Skoleleder: Hård klipning og billige tricks

”En del af eleverne blev hængt til tørre på vilkår, der ikke var helt fair, og der blev indimellem brugt billige journalistiske tricks. Men ”9.z mod Kina” var grundlæggende fair nok og gav et retvisende billede af den danske folkeskole, og generelt har jeg intet at udsætte på udsendelsens portræt af vores elever. Men sammenligningen med Kina var skæv.”

Sådan siger skoleleder Allan Hjortshøj, Holme Skole, der efter et månedlangt besøg hos skolevæsenet i den kinesiske by Harbin stillede sin skole til rådighed for projektet med at sammenligne danske og kinesiske skolebørn.

”Vi var efter besøget enige om, at vi ikke ville byde vores danske elever det, vi så derovre. Men omvendt kunne vi godt lide, at man prioriterer i den kinesiske folkeskole, og at der var respekt omkring undervisningen,” forklarer Allan Hjortshøj om baggrunden for at et tv-hold efterfølgende optog 104 timers tv fra livet i 9.z på Holme Skole.

Forstår elevernes kritik

I den sidste ende blev 100 timers optagelser fra, og i den benhårde udvælgelse røg der også nogle nuancer, erkender han.

”Hver gang, de viste et minut, havde de klippet 24 minutter væk. Og næsten hvilket som helst sted i Danmark vil man, når man klipper 100 timer væk fra 104 timers optagelser, få noget med, som ikke lykkes særligt godt,” mener han.

Eleverne i 9.z har i evalueringen sammen med DR’s journalister kritiseret, at de kom til at fremstå som ukoncentrerede, udisciplinerede og uinteresserede – og ikke mindst uvidende. Især paratviden-spørgsmålene til elever, der eksempelvis ikke kan svare på, om Paris er hovedstaden i Frankrig, har vakt stor debat i Danmark, og det samme gælder klippene af støjende, urolige elever, der konsekvent kommer for sent.

”Eleverne fortalte DR’s folk, at det blev en meget enøjet fremstilling af disciplinen i klassen. Elevernes pointe var, at det jo ikke er nok blot at vise det, der ikke fungerer. Man skal også vise, når det fungerer, for at få et ordentligt billede af virkeligheden. Men DR skulle jo bruge billedmæssig dokumentation, der støttede det, som de ville vise, men de gav eleverne ret i deres synspunkt,” fortæller Allan Hjortshøj, som sagtens kan forstå elevernes kritik.

”Jeg tror, at det gør rigtig ondt på dem at se sig selv portrætteret sådan. Det er som at se sig selv i et spejl og sige, "åh nej, gjorde jeg virkelig sådan?" siger skolelederen fra Holme.

Problemer med banale spørgsmål

Personligt har han ikke noget problem med, at DR klippede budskabet temmelig håndfast til. Udsendelserne gav et retvisende indtryk af livet i klassen og forholdene i folkeskolen, mener han. Men han siger samtidig, at en del facetter gik tabt undervejs, og at ”situationerne med manglende disciplin fik en overvægt i udsendelsen. I tre af afsnittene er disciplinen ikke et tema overhovedet,” understreger han.

”Nogle af eleverne blev et redskab for budskabet, men generelt har jeg intet at udsætte på udsendelsens kvalitet. DR har selv fortalt, at deres dokumentarer meget sjældent afføder så megen debat, og at det kun kan lade sig gøre, hvis man har taget en generel problemstilling op, som også findes på landets 1.500 øvrige folkeskoler. Der har været megen intern debat efter tv-serien, og hver eneste gang, folk har været sammen, er der blevet talt om det her. For mange af de ting, der blev vist, er jo ikke opfundet i marts i år, men er generelle problemer i den danske folkeskole,” påpeger Holme-skolelederen.

Et af de punkter i serien, som haft vakt størst debat, er optagelserne af elever fra 9.z, som har svært ved at svare på tilsyneladende banale paratviden-spørgsmål. Hvor ligger Aabenraa, lød et af spørgsmålene, som blev besvaret med ”vest for Aarhus”, og en anden elev kunne ikke på stående fod svare på, hvad 50 procent af 200 er.

"Billige journalistiske tricks"

Elevernes svar er blevet latterliggjort i den offentlige debat, og eksperter og politikere har erklæret sig dybt bekymrede over det faglige niveau. Men sandheden om de spørgsmål er mere sammensat, forklarer Allan Hjortshøj.

”Jeg kan godt acceptere DR’s vinkel omkring paratviden, men de benytter sig af nogle lidt billige journalistiske tricks. En af drengene bliver spurgt om, hvor mange stavelser der indgår i ordet "skole". Han siger "fem", og det griner vi så ad, men han mener jo helt åbenlyst fem bogstaver. Den dreng, der bliver spurgt om hvor Aabenraa ligger, misforstår spørgsmålet og tror, at han blev spurgt, om hvor Aabyhøj ligger. Derfor svarer han ”vest for Aarhus”, hvilket jo er korrekt,” forklarer Allan Hjortshøj, som også kritiserer måden spørgsmålene blev stanget ud på.

”Jeg ved jo, at eleverne stod ude på gangen og på skift kom ind og uden varsel fik sparket et spørgsmål i hovedet. Det var et billigt trick af DR, for det kan man også lave med dig og mig. Hvis du kom gående på gaden, og der foran en port pludselig blev tændt et kraftigt lys, og du blev spurgt om, hvor Skælskør, Vordingborg eller Aabenraa ligger, så kan det også kortslutte for dig,” mener skolelederen, som dog understreger, at paratviden heller ikke faldt de kinesiske elever lige nemt.

”Eleverne blev hængt til tørre på vilkår, der ikke var helt fair. Det skete også med nogle af de spørgsmål, der blev stillet til kineserne. I vores vestlige kultur er det f. eks. nemmere for os at svare på, hvem Beatles er,” pointerer han.

Debat om læsetest

Også læsetesten i første udsendelse, hvor de danske elever tabte med et brag, gav et fortegnet billede af styrkeforholdet mellem Danmark og Kina, mener han.

”Læsetesten viste, at 10 af de 12 dygtigste elever samlet fra Danmark og Kina var fra Holme Skole. Når vi ligger væsentlige lavere i den samlede vurdering, skyldes det, at vi har børn inkludereret i den danske folkeskole, som slet ikke går i de kinesiske skoler. De går på specialskoler, så man sammenligner en bredt sammensat elevgruppe i Danmark med en langt mere homogen gruppe i Kina,” påpeger Allan Hjortshøj, som overhovedet ikke mener, at 9.z tabte læsedysten.

”Den vandt vi stort. Desuden bruger kineserne dobbelt så mange undervisningstimer til deres resultat som vi gør i Danmark,” påpeger skolelederen.

Behov for mere individuelle aftaler

Eleverne i 9.z har også undret sig over den måde, som DR’s eksperter brugte til at måle kvaliteten af kreativitet og samarbejde. En dansk gruppe elever konstruerede som den eneste gruppe et hus, der var anderledes end de andres - og modtog kritk for ikke at have løst opgaven, hvorimod en kinesisk dreng fik ros i tegnetesten for at gøre det stik modsatte af opgaven.

Hvorfor har man i det ene tilfælde sagt, at det er godkendt, men ikke godkendt i det andet, spørger eleverne, som ikke kan genkende billedet af sig selv som unge uden fantasti og kreativitet, lyder kritikken.

”Eleverne i 9. z synes, at de er kreative mennesker, der passer deres skolegang og lektier, spiller musik og dyrker sport, og laver ting sammen med andre unge. Er det ikke også kreativitet?” siger Allan Hjortshøj, som imidlertid er langt mere bekymret over en anden af tv-seriens observationer: Den store, tunge gruppe af elever, som skolen har tabt eller er ved at tabe.

”Vi har et stort problem med de 20 procent, der forlader skolen uden redskaber, og her bliver vi nødt til at lave mere individuelle aftaler i forhold til den enkelte elev og familierne. Vi må i fællesskab tilrettelægge processen med forældrene og f.eks. spørge, hvad de kan stå på mål for, og hvad skolen skal sørge for. Men man kan kun stille krav til forældrene, hvis de har forudsætninger for at løfte de dem. Når Stefan (elev i 9.z, red.) har fået 18 siders læsning for i lektier, og han ikke har nået at læse mere end én side, får han i stedet 17 sider ekstra for til i morgen, men hvad er chancen for, at han får dem læst?” spørger Allan Hjortshøj, som mener at skolen har svigtet denne gruppe af forældre.

”Mange forældre vil gerne hjæpe deres børn, og det skal de have lov til, men der er også en gruppe forældre, som skolen har ladt i stikken,” mener han.