Fotovogn udskrev 175 fartbøder på fem timer

En pengemaskine for statskassen eller et effektivt redskab mod trafikulykke?

Debatten om politiets fotovogne har raset, siden det sidste år under finanslovsforhandlingerne kom frem, at regeringen i 2015 regner med ekstraindtægter på ca. 600 mio. kr. i fartbøder, bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og kørekort.

Pengene skal blandt andet komme i kassen ved hjælp af 100 opgraderede fotovogne, som fra 1. februar 2015 er fordelt rundt om i politikredsene.

Blandt andet i Syd- og Sønderjyllands Politi, som mandag eftermiddag gav pengemaskine-debatten ny næring med en fem timer lang og meget effektiv indsats af en fotovogn i Esbjerg.

175 bilister gik i fartfælden på Spangsbjerg Møllevej i Esbjerg - hurtigste bilist kørte 86 km/timen på vejen, hvor der er en fartbegrænsning på 50 km/Timen, og langt de fleste bilister lå i området mellem 62 og 66 km/timen.

Men det har intet med pengemaskine at gøre, siger lederen af færdselspolitiet i politikredsen, vicepolitiinspektør Knud Reinholdt.

"Vi er godt trætte af at diskutere, om det kan betragtes som en pengemaskine. Vi er ligeglade med, om der kommer kroner i kassen, men hvis vi kan være med til at nedbringe hastigheden med fotovognene, så er vores mål nået. Og set i det lys er det afgørende, at der på den pågældende vejstrækning er sket 12 trafikulykker inden for de seneste to år, heraf to med kvæstede personer," forklarer den sønderjyske færdselspoliti-chef.

Han forklarer, at færdselspolitiet i Syd- og Sønderjylland hver morgen på Twitter fortæller, hvilket område der laves fartkontrol i den pågældende dag. Det skete også med kontrollen på Spangsbjerg Møllevej, hvor resultatet også blev meddelt her til morgen.

Bilisterne er således på ingen måde uforberedte på fartkontrollen, mener han.

"Det er jo ham der sidder 40 cm bag rattet der afgør, om han vil blitzes," tilføjer han.

Han forklarer, at politikredsene benytter sig af analyser af fart og ulykker til at udvælge vejstrækninger, der skal kontrolleres. Desuden er der i dag flere ressourcer til at reagere på ønsker fra borgerne.

"Vi hører hvad folk siger, og så ser vi, om vi ikke kan prioritere den strækning, som borgerne ønsker," siger Knud Reinholdt, som kalder måden at lave fartkontrol på i dag "langt mere fleksibel".

Til og med 2013 skulle politiet med 14 dages varsel offentliggøre de udvalgte vejstrækninger på politi.dk, men den praksis ophørte med indgangen til 2014.

"I dag har vi fået muligheden for at være mere fleksible i vores brug af fotovognene, for med de gamle præmisser var vi langt mere bundet. Vi benytter Twitter til at fortælle hvilket område vi er i – og fortæller som regel senere hvilket resultat vi fik ud af det," siger Knud Reinholdt.

Sidste år omkom 183 personer i trafikken, og i de seneste tre år har dødstallet ligget under 200. Ambitionen i den nationale handlingsplan er højst 120 dræbte og maksimalt 1.000 kvæstede i 2020, men det mål er ikke urealistisk, mener Knud Reinholdt.

"For 15 år tilbage var vi oppe over 1.000 trafikdræbte om året, og ingen troede på, at vi kunne komme ned på det tal, vi er på i dag," siger han og tilføjer, at mange faktorer har bidraget til faldet i antallet af dræbte og kvæstede.

"Kommunerne gør en stor indsats på sikringen af vejene, bilerne er blevet mere sikre, og desuden er den medicinske behandling af trafikofre blevet langt bedre, så færre svært tilskadekomne dør efter ulykkerne," siger lederen af færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi.