Almennyttige boligselskaber har formue på 3,9 miilliarder
Den almennyttige boligsektor har en opsparet formue på 3,9 milliarder kroner, og en del af de penge skal snarest muligt aktiveres til at bygge nye ældreboliger og til løsning af de generelle problemer med boligmangel for familier og unge.
Det mener Flemming Kofod-Svendsen (KrF), der op til de kommende finanslovsforhandlinger vil slå på, at tiden nu er moden til at realisere den langsigtede investering, som staten foretog, da man i 1960erne ydede store lån til at bygge almennyttige boliger.
- Lånene blev givet under forudsætning af, at boligselskaberne medvirkede til at finansiere nyt byggeri, når lånene var tilbagebetalt. Først og fremmest er der et presserende behov for nye ældreboliger, men dertil kommer ønsket om at gøre en byøkologisk indsats. Begge dele kan tilgodeses, hvis vi aktiverer nogle af milliarderne, siger Flemming Kofod-Svendsen.
For nylig bad han boligminister Jytte Andersen (S) om en opgørelse over den samlede formue i den almennyttige boligsektor, og de friske tal viser, at formuen er vokset fra 1,7 mia. kr. i 1989 til 3,9 mia. kr. i dag. Det svarer til 7.800 kroner for hver almennyttig bolig.
En stor del af formuen er bundet i en særlig dispositionsfond til at imødekomme eventuelle problemer, men godt en milliard kan umiddelbart trækkes ud som arbejdskapital. Dertil kommer, at formuen ifølge boligministeren vil vokse betydeligt inden for en årrække, efterhånden som lånene i de enkelte boligafdelinger afvikles og afdragene falder.
Aktuelt ligger indtægterne i de almennyttige boligselskaber i størrelsesordenen 35-50 millioner kroner om året, men det beløb vil vokse dramatisk til omkring en milliard kroner om året, når vi nærmer os 2010.
- Det haster med at få bygget nye boliger, så vi får fjernet de lange ventelister og får skabt et nyt flow på boligmarkedet. Hvis flere ældre flytter fra deres huse og store almennyttige lejligheder, skaber det plads til småfamilierne, som igen giver plads i de mindre boliger til de unge. Vi skal have kanaliseret milliarderne ind i en positiv proces, siger Flemming Kofod-Svendsen.
Direktøren for Boligselskabernes Landsforening, Gert Nielsen, er enig i, at der behov for nybyggeri, men han afviser, at pengene skal komme fra den akkumulerede pengetank i den almennyttige boligsektor.
- Det er da rigtigt, at vi på sigt vil oparbejde flere penge, efterhånden som vore lån er betalt ud, men jeg kan ikke se de store muligheder i den nuværende økonomi. Det er alt for tidligt at lægge beslag på de penge. Vi har et lovmæssigt krav om at have en vis kapital til rådighed som sikkerhed, og vi har rigeligt brug for pengene til at rette op på vores eksisterende boligmasse, som mange steder er nedslidt eller utidssvarende, siger Gert Nielsen.
Han peger på, at de almennyttige boligselskaber er afskåret fra at få del i byfornyelsesmidlerne, og at den generelle udvikling i velstanden gør, at færre mennesker ønsker at bo i toværelses almennyttige lejligheder, men snarere vælger ejerboliger.
Gert Nielsen mener i stedet, at kommunerne skal sætte gang i byggeriet af flere almene familieboliger, som kan løse den akutte boligmangel.
- Staten har jo lige givet kommunerne bedre muligheder for at lånefinansiere ved nybyggeri, men de er meget tilbageholdende. Det skyldes efter min mening frygten for at få bestemte befolkningsgrupper ind, og her snakker vi særligt flygtninge og indvandrere, siger Gert Nielsen.
Boligminister Jytte Andersen afventer en samlet opgørelse over økonomien i den almennyttige boligsektor, som ventes at være færdig til foråret, før hun vil tage spørgsmålet om en aktivering af formuen op.
/ritzau/