»Skal vi forvente skud mod os på Nørrebro?«

Forskrækkelse og chok har lagt sig til rette oven på en generel frustration og vrede over – i bedste fald – at blive overhørt. I værste fald at blive angrebet.

Sådan var stemningen i Regnbueteltet på Folkemødet på Bornholm, hvor organisationen Sabaah for homo-, trans- og biseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk fredag slog den regnvåde teltdug til side og inviterede til improviseret debat om fordomme og fremdrift på baggrund af massakren mod et dansested for bl.a. homoseksuelle i Orlando i USA.

»Vi er en dobbelt minoritet. Vi er en etnisk minoritet, men også en minoritet seksuelt med en LBGT-baggrund (LBGT – foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, red.), og vi oplever masser af fordomme – ikke mindst fra vores egne rækker,« sagde Moeisha Ali Adaen, men tilføjede endnu et bekymrende element:

Står helt alene

»Hidtil er vi ikke blevet truet med, at nogen ville skyde på os. Men efter tragedien i USA er vi nødt til at stille os det spørgsmål: Kan vi vente at blive beskudt på Nørrebro?«

Svaret på spørgsmålet var selvsagt, at den angst bør ingen have, men samtidig viste en række indlæg, at det i høj grad kniber med tolerancen ikke mindst i de etniske miljøer.

»Vi savner at høre fra vores muslimske brødre og søstre. Vi engagerer os i den generelle debat, hvad enten den handler om retten til at bære tørklæde eller spise halalkød, men vi hører ikke deres stemme i vores kamp. Vi står her helt alene,« sagde Fahad Saaed, formand for Sabaah, som havde inviteret en række toneangivende danskere med etnisk baggrund, ligesom der var imamer på gæstelisten.

»Måske skal I åbne debatten mere op og også invitere nogen, der ikke altid er enige med jer fra højrefløjen. Der er en tendens til, at vi kun tænker nøjagtigt på vores egne rettigheder, men hvis vi vil hinanden og fremskridtet det godt, skal vi også have en aktie i andres rettigheder,« sagde Fasael Rehman, der er konservativt byrådsmedlem på Frederiksberg.

En begravelse

En enkelt imam var dukket op i teltet, og han talte varmt for det personlige møde som omdrejningspunktet for forandring.

»For mig blev vendepunktet, da jeg skulle begrave en homoseksuel, som havde ønsket en muslimsk begravelse. Det personlige møde er afgørende, fordi så handler det pludselig om mennesker,« sagde Naveed Baig, der er hospitalsimam på Rigshospitalet og aktiv i Dansk Islamisk Center.

Netop det personlige møde og større viden om andre former for kærlighed end den heteroseksuelle talte forfatter Ahmad Mahmoud, der med meget kritisk tilgang til sin egen barndom i en indvandrerfamilie har skrevet bogen ”Sort Land”.

»Problemet er, at for mange med etnisk baggrund har mennesker med LBGT-baggrund aldrig været der. I min barndom havde jeg aldrig mødt – eller hørt om – en muslim, der var homoseksuel, og de første skridt handler om at turde åbenheden. Først der kan det personlige møde opstå,« sagde han.

Had på skoleskemaet

Ud over det personlige møde var der også forslag om mere samfundsmæssige tiltag – fra at sætte hadforbrydelser på skoleskemaet til at etablere en national taskforce, der kunne rykke ud, når der opstår konkrete problemer som f.eks. det aktuelle, hvor muslimske elever på VUC boykotter undervisningen, hvis der optræder litteratur eller andre elementer, der generer deres tro.

Helt i tråd med folkemødet, hvor lobbyister fylder meget, foreslog Fasael Rehman at tage ved lære:

»Minoriteter skal blive bedre til at arbejde med politisk påvirkning. I skal være meget bedre til at bruge lobbyister for at fremme jeres synspunkter,« sagde han.

Da debatten klingede af, og regndråbernes slag mod teltdugen overdøvede snakken, var Fahad Saaed en glad og tilfreds mand – også selv om han ikke var kommet i dialog med de muslimske stemmer, som lodret fordømmer homoseksualitet.

»De kommer alligevel aldrig, når vi inviterer til dialog, men det er vi vant til. Jeg synes, vi er nået et stykke, hvis vi kan samle dem, der er enige med os, og få dem til at være åbne om, at de gør det,« sagde han.