De hjemløses højttaler

Fyldet i den orange dunjakke stritter ud af hullerne på albuerne. De nøgne fødder er kun halvt gemt i et par tynde gummisko, der er gennemvædet af snesjap.
»Jeg vil ikke anbefale nogen at være hjemløs. Kun dem, der er så hærdede, at de kan udholde kulden. Nu skal du i øvrigt lige hilse på min overordnede chef. Hun hedder Fru Petersen,« siger Tim Miljkovich.
Han stikker hånden i venstre inderlomme og trækker en lille, hvid rotte frem. Samtidig kigger han sig rundt i pizzarestauranten, hvor vi har søgt ly for snevejret - som om han lige vil checke, om nogen af de andre gæster har opdaget rotten. På opfordring fra JP Københavns udsendte putter han slutteligt dyret tilbage i jakken.
»Ja, ja, det er nok bedst, at hun bliver i lommen,« griner han skælmsk bag det store, sorte skæg.
Efter eget udsagn er 35-årige Tim Miljkovich kun halvt om halvt hjemløs. Siden han var ca. 10 år gammel, har han levet på gaden og overnattet tilfældige steder. I dag sover han f.eks. i foreningslokaler rundt om i byen. Kun i nødstilfælde rykker han hjem til sine forældre. Om dagen bruger han det meste af tiden enten på redaktionen af "De Hjemløses Tidsskrift", som han er formand for, eller på gaden for at samle penge ind til "sagen".
»Jeg vil altså ikke have, at det her interview handler om mig. Jeg taler jo bare de hjemløses sag,« insisterer han.
En dør på klem
Sammen med ca. 20 andre aktive hjemløse fra "De Hjemløses Tidsskrift" har Tim Miljkovich indsendt en ansøgning om én mio. kr. til Folketingets socialudvalg. Pengene skal gå til et værested, hvor hjemløse kan få en kop kaffe, tage en lur i baglokalet eller spille på computer.
»Vi har en ejendomsmægler, der arbejder for os, og hvis vi får pengene, kan vi i løbet af en uge oprette et værested. Der behøver ikke være flotte møbler, bare vi har en base. Ideen er, at stedet skal være brugerstyret med hjælp fra frivillige - f.eks. militærnægtere eller folk, der er kommet ud af fængslet,« siger Tim Miljkovich.
»Sådan som det er i dag, har vi jo slet ikke råd til at overnatte på herbergene eller forsorgshjemmene. Det koster 100 kr. at sove på Mændenes Hjem, men hvad gør man så, hvis man kun har 30 kr. på lommen? Det er meget vigtigt, at der står en dør på klem for de hjemløse, for vi har samme rettigheder som alle andre mennesker og skal derfor også behandles ordentligt.«
Ankenævn for hjemløse
Men værestedet er ikke det eneste, Tim Miljkovich kæmper for. Hans hjertesag er oprettelsen af et råd, der kan repræsentere landets hjemløse.
»Hvis alt går vel, er rådet oprettet først i oktober. Det skal bestå af 100-150 personer, der hver især repræsenterer de områder, de kommer fra: forsorgshjemmene, Skurvognsbyen i Aalborg, posedamer og andre folk fra gaden. Samtidig vil vi gerne oprette et ankenævn, som kan samles i løbet af 48 timer og behandle klager fra hjemløse over dårlige vilkår. Og hvis ikke vi kan få bedre vilkår, er jeg parat til at opfordre de hjemløse til at gå ud og besætte lokaler, for det er på tide, at regeringen får øjnene op for, at der altså er nogle sociale problemer, som skal løses,« siger han.
Tim Miljkovich anslår, at der er ca. 5000 hjemløse alene i Københavns-området. Han er også klar over, at det næppe er alle, der vil være lige aktive i oprettelsen af værestedet eller hjemløse-rådet.
»Jeg forstår godt, at der er mange, der ikke har energien - men det har altså meget at gøre med misbrug,« siger han.
»Jeg kan også godt forstå, at der er hjemløse, der har ondt af sig selv. Jeg har jo selv prøvet at være helt nede på bunden. På et tidspunkt boede jeg i et telt nede ved havnen, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Men med tidsskriftet har jeg fundet noget, jeg kan holde mig til, og jeg kan godt sige dig, at jeg bliver ved med at kæmpe, så længe jeg kan stå på mine to ben. Jeg er højttalende og møgirriterende, og jeg giver ikke op.«
De hjemløses aktivistgruppe kan kontaktes via redaktionen af
"De Hjemløses Tidsskrift",
tlf. 40 54 89 29.