Spar på bleerne

Gamle på plejehjem får ikke skiftet ble, "bare" fordi den er halvt eller trekvart fyldt med urin. Bleer skal udnyttes til det yderste for at spare penge.

Bleer til gamle er - i modsætning til børnebleer - forsynet med såkaldte "vådindikatorer," der fortæller, hvornår en ble er maksimalt udnyttet. Formålet er primært at undgå, at plejepersonalet skifter "halvbrugte" bleer. De specielle bleer til gamle er nemlig dyre og udgør en betragtelig udgiftspost for landets plejehjem.

»Vådindikatorerne er lavet for at sikre, at en ble ikke skiftes, før den er helt brugt. Der findes jo meget samvittighedsfulde medarbejdere, der gerne tit vil skifte de våde bleer og derfor kommer til at skifte, hvor det egentligt ikke er nødvendigt,« siger kundeservicechef Ilse Lundholt fra firmaet SCA Hygiejne, der producerer Tena-bleer til voksne og Libero til børn.

»Når man først har taget bleen af for at se, hvor galt det er, lægger man den jo ikke på igen, selv om den ikke er fyldt. Så tager man en ny,« siger Ilse Lundholt:

Forældre vil ikke vente

»Bleerne er i dag så gode, at de ældre ikke er generet af at have en halvbrugt ble på. Hvis bleen kun delvist er fuld, så sopper den ikke i urin. Alt det våde trænges væk fra huden. Det er som at have en tør ble på.«

Jordemoder Marianne Jessen, der leder Hvidovre Hospitals fødeklinik - ét af Danmarks største fødesteder - har dog svært ved at forestille sig, at forældre ville undlade at skifte deres børns kun "halvbrugte" bleer.

»Jeg føler mig ikke i tvivl om, at danske forældre vil skifte deres børns ble, uanset om de kun er lidt våde. Og hvis børnebleer var forsynet med en vådindikator, tror jeg bestemt ikke, at forældrene ville vente, til bleerne var fyldt op. Der er da ingen, der bryder sig om at ligge med en våd ble, heller ikke gamle mennesker. Det kan godt være, huden ikke direkte føles våd, men man kan da sagtens mærke, at bleen har suget væde til sig og skiftet konsistens," siger hun.

Optaget af at spare

Både SCA Hygiejne og den anden store bleproducent - Sækko i Sønderjylland - siger, at danske plejehjem af økonomiske årsager er meget optaget af at begrænse forbruget mest muligt. Derfor tilbyder begge ble-producenter deres kunder såkaldt "forbrugsstyring", hvor producenten nøje overvåger, hvor mange bleer et enkelt plejehjem eller hver enkelt beboer bruger. Producenterne anbefaler, at der laves en såkaldt "behovsvurdering" af den enkelte gamles behov for bleer, siden føres der statistik over den gamles bleforbrug, og disse tal bearbejdes af producenten.

»Vi siger til, hvis den ældre borgers bleforbrug eksploderer - eller hvis han slet ingen bleer bruger, for så er der jo også noget galt. Måske har han slet ikke brug for ble,« siger Ilse Lundholt.

Produktchef Jens Rønn fra Sækko medgiver, at »det kan lyde mærkeligt, at vi som producenter hjælper til med at begrænse forbruget.«

»Vores interesse er selvfølgelig at bevare et langvarigt forhold til købere. Det går vi bedst ved at sørge for, at de køber så få bleer som nødvendigt. Hvis en kommune opdager, at deres bleforbrug eksploderer, kan vi gå ind og analysere årsager. Det kan skyldes, at der er blevet flere ældre - men også, at personalet ikke er opmærksomme på, at de bruger for mange bleer,« siger han.

Sca Hygiejne anfører selv i brochurer om Tena-bleerne, at »vådindikatorerne bør være udviskede ved hver skift.« Bleernes sugeevne er forskellig og afhænger af, hvordan den gamle sidder og ligger, men en ældre person tisser som hovedregel mellem 150-200 ml. hver gang. Og bleerne kan tage en del mere.

Flere ansatte på plejehjem, som Jyllands-Posten har talt med, siger dog, at de skifter bleer oftere end anbefalet, blandt andet fordi man ikke altid kan stole på vådindikatorerne.

Bleproducenterne understreger selv, at der er store fordele også for de gamle med disse vådindikatorer. Man behøver ikke vække de gamle om natten for at skifte ble, hvis den ikke er helt brugt, eller skifte gamle i kørestol, før det er nødvendigt. Det er også nemmere at vurdere, om en gammel i virkeligheden kan nøjes med en mindre og mere behagelig ble.

Anstændighed?

Men det meste af snakken om gamle og bleer handler om "ressourcer", "blebehov" og "forbrugsstyring" - hvilket lyder frygteligt forkert i ørerne på sygeplejerske og plejehjemskonsulent Jessy Hjorth-Hansen.

»Hele tiden skal vi høre på, at det er et mål at begrænse antallet af bleer fra syv til fem, alt handler om økonomi. Hvad med at tale lidt om anstændighed,« siger hun:

»Ingen tager fat på det væsentlige: At træne de gamle til ikke at bruge ble, men det er der ikke tid til,« siger Jessy Hjorth-Hansen.

Flere pårørende på plejehjem har givet udtryk for, at personalet blot giver de gamle bleer på, uanset at de sagtens kunne lære at gå på toilet. Og at bleerne - der er meget tætte - får lov til at sidde meget længe.

»Desværre er det sådan, at hvis man er lidt grå i toppen og siger, at man har problemer med vandladningen, får man straks ble. Næsten alle ældre kvinder på hospital eller plejehjem har ble på døgnet rundt,« siger klinisk oversygeplejeske Lisa Hemmingsen fra Frederiksberg Hospital i København.

»Mange af dem kunne lære at holde sig tørre. Men det sker ikke. Det virker som om, at normerne for, hvad man som menneske vil acceptere, falder, når man træder ind på et sygehus eller et plejehjem. De accepterer bare at gå rundt med ble. Måske i underdanighed eller autoritetstro,« siger hun.