Trafikforsker: Skær jysk motorvej ned til det halve

En ny centralt beliggende jysk motorvej behøver ikke at være op mod 160 km lang og koste 20 mia. kr. Man kunne nøjes med 50 km omkring Vejle og næsten opnå den samme trafikale effekt.

Det mener Per Homann Jespersen, trafikforsker på RUC, i en kommentar til to analyser af vækstpotentialet i en Hærvejs-motorvej ned gennem Jylland, som Hærvejsmotorvejs-komiteen i dag har fremlagt.

Komiteens to helt centrale elementer er, at en ny parallel motorvej langs Hærvejen vil aflaste den delvist tilproppede E45-motorvej, og samtidig vil den skabe 1.800 nye arbejdspladser og generere en kvart milliard i ekstra skatteindtægter i de 24 kommuner, som får berøring med motorvejen.

50 km motorvej er nok

Den nye motorvej skal gå i en korridor, der "knækker" af E45 i Hobro-området og siden går stik sydpå, inden den igen sluttes til E45 ved Haderslev.

Men så meget motorvej er ikke nødvendigt for at skabe den trafikale aflastning af E45, der skal til, mener RUC-forskeren.

"Ser man trafikalt på det, vil man kunne opnå det meste af trafikeffekten ved at lave en meget kortere omkørselsmotorvej, der går vest om Vejle, fordi man har særlige problemer med en blanding af langdistance- og lokaltrafik ved Vejle-området. Så kunne man nøjes med at dublere på måske 50 km i stedet for hele vejen op mod Viborg, så man rammer langt den største trafikale effekt på E45. Og desuden vil det jo blive meget billigere," siger Per Homann Jespersen.

"Kritisk trængsel" ved Vejle

I december 2013 dokumenterede Vejdirektoratet i en rapport om "den midtjyske motorvejskorridor", at der aktuelt er "kritisk trængsel" mellem Vejle og Trekantområdet samt på strækningen mellem Aarhus og Skanderborg. Og netop disse to strækninger vil også i årene fremover være "kritiske punkter".

Derfor mener RUC-trafikforskeren, at en stor del af løsningen vil være at lade en omkørselsmotorvej skille sig ud fra E45 i Kolding-området, slå et sving vest om Vejle og lade den slutte til E45 nord for Vejle.

"Dermed opnår man den korteste vej fra Aarhus til Padborg for både personbiler og lastbiler," siger forskeren, som samtidig understreger, at der mangler yderligere analyser af kapacitetsproblemerne på E45-motorvejen.

"1.800 er ikke meget"

Hærvejsmotorvejs-komiteen har fået beregnet, at en ny motorvej vil betyde 1.800 nye arbejdspladser i 24 motorvejskommuner, og at kommunernen får 254 mio. ekstra skattekroner om året ud af det. Er det ikke vægtige argumenter?

"1.800 arbejdspladser er ikke meget set over så lang en strækning, og omregnet i forhold til den samlede investering er det ikke noget stort antal. For det andet er det ikke ud af analysen til at se, om der er tale om netto-arbejdspladser. De 1.800 nye arbejdspladser i de 24 kommuner kan jo være jobs, som kommer fra Aarhus Kommune eller Ringkjøbing-Skjern Kommune. At de 24 kommuner får flere arbejdspladser er ikke i sig selv et argument for, at staten skal investere i motorvej i området. Det skal bevises, at der er tale om en nettoeffekt eller ikke blot en omfordeling af arbejdspladser," siger trafikforskeren.

Motorveje skaber vækst, men...

Men det er vel et faktum, at motorveje skaber vækst dér hvor de går hen?

"Motorveje kan godt give vækst, men ikke nødvendigvis dér hvor motorvejen fører hen. Man kan snarere sige, at motorveje er gode til at omfordele vækst. Jeg tror ikke, at der er taget højde for "sugerørs-effekten", der flytter arbejdspladser fra etablerede vækstcentre til motorvejskommunerne. Det kan sagtens vise sig, at det samlet er en god forretning, men vi kan ikke se ud af analysen, om der kun er tale om en god forretning for de involverede kommuner," siger Per Homann Jespersen.

Han angiver Region Sjælland som et område i Danmark, der lider under, at al vækst i regionen sker i København. Og han frygter, at en Hærvejsmotorvej vil betyde en udflytning af virksomheder til de store klynger af virksomheder i Jylland.

Forsker: Hvad med "sugerørs-effekten"?

"En Hærvejsmotorvej vil have en sugerørs-effekt, så arbejdspladserne flytter derhen, hvor de andre virksomheder er i forvejen - i Aarhus- og Herning-området, mens arbejdskraften lettere vil kunne komme frem. Og jeg tror, at det er mere sandsynligt, at industrien vil samle sig yderligere omkring Herning og Aarhus, end at der pludselig opstår et nyt erhvervsudviklingsområde langs den nye motorvej."

Analysen angår jo kun én branche, men formanden for motorvejskomiteen vurderer, at der totalt set kan ligge 8.-10.000 arbejdspladser i motorvejen?

"Det er jo rigtig komplekst at sige noget om, og hans gæt kan være lige så godt som så mange andres. Men jeg tror ikke umiddelbart, at det er den effekt man vil se," siger Per Homann Jespersen, som mener, at Hærvejsmotorvejen kunne være et godt projekt "på et tidspunkt."

Motorvejs-formand: Vækst kommer ikke af sig selv

"Men vi skal have de rigtige argumenter på bordet," fastslår han.

Også formanden for Hærvejsmotorvejs-komiteen, Jens Chr. Lund, har blik for, at en ny motorvej ikke automatisk skaber vækst.

"Det er også vigtigt at understrege, at vækst og udvikling ikke kommer af sig selv - bare fordi vi får en ny motorvej. Som analysen tydeligt understreger, så kræver det, at der en solid basis at bygge på. Det har vi netop i det midtjyske industribånd. Det er her, vi finder kernen af den danske produktionsindustri og den meget vigtige eksport af fysiske varer, som er rygraden bag vores velfærd," siger Jens Chr. Lund i forbindelse med offentliggørelsen af de to analyser.