Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Det nye pædagogiske begreb er ”pyt”

I skolereformens tredje år har man ikke fået implementeret intentionerne.

Efter at have set resultatet af det reformtunge år 2014 i skolen var det nødvendigt for ledelse og lærere at indføre et nyt pædagogisk begreb og tænkning: ”pyt”. Begrebet bestod i sin enkelthed i, at det ikke gjorde noget, at man ikke gennemførte den undervisning, der stod på skemaet i en given klasse, hvis man ikke var i stand til det.

Det kunne være, at man ikke havde nået at forberede sig, fordi man var blevet brugt til noget andet i den tid, der var afsat, eller at man ikke havde nået at rette antallet af opgaver til den afsatte tid til dette, eller blot fordi man havde haft så mange konflikter, at man var blevet ædt op af det.

”Pyt” blev indført for at dulme den selvbebrejdelse, ikke slåen til-holdning, som bredte sig som en steppebrand blandt lærerne. Fik man sagt pyt, så opstod der en slags lykkesituation, der gjorde, at man vendte pilen væk fra sig selv.

»Det er jo ikke min skyld, at 9. a ikke lærer det, de skal, når jeg hele tiden bliver beordret til at bruge min tid på noget andet end det, den var tiltænkt.«

Nu er ”pyt” blevet en pædagogisk tænkning og et psykologisk begreb, som bliver brugt mange gange dagligt i skoler rundtomkring, og som ikke handler om kampen om målstyret læring, men om at man her i skole- og arbejdstidsreformens tredje år slet ikke er nået på plads og har fået implementeret intentionerne i skolereformen.

Derfor er det nødvendigt, som modvægt til alle de idéer, man rundtomkring fostrer og henter udenlands, at kunne stå fast i sig selv, blive i boksen som lærer og kunne have noget at hage sig fast i.

Mange lærere forsvandt fra jobbet, og de tilbageværende måtte sige, at godt nok kunne mange af dem ikke lide lugten i bageriet, men de måtte blive i jobbet af den ene eller anden grund, og så opstod begrebet pyt.

Ordbogen fortæller, at ”pyt” bruges for at udtrykke, at man er ligeglad med noget, eller at noget ikke har nogen betydning eller interesse. Er det virkelig det, man ville opnå med at indføre en skolereform og en arbejdstidsaftale, og jeg kender svaret; nej, selvfølgelig ikke.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.