Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Filosofi med børn er svaret – uanset spørgsmålet

Filosofi med børn kan være svaret på rigtig mange pædagogiske spørgsmål – fagligt som dannelsesmæssigt.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

I den senere tid har der i denne avis og andre steder været artikler, der sætter fokus på børns og skoleelevers dannelse. Der er bestemt mange gode grunde til at udvikle børns og unges sociale og demokratiske kompetencer: Klassemiljøet bliver mere og mere inkluderende, hvilket stiller krav til elevernes rummelighed, tolerance og gensidige respekt. Vi lever i et samfund, hvor flere og flere kulturer er repræsenteret. Dette stiller krav til elevers besindelse på egne nationale og historiske værdier såvel som deres evne til at gå i dialog med mennesker med andre kulturelle og religiøse normer. Den demokratiske verden bliver udfordret. Hvis vi i Danmark ikke skal udvikle os i samme retning, kræver det en ungdom, der har en dyb forståelse af demokrati, og hermed mener vi ikke blot viden om demokrati som styreform, men for hvem demokrati er en livsform, hvor det er naturligt at lytte til andre, argumentere, undersøge argumenter og evt. skifte standpunkt, hvis et bedre argument dukker op.

Filosofi havde en bredere virkning på elevers tro på egne evner, mod til at tale i en forsamling og evne til at lytte til andre. Også de sociale kompetencer blev forbedret.

Alle disse kompetencer bliver udviklet, når man indfører det pædagogiske koncept, der hedder ”Filosofi med børn” eller på engelsk ”Philosophy for Children”(”P4C”), som efterhånden er vidt udbredt i store dele af verden. Det yderst interessante ved P4C er, at store undersøgelser fra England viser, at denne undervisningsform ikke blot har en virkning på elevernes dannelse, men ovenikøbet styrker deres faglighed. At indføre P4C i skolen handler altså ikke om en kamp mellem dannelse og uddannelse, som man ellers hører om i tidens uddannelsesdebat, men viser, hvorledes disse to kan gå hånd i hånd. De dannelsesmæssige kompetencer styrker ganske enkelt fagligheden. Men før vi kommer til resultaterne af de engelske undersøgelser, lige en kort opsummering af, hvordan filosofi i skolen kan foregå.

Tanken om at filosofere med børn opstod i 1970’erne hos den amerikanske filosofiprofessor Matthew Lipman (1922-2010). Han var træt af, at hans studerende ikke kunne tænke, men blot ville lære stoffet, så de kunne bestå deres eksamen. At lære at tænke kunne man ikke begynde på for tidligt, tænkte professoren og begyndte derpå at skrive undervisningsmateriale til skolen, hvor børnene kunne lære at tænke over de filosofiske spørgsmål i tilværelsen. Et filosofisk spørgsmål er et spørgsmål af etisk, politisk, religiøs eller erkendelsesmæssig karakter, den slags spørgsmål, som mennesker altid har tumlet med, og som ikke kan besvares med et enkelt svar: Hvad er meningen med livet? Hvad er en god ven? Hvem skal bestemme? Hvad er viden? Hvad er tid? Hvorfor er der uretfærdighed i verden? Hvad er retfærdighed? Osv. osv.

Lipman opdagede hurtigt, at børn faktisk ofte stiller den slags spørgsmål af sig selv, men at de voksne – forældre eller lærere – overhører spørgsmålet, da de ofte bliver forlegne over som voksne ikke at have svaret. Børnene i skolen bliver til gengæld vældig motiverede af at tale om spørgsmål, der har relevans for dem i modsætning til den lærdom, de skal erhverve sig for at bestå den næste test. P4C udviklede sig og blev en undergrundskultur i rigtig mange lande.

Først i 1990’erne, da den engelske organisation Sapere opstod, blev P4C sat i system. Sapere uddannede et trænerkorps bestående af lærere og filosoffer, som forestod og stadig forestår en vildtvoksende kursusvirksomhed, hvor lærere lærer at filosofere med deres elever over de store spørgsmål i tilværelsen. For tiden kommer i gennemsnit 2.500 lærere om året gennem et kursus hos Sapere, og organisationen har forgrenet sig hos andre private trænere, som tager ud og uddanner hele lærerkollegier i P4C-metoden. Den metode, der læres, er en grundlæggende køreplan for en filosofisk samtale, hvor eleverne selv formulerer de spørgsmål, de vil tale om, på baggrund af en kort historie, et filmklip, en sang eller lign. Sideløbende hermed har Saperes trænere udviklet en række aktiviteter til at gøre tænkningen ”fysisk”, dvs. få eleverne op af stolene og flytte sig rundt i lokalet, alt efter hvilket synspunkt de har på sagen. Efter at have forholdt sig til en sag kan de også blive bedt om at bytte side og herefter skulle argumentere for modstanderens synspunkt. Den grundlæggende P4C-metode kan varieres i det uendelige, men har den fordel, at den kan praktiseres i alle fag. Filosofi i skolen bliver således ikke en erstatning for kristendomskundskab, som nogle antager, men en metode til at få de filosofiske spørgsmål frem i alle fag. Tilmed kan alle lærere og elever være med, også selv om de ikke opfatter sig selv som et ”filosofisk hoved”.

En anden fordel ved metoden er, at der pga. dens ensartethed kan forskes i dens effekter. Filosofi med børn kom ganske vist til Danmark i 1980’erne som enkeltforsøg i enkelte klasser. Dengang måtte man imidlertid fra Danmarks Lærerhøjskoles side konkludere, at det så ud til, at eleverne trivedes med at filosofere på mange forskellige måder, men pga. uensartetheden i forsøgene kunne der intet siges om filosofiens virkning generelt.

I 2013 etablerede Sapere et forskningsprojekt i samarbejde med et uvildigt forsknings- og evalueringscenter på Durham Universitet. Heri indgik flere end 40 skoler. Halvdelen af skolernes 6. klasser fik undervisning af en P4C-trænet lærer en gang om ugen i et år, mens den anden halvdel udgjorde kontrolgruppe. Resultaterne var storslåede: Stort set alle elever i filosofiklasserne var to måneder forud i deres faglige resultater i forhold til kontroleleverne. P4C viste sig tilmed at have størst virkning på de ressourcesvage børn, som forbedrede deres resultater endnu mere. Foruden disse benhårde faglige resultater kunne rapporten konkludere, at P4C havde en bredere virkning på elevers tro på egne evner, mod til at tale i en forsamling og evne til at lytte til andre. Også de sociale kompetencer blev forbedret: Eleverne udviklede deres evne til at udtrykke følelser og løse konflikter på en respektfuld måde, og klasserelationerne forbedredes. Endelig viste undersøgelsen, at P4C formentlig kan have en forebyggende effekt på radikalisering, idet eleverne lærer at tåle andres synspunkter, lytte til dem og kommunikere på en ikkeaggressiv måde.

Nu er der kun tilbage at spørge: Hvorfor er der ikke nogen folkeskoler, der gør en målrettet indsats for at lære eleverne at filosofere? Vi ved, at filosofien er udbredt på friskoler, hvor man også holder kurser for lærere og skoler. Og hvorfor forskes der ikke i feltet på professionshøjskolerne? Vi underviser selv i et specialiseringsmodul i filosofi med børn på vores professionshøjskole og gør, hvad vi kan for at inspirere vores studerende, men det bør bestemt undersøges nøjere, om P4C kan have de samme gode resultater herhjemme i Grundtvigs fædreland som ”over there”.

Efter at have beskæftiget os med undervisning i en årrække er vi tæt på at kunne konkludere: Filosofi med børn kan være svaret på rigtig mange pædagogiske spørgsmål – fagligt som dannelsesmæssigt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.