Fortsæt til indhold
Indland

Danskerne banker farten ned på vejene

Den første måned med den firedobbelte fotovogn-kontrol blev den langsomste i 10 år i trafikken.

De danske bilister har i overvældende omfang flyttet foden fra speederen til bremsen i februar måned, hvor den udvidede kontrol med 100 fotovogne har fået sin debut.

På landeveje, motorveje og i 50 km-zoner har gennemsnitshastigheden ikke været så lav i de seneste 10 år, viser nye tal fra Vejdirektoratet, der minutiøst overvåger udviklingen i hastigheden.

Faldet i farten er mest markant på landeveje i Jylland og på øerne samt på motorveje med fartbegrænsning på 110 km/timen.

Her er gennemsnitshastigheden faldet i gennemsnit med mellem 1,5 og 2,0 km/timen i forhold til februar 2014.

Faldet er mindre, men dog også markant i 50 km-zoner i provinsbyer og de større byer. På motorveje med 130 km/timen er fartniveauet uændret, viser tallene.

Her er hovedtallene fra Vejdirektoratet

Vejdirektoratets hastighedsbarometer for februar 2015 viser den laveste gennemsnitshastighed i 10 år på landeveje, i 50 km-zoner og på motorvej med 110 km/timen.
VejtypeFebruar 2014Februar 2015Gns. 2005-2015
50 km, store byer50,349,450,8
50 km, provinsbyer52,051,051,9
Landeveje, Jylland86,184,185,5
Landeveje, øerne82,080,581,7
Motorveje, 110 km/t115,5113,7116,9
Motorveje, 130 km/t119,7119,4120,2
Motorveje, København110,7110,0110,1

Kilde: Vejdirektoratet

I Vejdirektoratet er der forsigtig begejstring over tallene.

"Et fald på op til 2 km/timen er mere, end vi tidligere har set. Tallene er de mest markante i 10 år. Det er sværere at komme med et bud på årsagen til faldet i hastighed. Vi har hverken haft voldsomt vintervejr eller andre faktorer, der kan have bidraget til så markant et fald. Men hvad er så forskellen på de andre måneder? Ja, der er jo politiets fotovogne," siger områdechef Gitte Hoeg.

Områdechefen vil gerne vente med at konkludere håndfast på sammenhængen mellem den dæmpede fart og fotovognene, indtil der foreligger fartmålinger for marts måned.

"Vi synes, at en enkelt måned er så spinkelt et grundlag at vurdere årsagssammenhængen på, at vores vurdering af årsagen foreløbig kun er et gæt. Vi vil gerne vente et par måneder, inden vi begynder at konkludere,” siger Gitte Hoeg.

De punkterede linjer ud for 2010 indikerer, at vejrforholdene dengang var så usædvanlige, at målingen regnes "uden for kategori". Den indgår dog i det samlede gennemsnit for årene 2005-2015. Målingen "2013+nye" skyldes, at Vejdirektoratet i 2013 inddrog nye målestationer i Jylland. Gennemsnitstallet er baseret på målinger fra fem målestationer på motorveje med 100 km/timen og syv stationer med 130 km/timen.
De punkterede linjer ud for 2010 indikerer, at vejrforholdene dengang var så usædvanlige, at målingen regnes "uden for kategori". Den indgår dog i det samlede gennemsnit for årene 2005-2015. Målingen "2013+nye" skyldes, at Vejdirektoratet i 2013 inddrog nye målestationer i Jylland. Gennemsnitstallet er baseret på målinger fra otte stationer på landeveje i Jylland og otte stationer på øerne.

I Rådet for Sikker Trafik er direktør Mogens Kjærgård Møller ganske enkelt begejstret.

"Det er imponerende tal og en lykkelig melding, for vi ved jo, at fart er årsagen eller en medvirkende årsag til halvdelen af alle dødsulykker," siger trafik-direktøren, som personligt ikke er "et sekund i tvivl om årsagen" til den lavere fart.

Rådet for Sikker Trafik: Lykkeligt

"Det der spiller ind er de mange ekstra ATK-vogne (75, red.) . Det har givet fokus på fart, og det slår igennem i tallene. Det er lykkeligt, fordi vi dermed har fået den effekt, fotovognene var tiltænkt: At få den gennemsnitlige hastighed ned. Måske er der også andre medvirkende årsager, men det er de fotobiler vi primært kan takke for nedgangen," siger Mogens Kjærgård Møller.

Der er mange bilister, der hidtil har kørt rigtigt stærkt, der har sat farten gevaldigt ned
Mogens Kjærgård Møller, direktør i Rådet for Sikker Trafik

Han tilføjer, at et fald i farten på 2 km/timen ikke "lyder af meget", men peger på, at der er tale om gennemsnitstal.

"Så der er mange bilister, der hidtil har kørt rigtigt stærkt, der har sat farten gevaldigt ned," siger han.

Vejdirektoratets tal viser iøvrigt, at kun en enkelt måned i de forløbne 10 år har vist generelt lavere gennemsnitshastigheder. Men det drejer sig om februar 2010, der var den koldeste februar måned i 14 år. Store dele af landet lå i flere uger begravet under 40-50 centimeter sne og gjorde biltrafik med høj hastighed stort set umulig.

Risiko for tibagefald

Ved tidligere indgreb, der skulle sænke hastigheden, har vi jo set, at hastigheden steg igen, når bilisterne havde glemt for eksempel forhøjede fartbøder. Sker det ikke bare igen?

"Når vi tidligere har haft lovgivningsindgreb – for eksempel højere bødesatser – har vi typisk fået en relativt stor effekt her og nu, hvorefter bilisterne lidt efter lidt er vendt tilbage til det oprindelige niveau. Men man kunne godt forestille sig, at situationen er en lidt anden her, fordi bilisterne i fremtiden også vil blive mindet om fotovognene," siger Mogens Kjærgård Møller og tilføjer:

"Vi håber på, at der er en mere blivende effekt her, selvom der historisk set er en vis sandsynlighed for et lille tilbagefald," lyder det fra direktøren fra Rådet for Sikker Trafik.

Også andre faktorer er anderledes ved denne fartkampagne. De 100 ATK-vogne rundt om i politikredsene holder en højere teknisk standard end i de gamle vogne; fotovognene tager simpelthen bedre billeder, og der er næsten ingen fejlprocent.

Desuden er der fra 1. februar indført en ny regel om objektivt ejeransvar, som betyder, at en fartbøde kan sendes direkte til bilens ejer, hvis farten overskrides med højst 30 pct. Det gælder for ca. 85 pct. af de tilfælde, der opfanges i automatisk trafikkontrol i dag.