Kampen om tankegangen

Telefonsvareren messede, længe før Venstre og de konservative satte sig på magten:

»Dette er linjen til bekæmpelse af socialdemokratisk hykleri.«

Når Jens Rohde - nu politisk ordfører for Venstre - ikke selv kunne tage sin mobil, fik opringeren automatisk den liberale salgstale.

I dag er Jens Rohdes velkomsthilsen ikke overraskende mere afdæmpet, for han er sammen med regeringen blevet kritiseret for nærmest at fremstå i en S-light udgave, der blot vedligeholder det velfærdssamfund, som socialdemokraterne har konstrueret.

Men selv om råb og råd om opgør med efterløn og kontanthjælp er overhørt, er regeringen godt i gang med en stille revolution. Et projekt liberalisering, som Venstre betegner det - eller en borgerliggørelse af samfundet, som værdikampen kaldes i den konservative udgave.

Undervisning, miljø, kultur, sygehuse, arbejdsmarked, folkekirke og retspolitik - overalt gælder samme formel: Borgerne skal lære at tænke på en anden måde.

»Der føres massiv borgerlig politik. Det er væsentligt at ændre holdningen i befolkningen,« siger Jens Rohde.

Regeringen var ikke mange måneder gammel, før statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) manede til opgør mod smagsdommerne, og regeringen nedlagde over 100 råd og nævn.

Siden er andre udnævnelser kommet til. Og listen over de mange nye bestyrelsesformænd - især inden for kulturlivet - der er fulgt efter - viser, at det sjældent er på venstrefløjen, at regeringen finder nye eksperter.

»Alle mine udnævnelser er borgerlige,« siger kulturminister Brian Mikkelsen (K).

Han understreger, at kulturkampen er bevidst, og at den har et formål:

»Det er vigtigt, når vi udnævner folk, at de tænker borgerligt og tænker anderledes end det etablerede system. Vi skal have en debat i gang til det yderste led, så vi kan se, at vi er i gang med en ændring af samfundet,« forklarer kulturministeren.

Blandt Brian Mikkelsens udnævnelser er Jørgen Kleener som formand for DR-bestyrelsen. Han erstatter socialdemokraten Finn Aaberg. Hos TV2 er posten gået til Erik Ross Petersen på bekostning af den radikale Jens Bilgrav. Claes Kastholm er nu formand for litteraturudvalget, og Lars Liebst er formand for det nye Kunstrådet.

Lægger man dertil, at den kontroversielle Bjørn Lomborg er blevet direktør for det det nye Miljøvurderingsinstitut, og at socialminister Henriette Kjær (K) har nedsat sit eget råd for socialt udsatte, så melder spørgsmålet sig - hvem skal sige regeringen imod?

Arbejde for ligevægt

»I bestyrelserne sidder der fagfolk og folk, der ikke har samme holdning som en selv. Meget har været for at skabe ligevægt, debatten har haft en slagside,« svarer Brian Mikkelsen.

Og det er ikke udtryk for tilfældigheder, at universiteterne nu skal styres af bestyrelser, at borgerne skal vænnes til frit valg som et naturligt begreb, at det nu hedder "mest miljø for pengene" , at gode borgere skal belønnes efter princippet noget for noget, eller at der med integrationsminister Bertel Haarders ord skal gøres op med slapheden i de danske velfærdsordninger. Bag ved ligger en nøje planlagt strategi, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) senest har løfte sløret for i den reviderede opgave af Thomas Larsens portrætbog "I godtvejr og storm".

»Den politiske kamp kommer i høj grad til at dreje sig om værdier,« slår Anders Fogh Rasmussen fast og forklarer, at regeringens mål ikke er at ændre samfundet gennem love og regler, men gennem holdningsændringer hos befolkningen:

»I dag skal reformer i højere grad fremmes ved at sætte en dagsorden og bevidstgøre mennesker om bestemte værdier end ved at vedtage eller ændre tilfældige love i Folketinget,« forklarer Venstres formand.

Det er en bold, som de konservative har grebet og spillet videre.

»Selvfølgelig handler det om at borgerliggøre samfundet. Det er målet for en borgerlig regering. Vi vil have et mere pluralistisk samfund og ikke et kollektivistisk. Det er et politisk valg. Regeringen har til opgave at holdningspåvirke, så vi ikke bare sidder og administrerer. Vi skal udvikle os i retning af et individuelt samfund, en af vores hovedopgaver er at holde diskussionen i gang,« siger Brian Mikkelsen.

Kulturministeren, der tidligere var de konservatives uddannelsesordfører, nævner undervisningsområdet som et eksempel på, hvor borgerlige værdier vinder indpas.

»Tag gymnasiereformen, vi vil ikke have gruppeeksaminer. Det handler om, at individet skal belønnes,« siger han.

Regeringen har gennemført en universitetslov, der gør op med det brugerstyrede demokrati. Universiteterne skal i stedet ledes af bestyrelser sammensat af folk udefra, blandt andet fra erhvervslivet. Og på folkeskoleområdet er det nu fastsat fra statsligt hold, hvilke mål børnene skal nå på udvalgte klassetrin.

Ny tankegang

Netop folkeskolen er et område, der ikke skal undervurderes i værdikampen, anfører Anders Fogh Rasmussen i "I godtvejr og storm":

»Nogle vil kalde det en lille reform, men sådan opfatter jeg det ikke, for ved at indføre en ny målestok fremmer man en ny tankegang: Man får sat fokus på, at børnene skal lære noget i skolen,« siger han.

Jens Rohde udlægger reformen sådan:

»Fagligheden er sat i højsædet. Det er bindende nødvendigt, at vi kommer højere op. Man går ikke i skole for sine egne blå øjnes skyld, der skal genereres noget,« siger han.

For Jens Rohde handler bekæmpelsen af "det socialdemokratiske hykleri" om at gøre op med holdningen om at realisere sig selv.

»Den politiske kamp står om det personlige ansvar. Mange har den holdning, at det personlige ansvar står i modsætning til fællesskabet. Min holdning er, at den socialdemokratiske politik har sat egoismen i system,« siger han.

Jens Rohde nævner retspolitikken som et andet område, hvor regeringen sætter ind med nye værdier og overraskende også skattestoppet.

»Tag ikke fejl af skattestoppet. Det skal synliggøres, at når du beder om noget, så koster det andre noget. Man må gøre op med sig selv, om det, man forlanger, er rimeligt, og hvem der skal betale for det,« siger Jens Rohde, der ser skattestoppet som metoden til den helt store mentalitetsændring hos borgerne.

Han henviser til, at Poul Schlüter (K) i sin regeringstid ændrede holdningen til gældssætningen. Denne regering skal ændre holdning til skat.

Det er en udlægning, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) stort set deler.

»Tænk seks år frem og se, hvad der sker, hvis nogen siger, at de vil sætte en skat op. Det har skabt ændringer,« siger han.

Claus Hjort Frederiksen, der tidligere var partisekretær for Venstre, har sammen med Anders Fogh Rasmussen skrevet den drejebog, der danner grundlaget for regeringens strategi. De to begyndte at arbejde på bogen allerede efter valgnederlaget i 1998, og efter sigende er der kapitler nok til flere år ud i fremtiden - ikke mindst om hvordan næste valg skal vindes. Og det sker netop ved at ændre holdningen i befolkningen:

»Når det gælder værdiændringer, så behøver vi mere tid. Mennesker skal føle sig trygge ved forandringer. Erfaringen fra vores tidligere regeringsperiode er, at man kan godt gennemføre noget, men mentaliteten ændrer sig ikke,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Venstre er blevet kritiseret for at have skiftet ham. Ikke at ville de nødvendige økonomiske reformer og at fremstå som et midterparti. Men på det punkt tager kritikerne fejl, mener parti-strategen.

»Endemålet er det samme, som det altid har været,« fastslår han, men afviser bestemt, at Venstre er ved at indføre minimalstaten ad bagdøren.

»Det er ikke minimalstaten, fordi vi har erkendt, at folk vil have velfærdsydelserne stærkt placeret. Mange mennesker har en liberal grundholdning, men de er veget tilbage fra at stemme liberalt, fordi de har spurgt sig selv: hvad sker der, hvis jeg bliver ledig eller syg. Det er ikke på velfærdsstaten, vi skal tage den politiske kamp, men vi skal forandre samfundet,« siger han og erkender, at der har været kritik af strategien især fra unge Venstre-folk, der har slået sig op på at ville afskaffe velfærdsgoder som efterløn og børnecheck.

»Nogle af vores unge siger til os, at vi har et lavt ambitionsniveau, og at vi er bange for at udtrykke liberale holdninger,« siger han, men erklærer sig ganske godt tilfreds med værdikampens landvindinger ind til nu:

»Vi ser det på de områder, hvor det er lykkedes at skabe større råderum for privat, personlig adfærd. Det er eksempelvis på sundhedsområdet, hvor der er frit valg og for ældre, der kan vælge hjemmehjælp. Inden for mit eget områder er der tværfaglige a-kasser og retten til deltid,« siger han.

Socialdemokratisk problem

Værdikampen har delt oppositionen. Tydeligst er skellet på udlændingepolitikken, retspolitikken og folkeskolen, hvor Socialdemokratiet er enig med regeringen, men hvor de radikale er imod.

Den radikale leder Marianne Jelved mener, at Socialdemokratiet får et problem, fordi partiet indirekte har tilsluttet sig de liberalt-borgerlige ideer.

»Socialdemokratiet legitimerer værdidiskussionen,« siger Marianne Jelved.

Hun er især bekymret for det, hun betegner som et skred i værdier på retsområdet og på udlændingepolitikken.

»De love, der vedtages, fremhæver nogle værdier og principper som vigtigere end andre. Nemlig, at der er forskel på folk. Nogen må bo med familien i Danmark, andre må ikke, nogen er sikret i retsstaten og ved, hvem der vidner mod dem og hvilke beviser anklagemyndigheden har, andre er ikke, « siger hun.

Et område, hvor værdidebatten har fået frit løb er forholdet til udlændinge - især muslimer. I kølvandet på diskussionen om, hvorvidt en skole i Odense måtte lave kønsopdelt svømmeopvisning af hensyn til de muslimske elever, blev der råbt værdikamp fra flere Venstre-folk.

Udansk badeforhæng

Integrationsordfører Irene Simonsen mente, at badeforhæng var udansk, og ligestillingsordfører Troels Lund Poulsen slog på, at det er meget dansk at bade og solbade uden ret meget tøj på.

»Det er eksempler på, at man siger til folk, at enten deler de værdierne, eller også får de et mærke i panden. Man må have respekt for blufærdighed, men nu er det et politisk flertal, der vil bestemme, hvor den ligger. Der er skabt et klima, hvor det er legalt at sige, at nogen er anderledes og ikke skal have samme rettigheder som os andre. Diskussionen er blevet legitim,« mener Marianne Jelved.

Venstres-folkenes udtalelser kan ikke i samme grad forarge Socialdemokratiets leder Mogens Lykketoft.

»Det var en forkert beslutning i Odense med svømmeundervisningen,« siger han.

Mogens Lykketoft finder et andet eksempel frem, når han skal beskrive, hvor vidtgående værdikampen er blevet tolket.

Dansk Folkepartis kulturordfører Louise Frevert har udtalt, at Lars von Triers film Dogville ikke burde have statsstøtte, fordi den er antiamerikansk.

»Det er et eksempel på, at censurtankegangen lurer lige under overfladen,« siger han.

Mogens Lykketoft kalder regeringens værdiopgør et opgør med de eksperter, den ikke var enig med. Han er især bekymret over udviklingen i Danmarks Radio:

»Der er tilbøjelighed til at sætte spørgsmål ved nyhedsformidlingen. Det er foruroligende, hvad DR bestyrelsesmedlemmerne, Venstres Karsten Madsen og Dansk Folkepartis Sørens Espersen, har været ude med,« siger han.

Mogens Lykketoft mener, at regeringen går forkert i byen, hvis den kalkulerer med, at den kan trække den politiske debat væk fra velfærdssamfundet og spørgsmålet om fordelingen af goderne.

»Der er dobbelt snak i den borgerlige holdning. De prøver at bilde befolkningen ind, at de er socialdemokrater, men den måde, de tilrettelægger tingene på, viser noget andet. Man klemmer den offentlige sektor og giver borgerne penge for at forlade den. Det må skræmme enhver,« siger Mogens Lykketoft og anerkender -selvsagt - ikke, at Socialdemokratiet har låst sig selv fast ved at tilslutte sig udlændingepolitik og retspolitik med tilslutningen til rocker-pakken som det mest markante skridt. Der er stadig kampplads tilbage - slaget står om penge:

»Regeringens seneste integrationsudspil er båret af ringe substans. Der mangler vilje til investeringer i uddannelse, arbejde og kvarterløft. Holdninger og værdier kan ikke stå alene,« siger han.

Er værdikampen en god politisk strategi? Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet peger på, at det ikke nødvendigvis er af lyst, men også af nød, at regeringen betoner vigtigheden af værdiændringer.

»Den er tvunget til en politisk kamp på andre felter, fordi den har indgået en alliance med vælgerne om ikke at røre ved velfærdsstaten. EU kan regeringen heller ikke røre ved, tilbage står en offensiv i kulturkampen,« mener han.

Indsnævring og ensretning

Men Johannes Andersen tvivler på, at især Venstre på sigt kan forsvare de værdier, der nu betones så kraftigt.

»Det her kan ramme Venstre som en boomerang. Venstre går ind for frihed og åbne grænser. Nu er man i gang med indsnævring og ensretning. Det passer bedre til Dansk Folkeparti, der er bange for det ukendte og til de konservative, der er bange for uorden. Men Venstre har altid forsvaret retten til at være anderledes,« mener Johannes Andersen.

Han er enig i, at oppositionen ikke er forberedt til at udkæmpe den politiske kamp på værdier, og at det i sig selv kan medføre betydelige ændringer af samfundet.

»Venstre giver køb på ånden, forskelligheden og at der er højt til loftet, Det ændrer meget. Oppositionen er mundlam og ved ikke, hvilket ben, den skal stå på,« siger han.

I løbet af sommeren vil regeringen samle et katalog af tiltag, der skal supplere regeringsgrundlaget - her er belønningen til "den gode borger" et gennemgående træk.

Kamp mod boligforeningerne

Når Brian Mikkelsen skal pege på et nyt slag forude, nævner han boligområdet.

»Der sætter vi ind. Vi mener, at det er ideelt, at folk kan købe deres egen bolig. Det er ideologi med valgfrihed. Vi vil ikke tvinge folk, men det er borgerlig ideologi, at man skal kunne vælge, om man vil eje eller leje sin bolig. Det bliver en af de store kampe med boligforeningerne,« siger han.

Hvad skal værdikampen munde ud i - hvad er det for et samfund, regeringen gerne vil skabe - eller aflevere til dem, der engang tager over?

»Vi skal have et samfund, hvor holdningen ikke er, at alle problemer kan parkeres på finansloven, men hvor man selv er medansvarlig for, at samfundet fungerer,« lyder svaret fra Jens Rohde.

Som opponent til projektet er Marianne Jelved mere skeptisk:

»De indfører et markedsdemokrati det forbrugerstyrede samfund, hvor borgere, der har omtanke for fællesskabet forsvinder. Folk lærer, at de skal vælge, og så kan andre sige, at de traf et forkert valg. Derfor går det dem dårligt. Frit valg kan kun administreres af de ressourcestærke. Det har konsekvenser,« siger hun.

I Anders Fogh Rasmussen version peger værdikampen lige mod reformer:

»På det udviklingstrin, samfundet befinder sig og med de strukturer, vi har i samfundet, opnår man bedst reformer og forandringer gennem ændringer i folks egen adfærd. Man får folk som medspillere i reformarbejdet i stedet for at gøre dem til modstandere,« siger han til Thomas Larsen i "i godtvejr og storm".

jette.maressa@jp.dk