Regeringen i kovending om asyl
Hidtil har regeringen afvist, at asylregler betyder noget for flygtningestrømmen, men nu skifter den holdning. Det samme gør regeringen med sin asylstramning.
Med den nye stramning af asylpolitikken har regeringen kastet sig ud i to kovendinger på centrale politiske spørgsmål.
Den første i forhold til stridspunktet om, hvorvidt de nationale danske asylregler betyder noget for, hvor mange flygtninge der kommer til landet. De borgerlige partier har længe ment, at regeringens lempelser for asylansøgere har øget søgningen til Danmark, hvilket regeringen lige så længe har afvist.
»Vi har ikke ændret et komma ved asylreglerne. Der er mange flygtninge i verden. FN vurderer, at vi er oppe på 50 mio. Derfor kommer der også mange til Danmark,« forklarede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i august.
Men nu erkender justitsminister Karen Hækkerup (S), at reglerne betyder noget.
»Jeg ved ikke, hvad der går gennem hovedet på folk, når de flygter fra et land i borgerkrig. Men selvfølgelig orienterer man sig da nok mod, hvad betingelserne er i de lande, man kommer til,« siger hun.
Den anden kovending gælder regeringens nye forslag om at genvurdere asylansøgeres beskyttelsesbehov efter et år og derefter hvert andet år.
I juni foreslog Dansk Folkeparti tilsvarende årlige genvurderinger af alle asylansøgere undtagen kvoteflygtninge. Det blev dengang kategorisk afvist af begge regeringspartier.
»En gruppe mennesker, der i forvejen står i en rigtig svær livssituation, skal leve i den usikkerhed, genansøgningerne vil medføre. Det er ikke rimeligt, og det giver ikke mening, når vi samtidig ønsker at skabe gode muligheder for, at ansøgerne kan blive integreret i samfundet,« sagde S-ordfører Troels Ravn for tre måneder siden.
I dag anerkender integrationsordfører Mette Reissmann (S), at »usikkerhed er forfærdelig og hæslig, og den vil så nu komme efter et år«.
»Men flygtningesituationen har ændret sig. De første fem måneder af i år havde vi en flygtningestrøm, der var håndterbar. Nu har vi en tredobling i juni, juli og august. Det er derfor, vi kommer med dette forslag nu,« siger hun.
Forslaget rammer i dag landsmøderne i Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale.
Flere radikale græsrødder er kritiske.