Politisk forvirring om asylrettigheder til flygtninge fra Syrien

Asylansøgere fra det borgerkrigsramte Syrien strømmer ind over den danske grænse i et historisk stort antal.

Derfor valgte regeringen i skikkelse af justitsminister Karen Hækkerup (S) og social- og integrationsminister Manu Sareen (R) fredag at præsentere en stramning på asylområdet for flygtninge, der kommer fra områder med krig og ødelæggelse.

De skal fremover have en særlig form for tidsbegrænset asyl, hvor deres opholdsgrundlag allerede efter et år skal genvurderes – med mulighed for forlængelse i to år ad gangen.

I dag får man som udgangspunkt ophold i fem år, hvis myndighederne vurderer, at man kan få asyl i Danmark.

Forslaget, der endnu ikke er udarbejdet i sin endelige form, skabte dog en vis forvirring blandt regeringspartierne i forhold til, hvilke rettigheder denne nye type af flygtninge skal nyde i Danmark.

Fokus på familier

I første omgang lød det fra justitsminister Karen Hækkerup, at de måske ikke skulle have de samme rettigheder til eksempelvis familiesammenføring som andre, fordi tanken bag opstramningen er, at de ikke skal være i Danmark i længere tid.

»Der er ingen tvivl om, at hvis man skal være her meget midlertidigt, er det også et stort indgreb at flytte en familie hertil, som så eventuelt efter kort tid skal tilbage igen. Selvfølgelig er der nogle hensyn, der skal afvejes, og det vil vi nu gå i gang med,« lød det fra justitsministeren.

Spørgsmålet om retten til familiesammenføring er relevant, fordi adskillige flygtninge fra Syrien har angivet, at grunden til, at de netop valgte Danmark som tilflugtssted, er, at det i Danmark er relativt nemmere at få pårørende hertil sammenlignet med andre europæiske lande.

Social- og integrationsminister Manu Sareen, der i første omgang efter pressemødet slet ikke ville forholde sig til spørgsmålet om rettighederne for den nye type flygtninge, lod senere forstå, at der ikke kunne være tvivl om, at selv om opholdet forhåbentlig er kortvarigt, skal denne gruppe fra hovedsageligt Syrien stilles som alle andre, der søger asyl.

Det indebærer bl.a. retten til at tage et arbejde, at bo uden for asylcentrene samt at få familiemedlemmer hertil.

»Denne gruppe af flygtninge skal selvfølgelig have de samme rettigheder som alle andre,« siger Manu Sareen.

S er næppe enig

Noget tyder dog på, at regeringspartneren, Socialdemokraterne, ikke er helt enig.

Mette Reissmann, vil I se på familiesammenføringsreglerne?

»Det kan ikke udelukkes,« siger udlændingeordfører Mette Reissmann (S).

Hvad er det værd, hvis man ikke ser på den del?

»Det er også derfor, at jeg siger, at det ikke kan udelukkes. Vi kigger på de regler, og vi kigger på reglerne alle steder for at se, hvad der inden for konventionens rammer kan lade sig gøre.«

Et stort komma

Karen Hækkerup valgte fredag at sende følgende kommentar til uklarheden:

»Vi har lagt en stramning af asylreglerne frem, hvor flygtninge særligt fra Syrien får midlertidig beskyttelse, men flygtninge har jo ret til familiesammenføring, og i det, vi har præsenteret, er der ingen ændring i det.«

Det er en eksplosiv udvikling i antallet af asylansøgere, der har fået regeringen til at ændre reglerne for asyl, selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kort før sommerferien med syvtommersøm slog fast, at der ikke blev rykket et komma i den danske asylpolitik.

Fredag lød der dog andre toner fra regeringen:

»Nu ændrer vi et stort komma i asyllovgivningen, der betyder, at vi vil indføre en ny form for beskyttelse af mere midlertidig karakter end de beskyttelsesgrader, som man i dag kan blive tildelt asyl på,« sagde Karen Hækkerup.

De borgerlige partier var fredag ikke særligt imponerede over regeringens opstramning, som de ikke mener vil have den store effekt.

Eksperter satte ligeledes spørgsmålstegn ved, om den tidsbegrænsede periode vil have effekt, da krisen i Syrien og andre steder ofte trækker ud, og da det ofte har vist sig uhyre vanskeligt at hjemsende flygtninge til tidligere uroplagede områder.