Politiet: Øget fartkontrol har givet bedre bilister

Danskerne er blevet bedre til at dirigere foden fra speederen over til bremsen og huske kørelærerens ordre om ordentlige overhalinger.

Årsagen er, at politiet over hele landet har opgraderet antallet af fotovogne.

Sådan lyder den foreløbige vurdering fra flere politikredse efter godt to måneder med udvidet trafikkontrol.

Siden den 1. februar har færdselspolitiet øget antallet af fotovogne i landet fra 25 til 100 vogne, og det har haft stor effekt på vejene.

Fyns Politi er for eksempel gået fra to til ni fotovogne, og det har ført til en fordobling af fartmålingstiden - fra 4.000 til 9.000 måletimer siden 1. februar.

Det er imidlertid langt fra den eneste effekt af indsatsen, fortæller chefen for færdselsafdelingen,vicepolitiinspektør Jørgen Andersen.

"Det er vores klare fornemmelse, at den voldsomme opprioritering af indsatsen har haft en præventiv effekt. Både på landeveje og i områder med vejarbejde kan vi tydeligt mærke, at borgerne er meget opmærksomme på, om der bliver udført trafikkontrol," siger han og fortsætter:

"Det giver en passende lav hastighed, og der en tendens til færre voldsomme hastighedsoverskridelser og hasarderede overhalinger i forhold til tidligere,” siger Jørgen Andersen.

Den ændring i adfærd har man også lagt mærke til hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som har en pæn blanding af landeveje og flere store motorveje i politikredsen.

”Der har været en ændret trafikadfærd. Det hænger måske lidt sammen med, at folk har været opmærksomme på, at der er kommet flere fotovogne, samtidig med at der har været stor mediebevågenhed omkring det. De fleste har hørt eller set, at vi nu er på vejene med rigtig mange fotovogne. Derfor er det min vurdering, at folk har flyttet foden væk fra speederen og tænkt mere over, hvilken hastighed de kører med," siger politikommissær Erik Mather.

Også hos Midt- og Vestjyllands Politi har man oplevet en lavere hastighed på vejene.

Det er dog endnu for tidligt at fastslå, om indsatsen kan være med til at få bilisterne til at regulere deres opførsel i trafikken på varig basis, mener leder af Midt- og Vestjyllands Politis færdselsafdeling Henrik Glintborg.

”Det er ikke den hellige gral, vi har fat i her. Det er en kombination af mange ting, der skal være med til at højne trafiksikkerheden. Det er alt fra politi, der står i skoleklassen og har et færdselspræventivt foredrag, til fotovogne, til motorcykelbetjenten og til patruljebetjenten, der standser en bilist der kører uden sikkerhedssele eller taler i mobiltelefon," siger han.

Her er hovedtallene fra Vejdirektoratet

Vejdirektoratets hastighedsbarometer for februar 2015 viser den laveste gennemsnitshastighed i 10 år på landeveje, i 50 km-zoner og på motorvej med 110 km/timen.

Kilde: Vejdirektoratet

Tidligere har man oplevet, at indgreb rettet mod farten i trafikken relativt hurtigt er blevet glemt af bilisterne. Blandt andet i 2005, da politiet indførte klippekortordningen, hvor bestemte overtrædelser af færdselsloven fører til et klip i kørekortet.

"I det første halve til hele år var folk meget opmærksomme på, at de skulle tænke over, hvad de foretog sig i trafikken, fordi de ville undgå et klip i kørekortet. Den effekt er der ikke mere. Nu er det blevet hverdag," siger Erik Mather.

Trafikråd: Effekten holder denne gang

I Rådet for Sikker Trafik tror direktør Mogens Kjærgård Møller dog, at det bliver anderledes denne gang.

"Vi håber på, at der er en mere blivende effekt her, selvom der historisk set er en vis sandsynlighed for et lille tilbagefald," lyder det fra direktøren fra Rådet for Sikker Trafik.

Flere politikredse melder om, at bilisterne har været langt mere positive over for fotovognene end i den offentlige debat, hvor mange har stemplet de 100fotovogne som "pengemaskiner for statskassen".

Indtil videre har politikredsene dog ikke oplevet, at bilisterne er blevet mere vrede på grund af større risiko for at blive fanget af en fartmåler. Tværtimod møder indsatsen opbakning og interesse fra borgerne, siger Jørgen Andersen fra Fyns Politi.

Opbakning - og nogle få sure miner

”Når vi er ude med fartmålingerne i byer og på strækningerne, er det vores opfattelse, at folk er meget åbne for projektet og glade for, at vi kommer. Politifolkene bliver budt på kaffe og kager, og vi bliver generelt godt modtaget," siger Jørgen Andersen.

Opbakningen kommer bl.a. til udtryk ved, at borgere i en lang række områder har efterspurgt den nye fartmåling. Det har man blandt andet oplevet hos Midt- og Vestjyllands Politi.

”Vi har fået en del henvendelser fra borgere, der godt kunne tænke sig, at der kommer en fotovogn i et område, hvor de f.eks. er utrygge ved at lade deres børn færdes. Der har også været henvendelser fra vejarbejdere, der ønsker hjælp til at få sat hastigheden ned, fordi de er blevet genereret af folk, der ikke respekterer skiltningen om vejarbejde,” siger Henrik Glintborg.

Men det er dog ikke alle bilister, der byder den øgede overvågning af trafikken velkommen med åbne arme.

”Det er en lille del af bilisterne, der føler sig voldsomt provokeret af det. Det kommer typisk til udtryk ved, at de brokker sig eller giver målemanden fingeren. Vi har haft nogle enkelte tilfælde, hvor bilisterne er henne ved måleren og vil diskutere,” siger Jørgen Andersen, der dog ikke mener, at folk er blevet mere aggressive efter den store stigning i antallet af fotovogne.

”Det er, som det altid har været. Da vi havde to biler, havde vi de samme oplevelser," siger han.

Selvom fotovogn-dækningen er blevet opgraderet over hele landet, varierer udførelsen en smule mellem de forskellige politikredse.

Grænser for åbenhed

Blandt andet er der store forskelle i åbenheden om fotovognenes placering. I Midt- og Vestjylland har man ikke tænkt sig at holde noget hemmeligt.

”Vi bruger Twitter til at fortælle borgerne, hvor nogle af vores fotovogne holder. På den måde bliver folk bliver gjort opmærksom på, at vi er derude," siger Henrik Glintborg, hvilket bliver bakket op af Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bruger man samme praksis, mens man på Fyn er mere stille om, hvor fartmålingerne bliver udført.

”Vi har valgt den lidt mere lukkede strategi i starten, fordi vi gerne vil have den fulde effekt af den præventive del. Det, at man kan risikere at blive målt hvor som helst og når som helst, skulle gerne få bilisterne til at lette foden lidt fra speederen. Vi tror på, at det har en langtidseffekt,” siger Jørgen Andersen.