*

Indland

Døden - det er da noget børn skal tale om i skolen

Når der ikke findes et endegyldigt svar, bliver magtforholdet mellem lærere og elever neutraliseret. Det giver børn mere selvtillid og engagement i skolen.

Børnene sidder i en rundkreds og skiftes til at tale ud fra ét filosofisk spørgsmål, som de selv har stillet. Foto: Dorete Kallesøe

»Hvad sker der, efter vi dør?«

Et spørgsmål, som vi mennesker altid har stillet, men aldrig fået endegyldigt svar på. Nogle tyer til religionen, og andre skubber spørgsmålet væk, fordi det er for uoverskueligt. Men børnene spørger. De stiller de umiddelbare spørgsmål, hvor forældre nogle gange kan komme til kort.

Og det er sundt for børn at lære, hvordan man forholder sig til de spørgsmål, som der ikke nødvendigvis findes et facit på, mener Lærke Groth, som er uddannet lærer og cand. pæd. i pædagogisk filosofi og ansat ved VIA University College.

Men når forældrene ikke har svarene, er der mange, som sniger sig udenom den slags spørgsmål.

»Spørgsmålene bliver hurtigt tabubelagte, fordi forældrene bliver forlegne,« siger hun.

Og det resulterer i, at børnene stopper med at spørge og aflærer evnen til at undre sig over de svære spørgsmål.

Friskolelærere er på kursus ved Lærke Groth i, hvordan man kan bruge filosofi i undervisningen. Foto: Claudi Clausen

Børnene bliver dygtigere i skolen, når de bliver undervist i filosofi, viser en spansk rapport, "The long-term impact of philosophy for children" publiceret i "Analytisk undervisning og filosofisk praksis". Undersøgelsen, som er udmålt over 20 år, konkluderede, at børnenes IQ steg med 7, fordi de havde filosofi.

Lærke Groth, som skrev en kronik om emnet til Jyllands-Posten forleden, synes, at børn burde have mulighed for at forholde sig til de filosofiske tanker i skolen, og underviser derfor lærere og præster i, hvordan de kan aktivere elevernes egne tanker.

»De kommer ind i et utraditionelt lærerum, fordi det ikke er den voksne, der har alle svarene - så magtforholdet er lige«
Lærke Groth, lærer og cand. pæd. i pædagogisk filosofi

Børnene skal selv finde ud af, hvilket spørgsmål de vil tale om.

»Vi sidder i en rundkreds, så vi kan tænke sammen og høre hinanden. Så får de noget inspiration - et billede, en fortælling, film eller en billedbog, noget som vækker filosofisk undren - helst noget dilemmafyldt eller provokerende,« siger hun.

De voksne hjælper børnene med at gøre deres spørgsmål mere filosofiske, hvorefter de stemmer om, hvad de helst vil tale om.

»Vi bruger en talebold, som børnene skiftes til at holde for at undgå, at de taler i munden på hinanden. Og så skal de helst tale ud fra det sidste, der blev sagt,« siger hun.

Børne- og ungekonsulent: Det nye pædagogiske begreb er ”pyt”

»De sidste mange år har der været en tiltagende individualisering i samfundet, hvor vi har fået mere fokus på os selv og mindre på fællesskabet. Så det er meget vigtigt at lære børn, at vi er en del af et fællesskab. Og det kan filosofien,« siger Gerd Christensen, som er lektor ved Københavns universitet, og har forsket i pædagogik, filosofi og psykologi.

Hun understreger, at det ikke betyder, at børnene skal vide, hvem Kant, Sokrates og Platon er. De skal i stedet tage udgangspunkt i de emner, som filosofferne berørte, som eksempelvis livet, døden, kærlighed og ondskab.

»Det er ikke det samme som at filosofere. Men det er en væsentlig del af opdragelsen at lære, hvordan vi tager hensyn til hinanden« siger hun.

Filosofi med børn er især en udbredt læringsform i både nabolandet Norge og England, men ikke i Danmark. Gerd Christensen mener, at danskerne tager værdierne for givet.

»Vi har måske andre traditioner og en ide om, at det er en del af vores samfund, så vi ikke behøver det,« siger hun.

Dorete Kallesøe (på billedet) underviser præster og lærere i filosofi med børn sammen med Lærke Groth under navnet Filosofipatruljen. Foto: Martin Sørensen

En anden metode er "Trolley-øvelsen", som går ud på at give børnene et svært dilemma, som de skal tage stilling til.

»Man skal ikke påtvinge børn at sige noget, men man kan godt tvinge dem til at tænke.«

Dilemmaet går ud på, at et tog kommer kørende, og lidt længere fremme ligger der fem personer, som er bundet til skinnerne. Du har mulighed for at skifte spor, men på det andet spor ligger der en enkelt mand, som så vil blive kørt over, og så har du dræbt ham. Skifter du spor?

Børnene skal stille sig i et hjørne af rummet, alt efter hvilken holdning de har, så de bliver nødt til at tænke og tage stilling. Bagefter skal de argumentere for deres valg og må gerne flytte sig undervejs.

Kronik: Filosofi med børn er svaret – uanset spørgsmålet

Pointen er ikke at finde et endeligt svar, og det er her, at faget adskiller sig fra de mere traditionelle fag i skolen, hvor læreren er vant til at have svaret. Derfor bliver lærerens rolle i klasseværelset også ændret, mener Lærke Groth.

»De kommer ind i et utraditionelt lærerum, fordi det ikke er den voksne, der har alle svarene, så magtforholdet er lige. Derfor vokser børnenes selvtillid, de engagerer sig og mener, at deres input er vigtigt,« siger hun.

Hendes erfaring er, at de ressourcesvage børn får mest ud af undervisningsformen, fordi de får mulighed for at udfolde de egenskaber, som de er gode til, men ikke har haft mulighed for at udvikle.

»Tænkning og dialog - noget andet end matematik.«

Det kan være svært at måle, om undervisningen virker, fordi der er tale om "bløde kompetencer" uden facit. I England har filosofi været udbredt længe, og ifølge Lærke Groth har en kommende engelsk rapport samlet resultaterne af en undersøgelse, som viser, at børnene forbedrede deres generelle faglighed væsentligt.

Desuden blev børnene spurgt ind til, hvordan de havde det i forskellige situationer. Svarene afslørede, at deres evner inden for empati, tolerance, samarbejdsevne og livsmestring også var forbedret markant.

Danmarks største udfordring: Vi transformerer på industriel vis børnekroppe til lydige medarbejderborgere

Faktisk er det med filosofi i skolen ikke helt nyt herhjemme. I 1980'erne forsøgte flere lærere at indføre faget i skolerne. Men lærerene underviste ikke ens på de forskellige skoler, og derfor kunne man ikke sammenligne effekten af undervisningen.

Lærke Groth mener, at fiaskoen i 80'erne skyldtes, at de danske folkeskolelærere har en stærk metodefrihed, som vi hylder herhjemme. Men ulempen kan være, at det bliver til metodeforskrækkelse.

»Men det her er altså en metode, der virker, og alle kan lære den,« siger hun.

Lærke Groth er ikke alene om sin interesse for filosofi med børn. Den danske skolelærer og filosof Per Jespersen, som døde i 2011, anses som en pioner inden for området. Han implementerede filosofi i undervisningen i 1980'erne og udgav blandt andet bogen "Filosofi med børn - en udfordring".

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kommentar: Små børn spises af med tomme tonekalorier
Christine Christiansen
Det undrer mig, at åndelige vitaminer som levende musik slet ikke er et indsatsområde i institutionerne.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her