Gymnasiereformen skærer kraftigt ned på stort sprogfag

De kommende års studenterbeviser bliver i mange tilfælde uden faget spansk, efter at partierne bag gymnasiereformen har nedprioriteret faget kraftigt, lyder kritikken fra Danske Gymnasier og Spansklærerforeningen.

Kritikken kommer oven på en gymnasiereform, hvor politikerne har sendt et klart signal om, at sprogundervisningen i gymnasiet skal styrkes.

»Elevernes globale kompetencer skal styrkes gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i undervisningen,« lyder et lille udsnit af gymnasiereformen.

Men kigger man nærmere på aftaleteksten, har regeringen og de andre partier bag reformen rykket faget spansk langt ned på prioriteringslisten, selvom sproget er det næststørste modersmål i verden, kun overgået af kinesisk.

Nedprioriteringen af spansk, som næsten hver tredje gymnasieelev i dag har valgt, skyldes, at gymnasiereformen favoriserer fortsættersprog – altså sprogfag, som eleverne også har haft i folkeskolen. Og her bliver spansk sorteper, fordi det først for få år siden trådte sine barnesko i folkeskolen.

Derfor kan konsekvensen være, at Danmark får en generation af gymnasieelever med dårligere vilkår for at klare sig i det globale samfund, mener foreningen Danske Gymnasier.

»Vi er lidt bekymrede over, at man underminerer spansk så meget i gymnasiereformen. Det virker ikke gennemtænkt, når sproget vinder frem over alt i verden og bliver vigtigere for at agere globalt. Det er tvivlsomt, at ret mange gymnasieelever vil vælge tre sprogfag, så det bliver muligt at få spansk – modsat i dag, hvor man kan vælge det på lige fod med tysk og fransk,« siger formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen.

Ifølge Undervisningsministeriets tal havde omkring 10.000 studenter fra 2015 spansk under deres gymansieuddannelse. Men fremover vil det tal falde drastisk, fordi fremtidige elever kun kan vælge spansk i en tresproglig studieretning, f.eks. med Engelsk A, Spansk A og Latin C. I dag er det dog kun 4 pct. af eleverne, der har tre fremmedsprog.

Den model møder heftig kritik fra Spansklærerforeningen, fordi den nye gymnasiereform kun efterlader én studieretning med faget "Spansk Begynder A" som en naturlig del.

»Det giver ingen mening, at politikerne åbenbart synes, at tysk og fransk er vigtigere end spansk. Det er virkelig kritisk, fordi spansk bliver vigtigere og vigtigere i fremtiden på grund af sprogets store udbredelse i verden,« siger formand for Spansklærerforeningen Irma Kobæk.

Det bliver dog muligt for fremtidens studenter at vælge spansk som et fortsættersprog i en studieretning. Men spansk er først nu begyndt at blive et sprogfag i folkeskolen, så udsigterne til en flok spansktalende studenter er lange, mener Irma Kobæk.

»Når politikerne gør spansk til et fortsættersprog, er det noget, der ligger ude i fremtiden. Der går nok fem-seks år, før vi igen kan få spansk foldet ud i gymansiet. Problemet er, at det nok er få, som vil komme med spansk fra folkeskolen. Derfor får vi muligvis en generation med ringe spanskkundskaber,« siger hun.

Men på trods af kritikken fra gymnasielærerne er meldingen fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby klar:

»Alt for få gymnasieelever vælger tre fremmedsprog, og det skal vi lave om på. Det er vigtigt, at unge bliver dygtige til sprog og bygger videre på deres fortsættersprog fra folkeskolen. Derfor prioriterer vi tysk og fransk. Men det betyder ikke, at vi underkender spansk. Det er ikke tanken, at eleverne skal fravælge spansk, men at de derimod skal vælge spansk sammen med engelsk og et andet fortsættersprog. Derfor har vi indrettet studieretningerne på denne måde,« siger Ellen Trane Nørby.

Hos Danske Gymnasier er man dog langtfra overbevist om, at de unge vil begynde at vælge et ekstra sprogfag, og derfor foreslår Anne-Birgitte Rasmussen, at spansk indføres som begyndersprog på B-niveau, indtil spansk vinder fodfæste i folkeskolen.

»På den måde udelukker vi ikke spansk for størstedelen af eleverne, der ikke har haft det i folkeskolen,« siger hun.