og hvad betyder de mange andre termer i de verserende OK18-forhandlinger? Det kan du blive klogere på her.

Den danske model er det, som alle forhandlingerne udspringer fra.

Den danske model bygger nemlig på samarbejde og en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter.

Derfor blander staten sig så vidt muligt ikke i de forskellige løn- og arbejdsvilkår. Det er noget, som arbejdsmarkedets parter skal forhandle på plads gennem overenskomster.

Og netop overenskomsterne hersker der altså voldsom uenighed om mellem parterne.

Man kalder det en konflikt, så snart en strejke eller lockout træder i kraft.

En konflikt skal varsles 30 dage, inden den kan begynde, og tidligst med start den første april, da det er dagen efter, at de nuværende overenskomster udløber.

Hvis en arbejdsmarkedskonflikt bryder ud, rammer det hele samfundet og kan medføre aflyste togafgange, lukkede dagsinstitutioner og udskudte eksaminer.

For at undgå storkonflikten skal parterne nu finde fælles fodslag om en overenskomstaftale.

Hele den offentlige sektor er omfattet af de igangværende forhandlinger.

På statens område foregår forhandlingerne mellem Finansministeriet ved Moderniseringsstyrelsen og fagforeningerne i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

I regionerne er det mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet.

I kommunerne foregår det mellem Kommunernes Landsforening (KL) og lønmodtagernes forskellige organisationer.

Og alle parter tager hver især nogle helt særlige redskaber i brug for at vinde tovtrækkeriet.

Blandt andet strejke og lockout.

Strejke betyder, at arbejdstagerne nedlægger arbejdet.

Det er fagbevægelsen, der afgør, hvilke arbejdsområder det gælder for.

Det sker typisk, fordi de er utilfredse med arbejdsgivernes krav eller den måde, forhandlingerne skrider frem på. I en strejkeperiode er det desuden ikke tilladt at afholde ferie.

Fagbevægelsen har tidligere varslet strejke fra den 4. april på udvalgte steder, efter at overenskomstforhandlingerne kollapsede.

Lockout er arbejdsgivernes modsvar på en strejke.

En lockout betyder, at arbejdsgiverne udelukker deres ansatte i en virksomhed eller et overenskomstområde fra at arbejde. Simpelthen sendt hjem uden løn indtil parterne finder en løsning på konflikten.

Lockouten er sat til at træde i kraft den 10. april og rammer samlet 440.000 offentligt ansatte. 

Chefforhandlerne er de forskellige arbejdsmarkedsparters samlede stemme i forhandlingerne. 

Innovationsminister Sophie Løhde (V) står i spidsen for forhandlingerne på det statslige område.

Over for hende står Flemming Vinther, der er chefforhandler for alle de statsansatte i CFU.

Anders Kühnau sidder som chefforhandler for Danske Regioner.

Danske Regioner indgår i forhandlinger med Forhandlingsfællesskabet, hvor Grete Christensen er chefforhandler.

Michael Ziegler (K) repræsenterer arbejdsgiverne på det kommunale område.

Modparten hedder Anders Bondo Christensen, der varetager forhandlingerne om løn- og ansættelsesvilkår på vegne af alle kommunalt ansatte.

Forligsmanden leder i disse dage slagets gang, efter de indledende forhandlinger mellem parterne brød sammen.

Derfor er forhandlingerne nu havnet på Mette Christensens bord i Forligsinstitutionen.

Her sidder hun som forligsmand og skal forsøge at mægle mellem parterne og nå frem til en ny overenskomstaftale for de offentligt ansatte.

Forligsmanden har mulighed for at udsætte en eventuel konflikt to gange 14 dage.

Nødberedskabet er undtaget fra lockouten og skal være med til at sikre, at ingen mennesker kommer i livsfare.

Undtagelsen omfatter en række sårbare patientgrupper, ligesom andre livsakutte funktioner stadig vil bestå under en eventuel lockout, herunder kræftbehandlingen.

I kommunerne vil plejehjem, herberger, varme- og vandforsyning samt infrastruktur blive friholdt fra lockouten. Folkeskolerne går derimod ikke fri.

På samme måde har Finansministeriet vurderet, at visse statslige funktioner er så samfundsrelevante, at de ikke bare sådan kan sættes i bero.

Det gælder blandt andet forsvar, politi, udenrigsministeriets døgnåbne vagtelefon, vaccineforsyningen, overvågning af klimaforhold på Statens Museum for Kunst, EU-koordination af asylbehandling samt udstedelse af pas til danskere i udlandet.

Gule fagforeninger er heller ikke omfattet af konflikten. Medlemmer af de såkaldte gule fagforeninger kan således hverken udsættes for lockout eller strejke.

Danmarks største og ældste gule fagforening er Kristelig Fagforening, men her kan også nævnes Frie Funktionærer, Business Danmark og Det Faglige Hus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.