Overlægeformand: »Når man øger kravene, og lader de samme antal ansatte varetage opgaverne, er det klart, at der skal løbes stærkere«

»Jeg er hverken sur eller vred. Jeg er bare kommet til et punkt, hvor jeg ikke kan stå inde for det mere, og så må det have en ende.«

Sådan siger speciallæge i lungemedicin Pia Holland Gjørup, der nu har taget konsekvenserne af det store arbejdspres og valgt at fratræde sin stilling hos Hospitalenheden Vest i Holstebro.

Pia Holland Gjørup står bag Facebook- og debatindlægget ”Kære lungepatient, undskyld”, hvori hun beskriver det daglige arbejdspres samt den altoverskyggende dårlige samvittighed, hun hver dag må leve med, fordi det går ud over patienterne.

»Arbejdspresset er enormt, og man bliver så frygteligt slidt,« siger hun til Jyllands-Posten og fortsætter:

»Men hver gang jeg tager hjem fra arbejde til tiden, så ligger der nogle opgaver, der ikke bliver løst. Og min store skræk er jo, at der en dag i blandt de mange, mange blodprøver ligger én, som jeg skulle have set, én, som jeg skulle have fulgt op på, men som jeg ikke nåede til,« siger hun.

Ifølge Pia Holland Gjørup medfører den store arbejdsbyrde, at patienter modtager dårligere behandling. Bl.a. mener hun ikke, at der er tid nok til at yde den nødvendige omsorg for patienterne, som desuden må ”vente og vente og vente på overhovedet at modtage behandling”.

»Hvis ikke man har kræft eller er mistænkt for at have kræft, så kommer man ikke ind, før der er gået op mod et år. Skal man udredes for astma eller hoste eller ting i den sådan mere almene boldgade, jamen så må man indstille sig på at vente,« siger overlægen, der nu har fået nok:

»Jeg synes, det er hårdt at se, at vi ikke kan nå alt det, vi burde, og at vi svigter nogle undervejs.«

Pia Holland Gjørups oplevelser er ifølge formand for Overlægeforeningen Anja Mitchell ikke enestående. Hun forklarer, at det er et udtryk for en generel holdning blandt foreningens medlemmer.

»Det er helt klart, at overlægerne giver udtryk for, at de føler sig presset så det er uden tvivl et billede, jeg kan genkende,« siger foreningsformanden.

Anja Mitchell peger på, at effektivisering og en tiltagende produktionstankegang har været afgørende for overlægernes arbejdsbyrde. Fokus er så at sige flyttet fra patienten og mennesket over til en øget produktion, forklarer hun.

»Det er i sig selv ikke nyt, at der inden for nogle specialer mangler overlæger, men det øgede pres drejer sig om, at vi har rykket sundhedsvæsenet enormt meget med henblik på at effektivisere, og det er i bund og grund godt,« siger Anja Mitchell og tilføjer:

»Men når man øger kravene og lader de samme antal ansatte varetage opgaverne, så er det klart, at der skal løbes stærkere, eller at der skal spares noget andet væk, og det er svært,« siger hun.

Ifølge foreningsformanden går det ofte ud over de såkaldt bløde værdier.

»Hvor bliver tiden til samvær, tid til samtale, tid til at mærke efter og bruge tid med sine patienter af? Det er sådan, en del af mine kolleger oplever det, for det er ofte det, der må skæres fra,« siger hun.

Anja Mitchell understreger dog, at størstedelen af både læger og overlæger generelt er glade for deres erhverv.

»Men derfor er det jo også desto mere kedeligt, hvis kolleger føler sig presset helt derud, hvor de siger, at de simpelthen ikke magter mere,« siger hun.

Hos Danske Regioner, der i sidste uge gik i gang med økonomiforhandlingerne med regeringen, har man fokus på det øgede pres, de ansatte i sundhedsvæsenet lever under. Regionernes formand Bent Hansen har forud for forhandlingerne lagt op til, at der skal »kigges på finansieringen« af sygehusvæsenet.

Til Jyllands-Posten siger Bent Hansen, at det er hans ansvar som politiker, at borgerne for mest sundhed for skattekronerne i det pressede sundhedsvæsen.

»Vi skal tilrettelægge arbejdet på en måde, så medarbejderne når mest muligt og stadig er glade for at gå på arbejde,« siger han og tilføjer, at trivselsmålinger blandt overlæger viser, at de som gruppe er tilfredse med at gå på arbejde:

»Det er også min egen oplevelse. Jeg er stolt af medarbejderne i sundhedsvæsenet, og resultaterne på en lang række områder viser, at vi leverer bedre service end tidligere.«

Tal fra regionerne viser, at antallet af patienter, der behandles på de danske sygehuse er steget med 160.000 på to år.