Annonce
Afrika

Terrorgruppen Al-Shabaab forbyder plasticposer

Den somaliske terrorgruppe vil beskytte »mennesker og dyr«, og derfor er plasticposer nu bandlyst.

På dette arkivfoto ses al-Shabaab-krigere i Somalia.

Selvom man er en koldblodig terrorgruppe med adskillige liv på samvittigheden, kan man godt gå op i miljøet.

Somalias militante jihadistgruppe Al-Shabaab har angiveligt valgt at forbyde engangsposer af plastic, da de udgør »en alvorlig trussel mod mennesker og dyrs trivsel,« når de smides i naturen.

Nyheden blev ifølge flere udenlandske medier annonceret af Al-Shabaabs radiostation, Radio Andalus, søndag, men det fremgår ikke nærmere, hvordan forbuddet skal implementeres.

Terrorgruppen, som kontrollerer dele af det sydlige Somalia, skal også have udstedt et øjeblikkeligt forbud mod at fælde sjældne, oprindelige træer i områderne.

Mindst 36 dræbt af bilbomber i Somalias hovedstad

Plasticposer er blot den seneste tilføjelse på den lange liste af ting, som er bandlyst i de Al-Shabaab-kontrollerede områder på Afrikas Horn. Forbudt er også vestlig musik, biografer, tobak, paraboler, samt en lang række humanitære organisationer.

Det har også været omtalt, at kvinder bliver straffet for at gå med bh. Ja, næsten alt, hvad Al-Shabaab ser som vestlig indflydelse, bliver forbudt.

Ideologisk er Al-Shabaab tæt forbundet med al-Qaeda og blev i februar 2012 officielt terrornetværkets somaliske gren.

Bevægelsen udgør fortsat en alvorlig trussel mod sikkerheden i regionen med jævnlige terrorangreb i Somalias hovedstad, Mogadishu.

Al-Shabaab stod også bag terrorangrebet mod shoppingcentret Westgate i Kenyas hovedstad Nairobi i 2013, hvor mindst 67 personer blev dræbt og op mod 200 såret.

I 2015 vedtog EU-landene et forslag fra danske parlamentariker Margrethe Auken (SF) om at alle plasticposer frem over skal koste penge.

I Danmark har supermarkedskæden Lidl siden valgt at fjerne plasticposer fra butikkerne og i stedet bruge papir- eller stofposer, og på Fyn eksperimenterer Netto-butikker med et pantsystem på poserne.

Siden 1994 har der været afgift på store plasticposer herhjemme, men for nylig har Socialdemokratiet forslået at hæve afgiften.

Et nyt studie fra DTU Miljø for Miljøstyrelsen nåede ellers for nylig frem til, at en indkøbspose af plastic samlet set er mindre miljøskadelig end alternativerne af papir, bioplast og bomuld. Også selvom posen kun bruges en enkelt gang.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Fængselskammerat ser tilbage: Vi kan stadig lære af Nelson Mandela

Mac Maharaj var i 12 år en af Nelson Mandelas nærmeste kammerater på fængselsøen Robben Island. 100 år efter landsfaderens fødsel reflekterer den nu 83-årige Maharaj over Mandelas lederskab, et kvart århundrede med store politiske fejl i Sydafrika, og hvad Europa og USA kan lære af manden, der blev et internationalt symbol på fred og forsoning.
Analyse
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her