Borgmestre: Flere flygtninge fører til besparelser på velfærd

Det stigende antal flygtninge presser kommunerne så hårdt på økonomien, at det flere steder vil resultere i besparelser på den kommunale service til f.eks. ældre og børn.

Sådan lyder meldingen fra en række af landets borgmestre i en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget blandt de 92 af landets kommuner, der modtager flygtninge.

I alt 52 har svaret, og af dem angiver to ud af tre – 34 borgmestre – at tilskuddet fra staten er utilstrækkeligt til at dække udgifterne. Det betyder ifølge 18 af borgmestrene videre, at der i år eller inden for det kommende år må skæres på kommunens service på andre områder.

I Allerød Kommune nord for København regner borgmester Jørgen Johansen (K) med et årligt minus på 20-25 mio. kr. på flygtninge. Det svarer til ca. 1,6 pct. af kommunens budget, påpeger han.

»Det betyder, at vi skal spare rigtigt mange andre steder,« siger Jørgen Johansen, der netop har indgået et budgetforlig for 2016, som bl.a. indeholder en skolelukning og besparelser på ældreområdet.

I kommuneforeningen KL genkender formand Martin Damm (V) billedet, og KL har iværksat en undersøgelse blandt kommunerne for at få mere håndfast dokumentation af forholdet mellem indtægter og udgifter på flygtningeområdet.

»Det gør vi netop, fordi vi har hørt, at der er en del kommuner, der er nødt til at tage fra andre områder for at give til dette område, og det var ikke meningen,« siger Martin Damm, der fredag forhandler med regeringen om de nye refusionsregler, der fra den 1. januar 2016 ifølge KL vil gøre regnestykket omkring flygtninge endnu dårligere.

Enhedslistens kommunalordfører, Rune Lund, foreslår, at kommunerne skal have tilført mindst 1 mia. kr. mere bl.a. fordi det kan vække vrede mod flygtningene, »hvis der skal skæres ned på velfærden, fordi de kommer«.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at kommentere sagen.