Hver anden 8. og 9. klasses elev mener, at muslimer ikke bør have ytringsfrihed

Formanden for Skole og Forældre er bekymret og opfordrer til at tale mere med børnene om ytringsfrihed.

Artiklens øverste billede
Muslimer bør ikke have ytringsfrihed. Det samme gælder for homoseksuelle og buddhister. Det mener i hvert fald en stor del af landets folkeskoleelever i 8. og 9. klasse.

Muslimer bør ikke have ytringsfrihed. Det samme gælder for homoseksuelle og buddhister. Det mener i hvert fald en stor del af landets folkeskoleelever i 8. og 9. klasse.

I januar i år blev der afholdt skolevalg, hvor 75.000 8. og 9. klasses elever fra hele landet skulle stemme, som hvis det var et rigtigt folketingsvalg. Øvelsen skulle øge valgdeltagelsen blandt de unge, når de bliver myndige. Tre uger op til skolevalget blev eleverne undervist særligt meget i, hvordan samfundet og demokratiet hænger sammen.

I den forbindelse undersøgte en forskergruppe fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet via en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvordan de tre ugers undervisning ville påvirke eleverne. I undersøgelsen spurgte man, hvorvidt alle har ret til ytringsfrihed. Det mente 86 pct. før valget og 84 pct. efter valget.

Men da eleverne blev spurgt ind til, hvorvidt forskellige folkegrupper skulle have ytringsfrihed, svarede 55 pct. før valget, at muslimer bør have ytringsfrihed, mens 51 pct. svarede ja efter valget. Det efterlader knap halvdelen af eleverne, som ikke mener, at muslimer skal have ytringsfrihed på lige fod med alle andre.

»Det er da en smule bekymrende, at så mange unge mellem 14 og 16 år, som snart er myndige borgere i samfundet, mener det. Det er en advarsel, som vi skal tage alvorligt,« siger Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre.

Mere nuanceret med tiden

En anden gruppe, som eleverne også blev spurgt om skulle have ytringsfrihed, var homoseksuelle. Her svarede 75 pct. ja inden skolevalget, mens 68 pct. svarede ja efter valget.

Mette With Hagensen mener, at alle skal bruge resultaterne til at blive bevidste om, at man skal snakke med sine børn om ytringsfrihed, religion og etniciteter.

Og så tror hun på, at meget kan ændre sig for de unge.

»Man skal huske, at disse elever først er ved at danne deres meninger og holdninger nu. Mon ikke, de bliver mere nuancerede med alderen. Men vi skal snakke om emnet og være bevidste om, at vores børn tænker sådan,« siger Mette With Hagensen.

Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og en af personerne bag spørgeskemaundersøgelsen, mener ikke, at der er noget galt eller faretruede i, at knap hver anden elev svarede, at muslimer ikke skal have ytringsfrihed. Tværtimod mener han, at det er et sundt tegn.

»Det er et udtryk for, at børnene kan tænke sig om. Se det fra begge sider. De er stadig for ytringsfrihed på et generelt niveau, men når de bliver spurgt til de forskellige grupper, er de i stand til at se det på en mere pragmatisk og nuanceret måde. Det betyder, at nogle ender med at rykke en svarkasse til højre og sætte kryds i f.eks. hverken-eller-kassen,« siger professoren.

Han peger også på, at terrorangrebet mod satirebladet Charlie Hebdo i Paris fandt sted mellem første og anden besvarelse af spørgeskemaet. Og det kan have rykket nogle svar, siger han.

Mere debat

Hos Danmarks Lærerforening er næstformand Dorte Lange dog ligesom Mette With Hagensen bekymret for de unges svar om ytringsfrihed.

Hun mener, at det giver anledning til mere debat.

»Jeg tror, at eleverne ligesom alle andre borgere bliver påvirket af ting, som sker rundt om i verden. Når de ser, at der er uro i lande, hvor folk er muslimer, kan de måske have lavet koblingen, at muslimer er lig med terrorister. Derfor kan det godt være, at der er behov for et langvarigt forløb i skolen, hvor man underviser mere intensivt i disse samfundsfaglige emner og kan debattere disse ting,« siger Dorte Lange.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.